Ny rapport undersøger, hvordan kommuner kan få flere borgere til at bruge idræts- og kulturinstitutioner

Gentofte Kommune vil gerne have så mange borgere som muligt til at bruge kommunens idræts- og kulturtilbud og bad tidligere på året Idrættens Analyseinstitut og Kulturens Analyseinstitut om at undersøge, om borgerne kender og er tilfredse med to idrætsfaciliteter og seks kulturinstitutioner i form af biblioteker, museer og et teater. Undersøgelsen skulle også give nogle bud på, hvad kommunen kan gøre for at få flere til at bruge tilbuddene eller øge eksisterende brugeres tilfredshed.

Bortset fra tre af stederne, var det over 40 pct. af de borgere, der deltog i undersøgelsen, som ikke kendte de enkelte institutioner og faciliteter. Det betyder, at kommunen først og fremmest skal arbejde med at øge kendskabet til institutionerne for at få flere til at bruge dem.

Undersøgelsen kan inspirere andre kommuner

Et vigtigt greb i undersøgelsen er, at den skelner mellem årsager og barrierer til ikke at bruge et idrætsanlæg eller en kulturinstitution.

Årsager til ikke at bruge et idrætsanlæg eller en kulturinstitution er i undersøgelsen defineret som noget, som stedet ikke umiddelbart kan gøre så meget ved. Det kunne for eksempel være, at borgerne mangler tid i hverdagen, ikke er interesserede, eller at der er for lang transporttid til stedet.

Barrierer ses i undersøgelsen i stedet som noget, idrætsanlægget eller kulturinstitutionen kan agere på i forhold til at blive mere relevante for borgerne. Det kan for eksempel være, at opholdsområderne ikke er rare at opholde sig i, eller at åbningstiderne ikke passer borgerne.

Peter Forsberg, der er chefanalytiker i Idan, ser perspektiver for andre kommuner i undersøgelsen:

”Denne undersøgelse ser nærmere på faciliteterne i Gentofte Kommune, men det er helt sikkert en relevant skelnen at bruge mere generelt, hvis man som kommune er interesseret i at få flere brugere eller øge deres tilfredshed. Undersøgelsen kaster lys over styrker og svagheder og giver et praj om, hvilke knapper man som kommune eller facilitet kan skrue på for at øge relevansen,” siger Peter Forsberg.

Gitte Thulstrup, der er senioranalytiker ved Kulturens Analyseinstitut, forklarer, at en af fordelene ved denne type undersøgelse er, at man kan gå helt ned på facilitetsniveau og se, om der for eksempel er en bestemt gruppe af borgere, som man ikke har fat i eller måske helt har overset.

”Det giver os mulighed for at pege på nogle potentialer, og det giver politikerne mulighed for at prioritere deres indsatser på baggrund af velfunderede data. Men vi kan også mærke på institutionerne, at de er glade for at have noget data at tage udgangspunkt i,” siger hun.

Garderhøjfortet arbejder for at komme på landkortet

Det gælder blandt andet for Garderhøjfortet, der er en af de seks kulturinstitutioner i undersøgelsen. De har nu fået et indblik i, hvor godt borgerne kender fortet, og de muligheder der er.

Kristine Adler-Nissen, der er leder af Garderhøjfortet, er først og fremmest glad for, at 46 pct. kender fortet, selvom det kun har ti år på bagen.

Til gengæld er der stadig et stort potentiale for at øge kendskabet.

”Vi arbejder virkelig for at komme på landkortet, for vi er ikke i folks bevidsthed på samme måde som for eksempel Bakken, der også fandtes, da den nuværende forældregeneration selv var børn,” siger Kristine Adler-Nissen.

Undersøgelsen viser, at borgerne ikke bare mangler kendskab til bestemte faciliteter, men også hvad faciliteten har at tilbyde. For eksempel er der 12 pct., af dem, som kender Garderhøjfortet, som ikke ved, hvad man kan lave der.

De nuværende brugere er også blevet spurgt

I undersøgelsen er de eksisterende brugere, som besøger faciliteterne mere eller mindre fast, også blevet spurgt ind til, om og hvordan man kan gøre oplevelsen bedre for dem og få dem til at besøge fortet mere.

Her lægger Garderhøjfortets brugere især vægt på, at det ville have positiv betydning for dem, hvis der blev skabt flere spændende udstillinger, og hvis der fandtes mere information om, hvad der foregår på Garderhøjfortet.

”Det er svært for os at udskifte udstillingerne, fordi de udviklingsmidler, vi har til rådighed, er ret beskedne. Til gengæld kan vi jo bruge sådan en undersøgelse, når vi skal ud at søge om fondsmidler til at kunne forny os, fordi det så er det, brugerne peger på og efterspørger,” siger Kristine Adler-Nissen.

I det hele taget er undersøgelsen brugbar for fortet, der har et ønske om at gennemføre et større renoveringsprojekt, og nu har nogle konkrete tal at kunne henvise til.

I forhold til at øge kendskabet til Garderhøjfortet har undersøgelsen også kunne give et praj om, hvilke kanaler der skal bruges til at sprede budskabet.

”Vi har arbejdet en del med vores hjemmesider de sidste to år, og det kan jeg se, at der er stor tilfredshed med,” siger hun.

Her henviser hun til, at 92 pct. af de besøgende i gennemsnit er tilfredse med brugervenligheden på hjemmesiden og den information, der er tilgængelig på hjemmesiden. Men også de sociale medier fylder for brugerne. Således er der hele 60 pct., som bruger sociale medier, når de skal finde information om Garderhøjfortet.

”Det er også det, vi umiddelbart satser på, men det er jo fint lige at få bekræftet, at folk faktisk er glade for at få den information på sociale medier, fordi man nogle gange kan tænke, ’ej, spammer vi dem, eller bliver det for meget nu’, men det er jo så i hvert fald et incitament til at gøre mere på den front,” siger lederen af fortet.

Brugerne af svømmehallen vil have bedre plads og billigere entré

Brugerne af svømmehallen i Kildeskovshallen, som er Gentofte Kommunes største idrætsanlæg med plads til forskellige aktiviteter, har først og fremmest fokus på pladsen i svømmehallen.

Godt og vel en fjerdedel af de adspurgte brugere (28 pct.) siger, at der skal være mere plads til at svømme, hvis de skal bruge svømmehallen mere, mens knap en fjerdedel (24 pct.) mener, at der generelt skal være mindre fyldt i hallen, hvis de skal bruge den mere.

For nogle spiller prisen også en rolle, og 21 pct. af de adspurgte mener for eksempel, at de ville bruge svømmehallen mere, hvis det blev billigere. Særligt borgerne over 60 år er tilfredse med billetpriserne, hvilket kan hænge sammen med, at man allerede nu opererer med reducerede priser til for eksempel pensionister.

”Men på baggrund af svarene kan man overveje, om der i perioder med lav belægning kan tænkes i at sætte priserne ned på hold og entré for at lokke flere til,” foreslår Peter Forsberg.