Ny rapport fra DIF giver råd om inklusion af transkønnede i idræt

Hvordan kan man sikre inklusion af transkønnede samtidig med, at man sikrer lige konkurrence i idrætten? Det kan man ganske enkelt ikke, fastslog en stor rapport fra Storbritannien og arbejdsgruppen ’The Sports Council Equality Group’. Rapporten, der udkom i september 2021, slog blandt andet fast, at transkvinder beholder deres fysiske fordele i sporten, selvom testosteronniveauet kunstigt sænkes.

Derfor opfordrer arbejdsgruppen til, at de enkelte idrætsgrene selv tager stilling til, om de vil fokusere på inklusion af transkønnede eller fair konkurrence.

Det har man nu gjort i Danmarks Idrætsforbund (DIF), der er paraplyorganisation for 62 specialforbund og knap 9.000 idrætsforeninger i Danmark.

I en ny rapport giver DIF blandt andet syv anbefalinger til, hvordan man kan arbejde med inklusion af personer med forskellige kønsidentiteter. I tråd med den internationale arbejdsgruppes anbefalinger råder DIF ligeledes deres forbund til selv at beslutte, hvad der betyder mest for dem i de tilfælde, hvor spørgsmålet om inklusion og lige idræt ikke kan forenes.

”Derfor kommer vi ikke kun med én anbefaling, hvor ’one size fits all’. Rapporten kommer med syv råd, som kan guide hver enkelt idræt i at fastsætte egne retningslinjer, som også tager reglerne i deres respektive internationale forbund i betragtning,” skriver DIF i sin rapport.

Motions- og breddeidrætten skal være inkluderende og mangfoldig

For motions- og breddeidrætten generelt går rådene på, at der bør være fokus på inklusion og mangfoldighed snarere end lige konkurrence.

Men i nogle breddeidrætter spiller de fysiologiske forskelle mellem de biologiske køn en større rolle end i andre, og samtidig vil nogle breddeidrætsgrene være mere centreret om konkurrenceelementet end andre.

I de tilfælde anbefaler DIF, at man som forening bør tænke i alternativer, der kan dyrkes uden fokus på den lige konkurrence, og at man samtidig kan tænke i at udvikle idrætstilbud og formater, hvor alle kan være med i en konkurrence alligevel, da selve konkurrencen for nogle kan være en motivation til at være idrætsaktiv.

Eliteidrætten bør fortsat handle om lige konkurrence

Mens de seks første råd i rapporten handler om inklusion, adskiller det syvende og sidste råd sig fra de andre. For mens ”dilemmaet om transkønnede, interkønnede og non-binære i idrætten ikke bør spille nogen større rolle i herreidrætten” eller i breddeidrætten generelt, bør det være anderledes, når det kommer til eliteidræt for kvinder, mener DIF.

”Når transpersoner, interkønnede og non-binære ønsker at konkurrere på højt plan mod andre kvinder, har det en indvirkning i idrætskonkurrencen, hvorfor der bliver nødt til at være klare regler for, hvem der kan deltage i konkurrencen,” skriver DIF i sin rapport.

Rikke Rønholt Albertsen, der er tidligere atletikudøver og nuværende bestyrelsesmedlem i DIF, siger i en pressemeddelelse:

”Det er en udfordring, hvordan vi både sikrer inklusion og lige konkurrence i DIF-idrætten, når personer med forskellige kønsidentiteter deltager. Her clasher køn som en social konstruktion med køn som en fysiologisk virkelighed. Og vi er i idrætten derfor i nogle sammenhænge nødt til at vælge, hvor inklusion og hvor lige idræt vægter tungest.”

Derfor opfordrer DIF til, at forbundene vurderer, hvor dilemmaerne opstår hos dem, og DIF håber, at rapportens syv råd kan være en guide i den forbindelse.

Rapporten har fået en blandet modtagelse

DIF's rapport og de syv råd adskiller sig fra de anbefalinger, som Den Internationale Olympiske Komite (IOC) offentliggjorde i november sidste år. Her var en af hovedpointerne, at man ikke bør antage, at en transkønnet kvinde har en unfair fordel i forhold til en konkurrent, der er født som kvinde.

Til det svarer Rikke Rønholt Altertsen til DR Sporten, at man har valgt at læne sig op ad videnskaben.

”Som de syv råd viser, så ønsker vi i DIF, at alle skal kunne deltage og føle sig velkomne i foreningsidrætten uanset, hvordan de identificerer sig. Dog holder vi fast i, at det for nogle forbund kan give mening at fastsætte kvalifikationskriterier for kvindeklassen for at sikre en lige konkurrence,” siger Rikke Rønholt Albertsen i pressemeddelelsen.

Den tilgang får ros af Ask Vest Christiansen, der er lektor og idrætsforsker ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

”Jeg kan godt kan lide, at rapporten er drevet af fornuft og forståelse. Det er ikke ideologi, hvor en bestemt gruppe skal bæres frem. Jeg synes, det er godt balanceret, fordi DIF tør sige, at vi bliver nødt til at beskytte den kvindelige kategori,” siger han til DR Sporten.

Men ikke alle er lige begejstrede for rapportens indhold. LGBT+ Danmark har deltaget i en ekspertarbejdsgruppe i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten, og de glæder sig over, at der bliver lagt vægt på inklusion i breddeidrætten.

Samtidig er de dog bekymrede over, at der fra DIF’s side er tale om råd og ikke klare regler i forhold til deltagelse i elitesport.

”De anbefalinger, vi kom med, var, at der skulle opstilles nogle klare regler, som kan bruges af de forskellige specialforbund til at implementere med. Det, vi kan frygte, er, at specialforbundene tænker, at så kan transkvinder ikke deltage i elitesport. Det mener vi er meget uhensigtsmæssigt," siger Susanne Branner Jespersen, der er sekretariatschef i LGBT+ Danmark, til DR Sporten.