Ny Idan-rapport giver indblik i Team Danmarks atleters trivsel og oplevelse af grænseoverskridende adfærd

Mental sundhed og trivsel i dansk eliteidræt har fået stadig større opmærksomhed de sidste par år. I 2019 førte den såkaldte ’svømmesag’ blandt andet til en ændring af loven om eliteidræt, der betyder, at der nu findes en ’selvstændig funktion’, som atleter og trænere kan henvende sig til, hvis de oplever uacceptabel adfærd i deres træningsmiljøer. Senest har DR-dokumentaren ’Fodboldens usynlige syge’ skabt debat, efter at det er kommet frem, at flere danske spillere fra både kvindelandsholdet i 2013 og U19-kvindelandsholdet i 2015 kæmper med psykiske lidelser.

I en ny undersøgelse har Idrættens Analyseinstitut (Idan) taget temperaturen på de nuværende Team Danmark-atleters trivsel og mentale sundhed. Rapporten ’Team Danmark trivselsundersøgelse 2022’ er den anden af sin slags og en opfølger til 2021-rapporten. Selvom få forhold fortsat stikker ud, viser undersøgelsen, at de danske atleter over en bred kam trives og har det godt.

Det kommer blandt andet til udtryk ved, at 87 pct. af atleterne føler, at de i løbet af det seneste år har været i stand til at håndtere udfordringer, de har mødt, mens 88 pct. har haft en hverdag fyldt med ting, der interesserer dem. Kun 6 pct. har ikke haft lyst til at engagere sig socialt, mens 5 pct. ikke oplever deres liv som meningsfyldt.

Figur 1: Atleternes generelle trivsel (pct.)

Figuren viser svarfordelingen til spørgsmålet: ’Sæt kryds ud fra det svar, som bedst beskriver, hvordan du overordnet set har haft det i løbet af det seneste år’ (n=633).

Kigger man på atleternes daglige træningsmiljø (figur 2), svarer 90 pct. af atleterne, at de indenfor det seneste år har følt sig trygge i deres daglige træningsmiljø, mens 88 pct. af atleterne svarer, at de har et godt forhold til andre atleter, der er en del af deres hverdag.

De fleste atleter har også et godt forhold til deres nærmeste træner (82 pct.), mens 79 pct. af atleterne føler, at deres træner har forståelse for, at de har et liv uden for sporten. Ligesom i 2021 er der dog særligt ét forhold, som stikker ud (figur 2). Der er således kun 61 pct. af atleterne, der er enige i, at den sportslige ledelse tager hånd om uhensigtsmæssig adfærd i gruppen, hvis den opstår.

Figur 2: Atleternes tilfredshed med trænere og ledere (pct.)

Figuren viser svarfordelingen til spørgsmålet: ’Sæt kryds ud fra det svar, som bedst beskriver, hvordan du overordnet set har haft det i løbet af det seneste år’ (n=609). Bemærk, at spørgsmålet: ’Den sportslige ledelse har skabt et trygt træningsmiljø’ er omformuleret en anelse i forhold til 2021-målingen.

Team Danmark er opmærksomme på problematikken, fortæller Lars Balle Christensen, der er sportsdirektør i Team Danmark.

”Der er meget sjældent enkle løsninger på komplicerede spørgsmål. Når vi taler om kultur og adfærd er det det lange seje træk, der skal til. Det er et strategisk fokus fra Team Danmark at udvikle og styrke fundamentet for præstation og trivsel i elitemiljøerne,” siger han og forsætter:

”Derfor har der blandt andet været fokus på at udvikle landstrænere og sportschefers værdibaserede ledelseskompetencer i forskellige uddannelsesmoduler. Der stilles enormt store krav til trænerne, som ofte skal foretage svære valg og selektere benhårdt mellem atleterne. Det kan give gnidninger og utilfredshed at blive fravalgt, men det er et vilkår i eliteidrætten,” siger han.

I løbet af de kommende uger vil Team Danmark i samarbejde med Idan derfor dykke længere ned i tallene og blandt andet foretage en række interviews med trænere og atleter. Her kommer de blandt andet til at adressere spørgsmålene om, at nogle atleter oplever, at trænerne ikke tager hånd om eventuelle problemer med uhensigtsmæssig adfærd, fortæller sportsdirektøren.

