Nyt DIF-program lover bredere fokus og forandringer
Danmarks Idrætsforbunds årsmøde vedtog et nyt politisk program, der lægger op til en større centralisering og øget fokus på synlighed for idrætten under DIF i de kommende år.
Processen frem mod Danmarks Idrætsforbunds nye idrætspolitiske program for 2015-2020, ’DIF bevæger Danmark’, har været lang og inddraget mange interessenter fra både DIF og specialforbundene og fra andre dele af idrættens verden.
Formentlig var det årsagen til, at selve vedtagelsen af det nye program skete på få minutter uden debat eller politiske sværdslag på DIF’s årsmøde lørdag, den 9. maj i Brøndby, selv om formuleringerne i det nye idrætspolitiske program kan læses som et signal om ganske store omvæltninger internt i DIF og i idrætsorganisationens relationer til omverdenen i de kommende år.
DIF-formand Niels Nygaard lagde i sin præsentation af programmet op til, at DIF fremover vil påtage sig en ambitiøs rolle som lokomotiv for at sikre Danmark verdens højeste idrætsdeltagelse.
Samtidig ønsker DIF såvel i sit politiske og kommunikationsmæssige arbejde samt i det praktiske arbejde med idrætten at påtage sig en rolle, der synliggør og fremmer idrættens betydning i samfundet generelt.
Talerør for alle udøvere
Spagaten mellem en fortsat rolle som foreningslivet og specialforbundenes fortaler - og en ny rolle som selvbestaltet talerør for den samlede idrætssektor afspejler sig såvel i målsætningerne for den fælles vision med DGI, Vision 25-50-75, som i mange af formuleringerne i det nye idrætspolitiske program:
”Visionen er et skift for DIF, hvor vi ikke blot indgår i et historisk partnerskab med DGI, men hvor vi samtidig tager et medansvar for danskernes idrætsdeltagelse også uden for foreningsverdenen. Vi understreger dermed, at vi ikke kun er interesseorganisation for foreningsidrætten. Vi er også interesseorganisation for idrætten i Danmark bredt set. Vi er altså interesseorganisation for danske idrætsudøvere uanset organisering,” hedder det blandt andet i præmissen for det nye idrætspolitiske program.
Senere i samme program kan man dog læse, at ”foreningerne fortsat skal være den helt centrale ramme for danskernes idrætsaktiviteter.”
Fire pejlemærker
DIF’s ambition om at bevæge sig uden for organisationens traditionelle rolle med først og fremmest at udvikle foreningerne og eliteidrætten gennem specialforbundene finder man mest tydeligt i et af de fire prioriterede pejlemærker i det nye politiske program:
DIF vil i fremtiden melde sig i feltet af aktører, der arbejder målrettet med at udvikle udnyttelsen af og forsyningen med faciliteter og fysiske rammer for idrætten.
De øvrige pejlemærker i DIF’s program handler om at udvikle eliteidrætten og om at udvikle samarbejdsrelationerne mellem foreninger, mellem specialforbund og mellem DIF-idrætten og det omgivende samfund. Endelig vil DIF arbejde på at udvikle kvaliteten i idrætslivet gennem stærkere foreninger og partnerskaber samt gennem udvikling af frivillige, foreninger og aktivitetstilbud.
Pejlemærkerne er således samlede under fire hovedoverskrifter: Kvalitet, Samarbejde, Eliteidræt og Faciliteter.
Det ambitiøse program lægger op til, at DIF’s egne midler gennem partnerskaber skal suppleres af nye midler fra samarbejdspartnerne til de indsatser, der ligger uden for den traditionelle foreningsidræt. Programmet lægger ligeledes op til kommende omprioriteringer inden for DIF-idrættens egne rækker i form af flere centrale indsatser og nye interne kriterier for fordelingen af midler mellem specialforbundene.
I programmet hedder det direkte, at fremtidens støtte til de 61 specialforbund skal tage afsæt i mere strategiske og forbundsindividuelle kriterier end i dag:
”Det vil være nødvendigt med en fleksibel økonomisk støttestruktur og med kompetent faglig og strategisk forbundsindividuel support,” hedder det blandt andet i det idrætspolitiske program.
Hvad disse nye politiske prioriteringer i kroner og øre indebærer af konsekvenser for tildelingerne af midler til de enkelte specialforbund var ikke på dagsordenen lørdag i Idrættens Hus. Havde det været tilfældet, ville debatten om DIF’s nye idrætspolitiske program muligvis have antaget mere dramatiske former, end det blev tilfældet ved lørdagens stilfærdige vedtagelse af målsætninger og pejlemærker for DIF’s virke i de kommende fem år.