Ny rapport: Invester mere og organiser eliteidrætten anderledes, hvis Sverige skal vinde medaljer

Hvis svenske atleter skal vinde flere internationale medaljer, vil det være en god idé at følge eksemplerne fra Danmark, Norge eller New Zealand og oprette en fritstående organisation, der ligner Team Danmark, til at drive arbejdet med eliteidræt i Sverige.

Sådan lyder anbefalingen fra Idrættens Analyseinstitut, som netop er blevet færdig med en rapport, der undersøger styrker og svagheder i det svenske eliteidrætssystem og sammenligner det med systemerne for eliteidræt i Danmark, Norge og Finland. 

Rapporten er en del af en større udredning om forholdene for svensk eliteidræt som den svenske organisation Centrum för idrottsforskning (CIF) har lavet for den svenske regering, fordi Sverige er sakket bagud i kapløbet om internationale medaljer. 

I et afsnit, der sammenligner de sportslige præstationer i de nordiske lande, peger rapporten på, at i de fleste sportsgrene har Sverige traditionelt været klart foran de andre nordiske lande med Finland som den primære konkurrent. Den finske udfordring er forsvundet, men afstanden mellem Sverige på den ene side og Norge og Danmark på den anden er blevet mindre, og i mange sportsgrene, hvor Sverige tidligere var dominerende, er landet nu næst- eller tredjebedst blandt de nordiske lande.

Det gælder også for mange holdsportsgrene. Sverige var tidligere dominerende på verdensplan og klart det bedste nordiske land i ishockey for mænd og håndbold for mænd, men er nu blevet overgået af henholdsvis Finland og Danmark. Sverige var også indtil 1980'erne det ubestridt førende nordiske land i herrefodbold, men er siden blevet udfordret/overgået af Danmark.

Den nuværende struktur kritiseres fra alle sider

I Sverige er ansvaret for at udvikle eliteidræt delt mellem det svenske idrætsforbund, den svenske olympiske komité (SOC) og Parasport Sverige. Idans rapport, der blandt andet bygger på interviews med en lang række aktører i svensk idræt, viser, at de tre organisationers forskellige ideologiske udgangspunkter og ansvarsområder sammen med deciderede territoriekrige har ført til et dobbelt kommandosystem, uklarhed og lav effektivitet for både specialforbund og eliteidrætsudøvere.

Den struktur er stort set alle, der er blevet interviewet til rapporten, kritiske overfor, og derfor anbefaler Idan, at Sverige laver en uafhængig organisation til at styre arbejdet med eliteidræt.

"Hvis udgangspunktet er, at man vil vinde flere medaljer, så kan Sverige lære noget af Danmark. Vi anbefaler en dansk model, fordi Danmark tidligere end Sverige har omstillet sit elitesportssystem, så det er bedre til at imødegå den internationale konkurrence, der er steget betydeligt i de senere år, " siger Rasmus K. Storm, der er forsknings- og analysechef i Idan og er en af forfatterne af rapporten.

Foreninger, faciliteter og trænere giver godt udgangspunkt

Rapporten har lagt et meget bredt blik på forholdene for eliteidræt i Sverige og fundet både styrker og svagheder. Blandt styrkerne er, at størstedelen af alle børn og unge i Sverige dyrker sport på et eller andet tidspunkt i en forening, og de har gode muligheder for at prøve forskellige sportsgrene. De lokale foreninger har ekspertise og dygtige trænere, og hvis man vælger at fokusere på sin sport, er der et relativt veludviklet system til at kombinere elitesport med studier. Sverige har også sportsfaciliteter af god kvalitet.

Disse forhold afspejler, at idrætten i Sverige lige som de andre nordiske lande har haft velfærdsstaten som sit ideologiske grundlag.

"Det har præget sportens verden, som er baseret på massedeltagelse, og hvor eliten er en eftertanke. Den svenske elite har længe klaret sig godt på grund af gode faciliteter og dygtige trænere, men i dag er elitesport kompliceret og dyrt, og Sverige er kommet meget bagefter i den kamp," siger Klaus Nielsen, der er professor emeritus ved Birkbeck, University of London, og medforfatter på rapporten.

Derfor anbefaler rapporten fra Idan også, at både staten og erhvervslivet skyder flere penge i idrætten. Pengene skal bruges til at støtte sportsgrene, hvor det internationale konkurrenceniveau er højt, og til at støtte atleter og elitesportstrænere, som ofte har lave og usikre indkomster og uklare karriereveje.

Idan anbefaler også, at svenskerne forbedrer uddannelsen for elitetrænere og etablerer nationale eliteidrætscentre, der kombinerer eliteidrætsaktiviteter med forskning.

Svensk idræt står ved en skillevej

Johan R. Norberg har ledet arbejdet med udredningen af svensk eliteidræt for Centrum för Idrottsforskning, og han er ikke i tvivl om, at svensk idræt står ved en skillevej, der kommer til at få indflydelse på både eliteidræt og breddeidræt.

I en pressemeddelelse peger han imidlertid på flere ting, som svensk idræt og det svenske samfund bliver nødt til at forholde sig til, hvis man vil følge rådene fra Idan for at vinde flere internationale medaljer:

"Er det muligt at øge støtten fra stat og erhvervsliv? Vil idrætsbevægelsens specialforbund acceptere, at nogle får øget elitestøtte, mens andre får mindre eller slet ingenting? Og sidst, men ikke mindst, er idrætsbevægelsen parat til at gå på kompromis med sin autonomi og decentrale struktur til fordel for øget centralisering og statslig involvering?" spørger Johan R. Norberg.