Grænseoverskridende adfærd finder fortsat sted

I 2021-undersøgelsen fremgik det, at 22 pct. på et tidspunkt i løbet af det seneste år havde oplevet grænseoverskridende adfærd. I denne undersøgelse har der derfor været ekstra fokus på dette tema.

”I år har vi valgt at spørge endnu mere konkret ind til, hvad denne type af adfærd dækker over, og hvor atleterne har oplevet den. Men for at blive endnu klogere på, hvad der rører sig, kommer vi til at supplere undersøgelsen med kvalitative interviews med atleter og personer fra den sportslige ledelse i de støttede forbund,” siger Rasmus K. Storm.

I 2022-undersøgelsen er tallet faldet til 17 pct., og resultaterne peger på, at den grænseoverskridende adfærd særligt er centreret omkring nedladende kommentarer, men også mobning, kommentarer om krop og vægt samt nedvurdering pga. køn, seksuel orientering eller etnicitet, fylder i svarene.

Figur 3: Fordelingen af forskellige typer af grænseoverskridende adfærd (pct.)

Figuren viser svarfordelingen til spørgsmålet: ’Hvilke former for grænseoverskridende adfærd har du oplevet?’ blandt de atleter, der har oplevet grænseoverskridende adfærd (trænere: n=28, ledere: n=28, staben (fysisk træner, fysioterapeut, sportspsykolog): n=13, andre atleter: n=74).

”En positiv udlægning af tallene er, at der er sket forbedringer i adfærdskulturen i eliteidrætten siden sidste gang, vi lavede undersøgelsen, og at det langt fra er noget, majoriteten af de danske atleter oplever,” siger Rasmus K. Storm.

”Men er mere negativ udlægning af tallene er, at der stadig er problemer, der skal adresseres, og noget tyder desuden på, at det også er atleternes interne omgangsformer, der skal arbejdes med,” fortsætter han.

Han henviser til, at 11 pct. af atleterne har svaret, at de har oplevet grænseoverskridende adfærd fra andre atleter ’månedligt’ eller ’sjældnere’ det seneste år. Til sammenligning har 4 pct. af atleterne oplevet grænseoverskridende adfærd ’sjældnere’ fra trænere eller ledere, og kun 2 pct. har oplevet det fra staben.

I Team Danmark glæder man sig ligeledes over, at der er sket et fald på fem procentpoint i andelen af atleter, der oplever grænseoverskridende adfærd.

”Det er positivt, at vi er på rette vej, og at atleter oplever grænseoverskridende adfærd sjældent. Det er dog stadig et højt tal, som vi tager meget alvorligt. Fra Team Danmarks side har vores eksperter skærpet fokus på at spotte eventuelle udfordringer i miljøerne, så forbund og Team Danmark i fællesskab kan sætte indsatser i værk, når det er nødvendigt. Vi er også i dialog med atleterne om, hvordan og hvornår atleterne oplever grænseoverskridende adfærd,” siger Lars Balle Christensen.

Den generelle tilfredshed med Team Danmarks ydelser er faldet siden 2018

Trivselsundersøgelsen er et supplement til Idans atletundersøgelse, der er blevet gennemført otte gange i perioden 2013-2022. Atletundersøgelsen, der tidligere hed brugerundersøgelse, fokuserer på spørgsmål vedrørende atleternes overordnede tilfredshed med Team Danmarks sportslige ekspertydelser, teknologi, faciliteter og muligheden for at kombinere sporten med job eller uddannelse.

Resultaterne fra 2022 viser, at den generelle tilfredshed med Team Danmarks ydelser er gået lidt tilbage i forhold til tidligere målinger. Atleterne er blevet bedt om at svare på, hvor tilfredse de generelt er med den indsats, Team Danmark yder for at forbedre deres vilkår, på en skala fra 1-7, hvor 1 er ’meget utilfreds’, 4 er middel, og 7 er ’meget tilfreds’.

Siden 2013 har tilfredsheden ligget på over 5, men i 2021 var tilfredsheden faldet til 4,96 og i 2022 er tilfredsheden så faldet yderligere til 4,78.

”Det er svært at sige, hvorfor vi ser denne nedadgående udvikling, men et godt bud er, at corona har spillet ind, da det skabte en del frustrationer blandt atleterne. Det kan heller ikke udelukkes, at den meget medieopmærksomhed omkring Team Danmark i forbindelse med de forskellige trivselssager, kan have indflydelse på atleternes svar,” siger Rasmus K. Storm.