Ny rapport afdækker, hvorfor finsk elitesport har tabt terræn internationalt
Idrættens Analyseinstitut har undersøgt, hvorfor de finske eliteatleter har svært ved at vinde internationale medaljer. Undersøgelsen viser, at elitesportssystemet i Finland både er udfordret organisatorisk og af kulturelle normer, der gør eliteidræt mindre legitimt.
Finland har stolte traditioner inden for elitesport, men i de seneste tredive år er det gået stærkt ned af bakke med medaljehøsten.
Derfor har Idrættens Analyseinstitut (Idan) på vegne af det finske Uddannelses- og Kulturministerium undersøgt det finske elitesportssystem for at finde årsagerne til, at den finske konkurrenceevne er gået tilbage, og peger i en ny rapport på, at der er organisatoriske, men også kulturelle forklaringer på problemerne.
Undersøgelsen er lavet i samarbejde med professor Klaus Nielsen fra Birkbeck – University of London og er baseret på det såkaldte SPLISS framework.
SPLISS er er en standard for at evaluere internationale elitesportssystemer, hvor man blandt andet kigger på finansiering, governance, idrætsdeltagelsen i samfundet generelt, talentudvikling, træningsfaciliteter, trænerudvikling, støtte til atleters karriereudvikling under og efter deres tid som aktive, adgang til nationale og internationale konkurrencer samt videnskabelig forskning.
Undersøgelsen viser, at der er udfordringer på flere af de undersøgte niveauer, selv om der også sker mange positive ting inden for finsk elitesport.
”Det finske elitesportssystem er meget komplekst, fragmenteret og bureaukratisk. Der mangler styring og klare afgrænsninger af både opgaver og arbejdsområder, og der er for lidt kommunikation mellem den store mængde af interessenter, som systemet består af,” forklarer Rasmus K. Storm, analyse- og forskningschef i Idan.
Det betyder samlet set, at der ikke er en stærk nok kobling mellem målsætninger, strategier, implementering og evaluering af indsatser for at øge den internationale konkurrenceevne blandt de finske atleter.
Finsk selvforståelse fungerer som kulturel spændetrøje
Problemerne med at sætte mål for eliteidrætten forstærkes yderligere af, hvordan finnerne ser på sig selv som nation og den måde, det smitter af på legitimiteten af elitesport.
”Det fremgår af vores data, at en række etiske normer og værdier lægger en dæmper på lysten hos politiske aktører og kommercielle organisationer til at støtte elitesport både symbolsk og økonomisk,” forklarer Rasmus K. Storm.
Sport betyder meget i det finske samfund, og finnerne går op i, hvorvidt deres atleter vinder internationale mesterskaber, men samtidig er samfundet præget af en slags angst for ikke leve op til en særlig forestilling om egen selvidentitet. Det har præget elitesportssystemet i mange år.
Rygraden i den finske nationale selvforståelse er begrebet ’sisu’, som henviser til finners evne til at udstå ubærlige udfordringer gennem beslutsomhed, vedholdenhed, mod og vilje. Historisk er sisu blevet personificeret af dygtige eliteudøvere, der kunne leve op til og repræsentere den finske folkesjæl.
Det er imidlertid skamfuldt, hvis man som finne ikke kan leve op til denne selvforståelse, og derfor tøver finnerne med at sætte mål, som måske ikke kan nås. Da finske langrendsløbere i 2001 blev taget for doping ved ski-vm i Lahti var det en skandale, der skabte skamfuldhed over, at symbolet på den finske folkesjæl i virkeligheden måtte snyde for vise ’sisu’.
Konsekvensen var i bredere forstand en social modvilje mod at teste sisu som kulturelt fænomen i det hele taget.
”Finnerne er derfor ikke særlig risikovillige, og de har svært ved at opstille klare mål og senere evaluere og sanktionere dem, fordi de er nervøse for at fejle. ’Sisu’ er et spøgelse i elitesportssystemet, som smadrer legitimiteten på et kulturelt plan og fungerer som en spændetrøje. Det er ærgerligt, for finnerne har på mange måder det, der skal til,” siger Rasmus K. Storm.
Rapporten anbefaler derfor, at man i Finland arbejder med at udvikle eksplicitte mål for elitesporten, som er i overensstemmelse med samfundets værdier.
Derudover anbefaler rapporten en revision af den finske eliteidrætslov, og at der bliver etableret en formel ramme for løbende diskussioner mellem regeringen, relevante NGO’er og aktørerne i det finske elitesportssystem.
Tanken er at forankre eliteidrætten i etiske normer om social og samfundsmæssig forsvarlighed, så resultaterne kan opnås bedst muligt uden snyd og uansvarlige former for adfærd blandt alle interessenter i systemet.
