Ny udgivelse om sportsmanagement
Forum for Idræt, Historie og Samfund har lanceret et nyt nummer udgivelsesrækken Forum for Idræt, som denne gang sætter fokus på en række kommercielle aspekter af idræt og sport under temaet sportsmanagement.
Det nye nummer i rækken af udgivelser fra foreningen Forum for Idræt, Historie og Samfund retter blikket mod forskellige aspekter af sportsmanagement.
Udgivelsen går tæt på en række forskellige kommercielle perspektiver af idrætten. Det gælder bl.a. nogle af de ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer i idrætsfeltet, men også hvordan man anvender den viden, der er om ledelse og organisering på området.
Udgivelsen har følgende indlæg:
Fodboldens krav til kommunale stadionfaciliteter – et institutionelt perspektiv
Jens Alm og Rasmus K. Storm
Artiklen ser på de krav til stadioner, som fodbolden stiller til kommunerne, for at topklubber kan få lov til licens til at spille i superligaen eller 1. division. Kravene overstiger i mange tilfælde de behov, der er for f.eks. kapacitet på stadion.
Mål eller kaos? – Muligheder og begrænsninger i forhold til at indføre ’performance management’ i danske idrætsfaciliteter
Evald Bundgaard Iversen og Peter Forsberg
Artiklen går tæt på fordele og ulemper ved at fokusere på såkaldt ’performance management’ i driften af kommunale idrætsfaciliteter, herunder hvor stor udnyttelsen af faciliteterne er, og hvor aktive forskellige brugergrupper i faciliteterne er.
Planlægning af motions- og idrætsanlæg med brug af evidens
Mikkel Hjort
Artiklen går tæt på brugen – eller mangel på samme – af evidens i forbindelse med de mange typer af moderne byggerier, der ofte også har til formål gennem aktiverende arkitektur at forbedre folks sundhed.
Refleksiv Sports Management – Sports management i et socio-filosofisk perspektiv
Billy Adamsen
Artiklen ser på udviklingen af sport management-begrebet i USA og Danmark over det seneste årti med afsæt i sociologisk teori og praktisk management-filosofi.
Idrottens CSR – Om at uppnå trovärdighed genom transperans och en snurra
H. Thomsen R. Persson
Artiklen omhandler de danske superligaklubbers CSR-arbejde, og hvordan klubberne i forlængelse heraf arbejder med gennemsigtighed i deres CSR-arbejde i relation til principper for ’good governance’ i organisationer.
Langdistancecykelpendling: Mellem transport og motion
Nils Bradtberg og Jonas Larsen
Artiklen belyser, hvordan langdistancependling på cykel som fænomen ligger i feltet mellem transport og sport/motion.
Ulrik Wagner, Rasmus K. Storm og Peter Jul Jacobsen
Forum for IdrætForum for Idræt, Historie og Samfund104 siderPris: Kr. 198,00