Nyt notat dokumenterer faldet i dansk eliteidræts konkurrenceevne

Før OL i Paris udarbejdede Idrættens Analyseinstitut (Idan) en medaljeprognose, der havde positive forventninger til de danske atleters præstationer i Paris og også var mere optimistisk end den målsætning på mellem 9 og 11 medaljer, som Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund (DIF) havde sat forud for legene.

Idan forventede således, at de danske atleter ville vinde 13 medaljer - heraf to guld, tre sølv og otte bronze. Det viste sig at være for optimistisk. Det blev til ni medaljer (to guld, to sølv og fem bronze).

Team Danmark og DIF's mere forsigtige forventninger blev derimod indfriet. Langt ind i OL-programmet tydede det på, at slutresultatet ville blive skuffende. Det var primært to overraskelser - én i brydning og én i taekwondo - der medvirkede til at indfri den officielle målsætning for medaljer.

Flere af de forventede medaljer udeblev, især i banecykling, og selvom der også var nogle danske resultater, der var bedre end forventet, er resultaterne udtryk for, at den samlede danske konkurrenceevne i de olympiske discipliner er presset i en skærpet international konkurrencesituation.

Et andet udtryk for den udvikling er, at antallet af danske top-8 placeringer ved OL i Paris også var lavt med blot 105 top-8 point (hvor guldmedaljer gives 8 point, sølv gives 7 point, bronze 6 point …. og en 8. plads gives 1 point). Det er væsentligt lavere end ved OL i London (148), Rio (135) og Tokyo (135).

Guldalderen er forbi

Et bredere blik på antallet af medaljer, der blev vundet i årene mellem de olympiske lege, viser samme udvikling. I notatet opgør Idan resultaterne i de olympiske discipliner i OL-perioder ved at se på resultater ved årets verdensmesterskaber (VM) eller de internationale specialforsbunds årlige verdensranglister i de sportsgrene og discipliner, hvor der ikke afholdes VM i løbet af året. EM-resultater anvendes også i enkelte tilfælde.

Opgørelsen er et forsøg på at fastslå, hvordan resultaterne ville være blevet, hvis der var blevet afholdt OL i årene mellem de olympiske lege.

Tallene viser et tydeligt fald siden dansk eliteidræts ’guldalder’, der begyndte omkring OL i London (2012) og gik frem til og med OL i Rio (2016).

Tabel 1: Gennemsnitligt antal medaljer i olympiske perioder, 2013-2024 (alle år inklusive)

Samtidig hviler de danske topresultater nu på færre af de traditionelle paradediscipliner, og særligt i roning, sejlads og svømning er konkurrenceevnen presset med få - eller ingen - oplagte medaljekandidater.

Derimod er dansk herrehåndbold i den absolutte verdenstop, og håndboldkvinderne er også med helt fremme. Resultaterne i brydning og taekwondo indikerer dog, at der kan være nye sportsgrene, der fremover vil være bud på medaljer.

Skal støttekonceptet fokusere smallere?

Allerede kort tid efter OL meldte Team Danmark ud, at det kan komme på tale at fokusere støtten mere på de forbund og atleter, der har størst potentiale for medaljer.

Bagsiden ved denne tilgang er imidlertid, at den risikerer at fjerne fokus fra talentudvikling, da forbundene (og Team Danmark) sandsynligvis vil rette opmærksomheden mod de nuværende medaljekandidater, og potentielt overse dem der skal tage over senere. Det kan skade de langsigtede medaljechancer. For de specialforbund, der mister eller får beskåret støtten, bliver det endnu sværere at udvikle mulighederne for at vinde medaljer.

Det er værd at hæfte sig ved, at når den officielle målsætning for medalje denne gang blev reddet på målstregen, skyldes det overraskende medaljer fra sportsgrene, der ikke er højt prioriteret i forhold til at få støtte fra Team Danmark, og det kan tale for at være forsigtige, inden man koncentrerer støtten yderligere.

Derudover er Danmark et af de små lande, der jævnligt scorer top-8 point i forholdsvist mange sportsgrene, fordi den danske elitesportsmodel er bredt funderet. Kun 14 lande scorer således top-8 point i flere sportsgrene end Danmark. Det skaber basis for uventede medaljer og peger på, at det er vigtigt at fastholde talenter udenfor de prioriterede sportsgrene som en del af Team Danmarks støttekoncept, så der også i fremtiden kan komme uventede overraskelser fra nye specialforbund.

Et dilemma om bred eller smal støtte

I en ressourceknap verden er spørgsmålet om bred eller fokuseret støtte et eviggyldigt dilemma, hvor ønsket om medaljer på kort sigt kan trumfe de langsigtede udviklingsmuligheder. Den mest oplagte medicin er selvsagt at sikre flere ressourcer til dansk eliteidræt, for i sidste ende er det de lande, der kan bruge flest ressourcer over lang sigt, der vinder flest medaljer.

På dette område er der hjælp på vej. Således har regeringen i sit nyligt fremlagte finanslovsforslag lagt op til øget ekstra støtte til dansk eliteidræt.

Én ting er dog at skaffe flere ressourcer, en anden at tilrettelægge støtten og elitesportssystemet på en smart måde. Her kan det være en ide at hente inspiration i andre nationer, f.eks. med henblik på at vurdere, hvilke koncepter de har brugt for at opnå de resultater, der er set ved legene i Paris.

Selvom store dele af forskellene formentlig kan tilskrives variationer i ressourcer, er der også noget at hente ved at forstå, hvad succesfulde nationer har gjort. Analysen viser, at nationer som New Zealand, Holland og Belgien er værd at skele til, hvis Danmark også skal opnå podieplaceringer, næste gang OL afholdes i Los Angeles i 2028.