Ny rapport: Fitnessdoping har bredt fat i danskerne, men især de unge mænd vækker bekymring

1,4 pct. af den danske befolkning eller knap 50.000 danskere i alderen 15-60 år bruger eller har brugt fitnessdoping. Det viser en ny undersøgelse, som Idrættens Analyseinstitut (Idan) har lavet for Anti Doping Danmark (ADD).

Rapporten ’Omfanget af fitnessdoping i den danske befolkning: Forekomst, årsager og holdninger til brug af fitnessdoping i Danmark’, der bygger på svar fra mere end 23.000 danskere, viser desuden, at der er 2,8 pct. af den danske befolkning, som overvejer eller har overvejet at bruge fitnessdoping. Det svarer til, at cirka 98.000 danskere i aldersgruppen er såkaldte ’potentielle brugere’.

I ADD ser man på resultaterne med alvor, fortæller Anders Voigt Tinning, der er vicedirektør i ADD.

”Overordnet set synes vi, at antallet af brugere er stort, og det viser, at der ikke bare er tale om en lille gruppe, som sidder og eksperimenterer med det her, men at der faktisk er tale om et reelt og bredt samfundsproblem, som vi skal tage alvorligt, og hvor antallet af potentielle brugere er blot med til at understrege problemets omfang yderligere.”

De fysiske og psykiske bivirkninger, der følger med brugen af fitnessdoping kan have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser for den enkelte, og det kan på sigt være med til at lægge en økonomisk og ressourcemæssig byrde på samfundet, siger han.

De unge mænd fylder meget i statistikkerne

Noget af det, der springer i øjnene hos både Anders Voigt Tinning og Rasmus Bang Borup, der er analytiker i Idan, er, hvor stor en andel af de unge, særligt mænd, der har overvejet at bruge fitnessdoping.

”Undersøgelsen bekræfter den formodning, vi havde, om, at brugerne i høj grad er mænd. Men det kommer nok en smule bag på os, hvor meget fitnessdoping faktisk fylder hos de helt unge mænd,” siger Rasmus Bang Borup, der sammen med Mette Eske og Rasmus K. Storm står bag rapporten.

Undersøgelsen viser, at der er flest mænd i alderen 35-39 år, der har erfaring med at bruge fitnessdoping. Til gengæld er der langt flere (8,9 pct.) i alderen 15-19 år, som har overvejet eller overvejer at stifte bekendtskab med stofferne.

Figur 1: Andelen af erfarne og potentielle brugere blandt mænd (pct.)

”Tallene for de yngste målgrupper overrasker os, men resultaterne afspejler formentlig det samfund, vi lever i, hvor der blandt de unge er enormt fokus på kroppens fremtoning og en stræben efter den perfekte krop," siger Anders Voigt Tinning.

"Vores oplevelse er, at de her perfekte og samtidig urealistiske og usunde kropsidealer fylder rigtigt meget - både i samfundet generelt, på de sociale medier og i det daglige, og det kan være en af forklaringerne på det vi ser i rapporten.” 

Ser man på, hvor længe de unge mænd har brugt fitnessdoping, viser der sig også en bekymrende tendens. Der er således hele 38 pct. af de 15-19-årige og 36 pct. af de 20-24 -årige, som har brugt fitnessdoping i mere end et år.

”Det er både alarmerende, fordi det viser, at de er begyndt på fitnessdoping i en relativt ung alder, og fordi man ved, at et langvarigt brug øger risikoen for bivirkninger og afhængighed,” siger Rasmus Bang Borup.

Bekymringer om de sundhedsmæssige konsekvenser fylder mest

Der er dog også mange af de unge, som har haft et ønske om rent faktisk at stoppe, men som af den ene eller anden grund ikke er lykkedes med det. Faktisk har hele 38 pct. af de unge mellem 15 og 19 år forsøgt at stoppe, mens det gælder 41 pct. af de 20-24-årige.

