Ny undersøgelse af faciliteter og idrætten i Grønland skal hjælpe kommunerne med at lave facilitetsstrategier

Grønlands Idrætsforbund (GIF) har en vision om, at Grønland skal være verdens mest fysisk aktive land i 2030. For at få flere til at være aktive i et land, hvor vejrforholdene er til den kølige side, har man derfor også fokus på, at der findes faciliteter, som støtter op om aktiviteterne og de fællesskaber, der er omkring idrætten.

Derfor har GIF bedt Idrættens Analyseinstitut (Idan) og Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) ved Syddansk Universitet om at kortlægge de nuværende idrætsfaciliteter i Grønland og afdække behovene for faciliteter i fremtiden.

Bjørn Søvsø Jensen, der er udviklingskonsulent i GIF, forklarer, at undersøgelsen ikke kun skal se på klassiske idrætsfaciliteter, men tage et bredt kig på bevægelseskulturen i Grønland og se på de trends, der er på vej.

”I Grønland bruger vi for eksempel naturen på en anden måde, end man kender det i Danmark. Så hvordan kan vi facilitere det bedst muligt og understøtte brugen af naturen med nogle faciliteter,” spørger Bjørn Søvsø Jensen.

Der er også en infrastruktur i Grønland, som man bliver nødt til at tage højde for, fastslår han.

”Vi har meget små bygder rundt omkring, så der er jo en vis begrænsning på, hvor mange faciliteter man kan bygge. Det handler måske mere om at kigge på multifunktionelle faciliteter, der også kan fungere som forsamlings- og mødesteder.”

Derfor er man i GIF også optaget af, hvordan man kan optimere på driften af anlæggene, og den kommende undersøgelse skal fokusere på, hvordan idrætsfaciliteterne er organiseret og ledet, og hvilke styrker og svagheder der er forbundet med det.

”Vi er især optaget af at få indblik i, hvordan ledelsen i anlæggene arbejder med at knytte forskellige brugergrupper til deres anlæg. Hvordan ser de på balancen mellem de traditionelle foreningsbrugere og mere uformelle grupperinger, og hvilken rolle har ledelsen, når det kommer til at få flere til at være aktive med idræt og bevægelse,” spørger Peter Forsberg, der er chefanalytiker i Idan, og som tidligere har skrevet ph.d. om ledelse af danske idrætsanlæg.

Samtidigt med at få blik for ledelserne perspektiv, kommer fokus også til at være på, hvordan kommunerne kan fremme særlige indsatser eller tiltag i anlæggene.

Undersøgelsen skal bidrage til facilitetsstrategier

I GIF har man taget hul på sin anden strategiperiode frem mod 2030, som har et mål om, at flere kommuner skal arbejde aktivt med en facilitetsstrategi.

Det arbejde skal baseres på data, hvor Idan og CISC vil trække på deres egne tidligere undersøgelser af grønlændernes idræts- og bevægelsesvaner og følge dem op med en række interviews og fokusgruppeinterviews blandt befolkningen og aktører i Grønland om deres ønsker og behov for faciliteter i fremtiden.

”I fællesskab ved CISC og Idan allerede meget om idræt og bevægelse i Grønland. Men det bliver spændende at komme endnu tættere på kommunernes organisering og styring af faciliteterne og at møde de lokale ledelser og få et indtryk af, hvordan de arbejder med faciliteterne i Grønland,” siger Evald Bundgaard Iversen, der er centerleder for CISC.

”Ligesom i Danmark er kommunernes rolle for faciliteterne central i Grønland, og vi håber på den baggrund at kunne levere ny viden om, hvordan kommunerne fremadrettet kan arbejde med at udvikle deres faciliteter,” siger han.

Undersøgelsen skal ende ud i en række anbefalinger, som peger på, hvilke indsatser der er de vigtigste at få sat i gang, og hvilke greb man kan benytte.

”Undersøgelsen skulle gerne være udgangspunktet for at lave en facilitetsstrategi, og i stedet for at beslutningsprocessen skal bygge på synsninger, så er det vigtigt for os at kunne lave nogle langsigtede planer på baggrund af nogle konkrete data,” siger Bjørn Søvsø Jensen.

I den forrige strategiperiode var der meget fokus på at få alle med om bord på 2030-visionen, lave partnerskaber, aftaler med kommuner og i det hele taget få aktørerne i Grønland til at engagere sig.

”Det har vi brugt ret meget krudt på, og nu er vi nået dertil, hvor vi skal begynde at se det udmønte sig i nogle konkrete gevinster og handlinger,” forklarer Bjørn Søvsø Jensen.