Ny undersøgelse skal afdække omfanget af fitnessdoping i Danmark
Den seneste danske undersøgelse af omfanget af doping blandt fitnessudøvere blev lavet for 14 år siden. Siden er antallet af fitnesscentre i Danmark fordoblet, ligesom en slank og muskuløs krop er blevet idealet for mange. En ny undersøgelse skal afdække, om udviklingen også betyder, at der er sket en stigning i brugen af fitnessdoping.
Det er mere end 10 år siden, at forskere fra SDU fandt frem til, at 1,5 pct. af befolkningen i alderen 15-60 år enten brugte eller havde gjort brug af muskelopbyggende stoffer, og at 6,5 pct. af befolkningen, svarende til 190.000 personer, i samme aldersgruppe på daværende tidspunkt havde overvejet at bruge stofferne.
En lidt nyere undersøgelse lavet af Forum for Anti-Doping in Recreational Sport (Fair+) – med deltagelse af forskere fra Aarhus Universitet – pegede desuden på, at 0,4 pct. af motionisterne i Europa dopede sig i 2019.
Nu har Anti Doping Danmark (ADD) imidlertid bedt Idrættens Analyseinstitut (Idan) om at lave en undersøgelse, der udelukkende kigger på omfanget af og holdninger til brug af fitnessdoping og muskelopbyggende stoffer i Danmark.
Boom i fitnesscentre og sociale medier kan øge omfanget af doping
Siden SDU’s undersøgelse i 2010 er der sket en kraftig stigning i antallet fitnesscentre landet over. Særligt de kommercielle fitnesscentre er boomet, men antallet af foreningsbaserede fitnesscentre er også steget. Ifølge Facilitetsdatabasen var der for eksempel 427 kommercielle fitnesscentre i 2010, mens tallet i september 2022 var vokset til cirka 965.
”Vi forventer derfor som minimum det samme omfang af fitnessdoping som i 2010, men vi bliver ikke overraskede, hvis det er steget. For det første er fitness blevet den suverænt største motionsform helt ned til 13-års alderen,” siger Malene Radmer Johannisson.
Derudover er der et stort fokus på at kommunikere, hvem man er, og hvordan man ser ud, på de sociale medier. Her er der blevet rig mulighed for at redigere og manipulere billeder, og barren for, hvor slank og muskuløs man synes, man skal se ud, er derfor blevet højere. Derfor er incitamentet til at lede efter hurtige løsninger gennem for eksempel dopingstoffer også blevet større, forklarer hun.
”Tilgængeligheden til stofferne er også blevet anderledes. Nu er der kommet nogle andre kanaler og platforme, hvor man dels kan mødes og udveksle råd og idéer og dels få adgang til stofferne fra sin computer eller telefon,” siger Malene Radmer Johannisson.
Toldvæsenet beslaglægger også flere og flere muskelopbyggende stoffer, men om det skyldes en større og bedre indsats eller et reelt større forbrug er svært at afgøre, påpeger hun.
Undersøgelsen skal give et billede af problemets størrelse
En stigning på over 100 pct. i antallet af fitnesscentre siden 2010 er en god grund til at gennemføre en ny, analyse af omfanget af fitnessdoping for at se, om der også har været en vækst i, hvor mange der bruger fitnessdoping og muskelopbyggende stoffer.
”Hver gang vi taler om det her, så bliver vi jo stillet det relevante spørgsmål: Hvor stort er problemet egentlig? Og det kan vi simpelthen ikke give et konkret svar på, når den seneste danske undersøgelse er fra 2010,” siger Malene Radmer Johannisson.
Derfor skal Idans undersøgelse nu give det et kvalificeret bud på, hvor stort problemet er, og hvem brugerne er.
”Det er relevant for os at få afdækket, så vi har et bedre indblik i problemets omfang, når vi kanaliserer og søger penge til en målrettet indsats inden for såvel forebyggelse som behandling,” siger hun.
Undersøgelsen kan også bruges som grundlag for løbende at følge udviklingen i forhold til udbredelse, omfang, holdninger og årsager til brugen af fitnessdoping. Derudover skal den nye viden bidrage til den offentlige og politiske debat i forhold til, hvordan fitnessdoping, muskelopbyggende stoffer og ikke mindst brugere af stofferne skal håndteres samt give indsigt i befolkningens holdninger til disse spørgsmål.