”Det tyder derfor på, at der kan være en gevinst i at sætte ind overfor de yngre aldersgrupper med kampagner i forhold til både information og hjælp. For hvis man kan skubbe yderligere til interessen i at stoppe, kan det formentligt mindske brugen,” siger Rasmus Bang Borup.

Det ser imidlertid ikke ud til, at det er risikoen for at blive udelukket fra sit fitnesscenter eller konkurrencer, man skal slå på. I stedet bør fokus lægges på konsekvenserne ved at bruge fitnessdoping.

Rapporten viser i hvert fald, at 47 pct. af de mænd, der har forsøgt at stoppe, har gjort det, fordi de har været bekymret for de langsigtede helbredsmæssige konsekvenser. Det samme gælder for 19 pct. af de mænd, som har overvejet at stoppe med at bruge fitnessdoping.

Blandt dem, der i stedet har overvejet at begynde at bruge fitnessdoping, men alligevel ikke har gjort det, de såkaldte potentielle brugere, er det også primært bekymringer om de sundhedsmæssige konsekvenser og desuden frygten for bivirkninger, der afholder dem fra at begynde.

Dialog frem for kontrol

Til gengæld spiller hverken frygten for udelukkelse fra konkurrencer (3 pct.) eller risikoen for at blive opdaget (6 pct.) en væsentlig rolle i deres beslutning om at undlade brug af fitnessdoping.

”Tallene tyder på, at frygten for at blive testet eller udelukket fra konkurrencer ikke har nogen væsentlig effekt på de potentielle brugeres beslutning om at afholde sig fra det. Det indikerer altså, at kontroller og tests i sig selv ikke er effektive som skræmmekampagne,” siger Rasmus Bang Borup.

Det bekræfter Anders Voigt Tinning i, at ADD arbejder i den rigtige retning, når organisationens fitnesskonsulenter er ude at besøge fitnesscentrene. Her er der nemlig fokus på dialog og forebyggelse, fortæller han.

”Rapporten underbygger, at det er den rigtige vej at gå. Vi er godt i gang med at implementere et nyt fitnesskoncept, hvor der er større fokus på forebyggelse, særligt når vi har med de unge at gøre,” siger han.

Når fitnesskonsulenterne, som er ansat af ADD, træder ind ad døren til et fitnesscenter, som de gjorde 1.401 gange sidste år, kigger de typisk efter unge, der ofte står sammen i grupper, som nogen det kunne være interessant at tale med.

”De prøver at få en dialog med de unge og derigennem forhåbentlig påvirke den dialog, der kører derude, omkring hvad god træning er. Selvfølgelig vil vi også lave kontroller, når det nødvendigt,” siger vicedirektøren.

De unge mænd har mere liberale holdninger til fitnessdoping

Det ser da også ud til, at der er noget at arbejde med på den front. De personer, der har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, er nemlig også blevet bedt om at forholde sig til, om de synes, det er i orden at bruge fitnessdoping, hvis andre, man konkurrerer med, også gør det, eller hvis man ikke deltager i konkurrencer.

Her stikker de unge mænd i alderen 15-19 år igen ud som nogle med mere liberale holdninger end andre aldersgrupper.

Der er således knap 30 pct. af mændene i denne aldersgruppe, der synes, det er i orden at bruge fitnessdoping, hvis man ikke deltager i konkurrencer (ikke vist i figuren).

Figur 2: Det er i orden at tage fitnessdoping, hvis man ikke deltager i konkurrencer, opdelt på alle, køn og alder (pct.)

”Det er jo nok den naturlige konsekvens af de her føromtalte kropsidealer. At det bliver normaliseret at tale om fitnessdoping, at have en liberal holdning til at bruge det, og at mange nu ved, hvad det er. Det kan være problematisk og må alt andet lige føre til en større risiko for, at de også starter på at bruge det frem for bare at overveje det,” siger Anders Voigt Tinning.