Nyt notat: USA og Europa i medaljekapløb ved OL i Paris

De Olympiske Sommerlege i Paris starter 26. juli 2024, og frem til 11. august vil mere end 10.500 atleter fra en stor del af verdens lande kæmpe om medaljer i de mange konkurrencer. OL er blandt de mest prestigefyldte sportsturneringer, og har historisk været arena for mange landes indbyrdes symbolkonkurrence om at være bedst. Men hvilke lande dominerer medaljekapløbet?

Det ser vi nærmere på i notatet ’Olympiske resultater efter murens fald: Et tilbageblik på magtforholdene i international elitesport’, der zoomer ind på udviklingen i international elitesport i tiden efter den kolde krig, hvor store nationer som USA, Storbritannien, Kina og Japan har konsolideret deres dominans.

Kina ånder USA i nakken

USA har gennem årene markeret sig som den førende nation, mens Kina ad flere omgange har åndet dem i nakken som en stærk konkurrent. Figur 1 viser således også, at landet for første og hidtil eneste gang præsterede at blive bedste nation i 2008, da OL blev afholdt på hjemmebane i Beijing.

Siden da er niveauet faldet, men Kina er fortsat næstbedste nation og var i 2020 ikke langt efter USA. 

Figur 1: Medaljepoint 1996-2023 (top 5-lande)

Tyskland har oplevet markant tilbagegang

Udover de mest medaljeslugende nationer kigger notatet også nærmere på de europæiske landes konkurrenceevne. Her kan man se, at Storbritannien og Frankrig, som har udviklet stærke elitesportssystemer, klarer sig godt, mens Tyskland oplever en markant tilbagegang.

Faktisk er det bemærkelsesværdigt, at der i Tyskland ikke er akut krisebevidsthed om elitesportssystemets radikalt svækkede konkurrenceevne. Notatet viser for eksempel, at Tyskland vandt færre medaljepoint, end Vesttyskland gjorde i 1988, selv om antallet af discipliner på det olympiske program er fordoblet siden da.

Tyskland vandt i 2020 desuden kun halvt så mange medaljepoint som Storbritannien og fik for første gang færre medaljepoint end Italien. Resultaterne i 2022 og 2023 tyder ikke på, at tendensen er ved at vende frem mod OL i 2024.

Østeuropæiske lande kan ikke følge med de vestlige

En central pointe i notatet er, hvordan økonomiske og politiske faktorer påvirker landenes præstationer. Vestlige nationer har således øget deres konkurrencekraft gennem målrettede investeringer siden murens fald, mens østeuropæiske lande, især Rusland, ikke har kunnet fastholde deres position.

Det skyldes især opløsningen af de østeuropæiske støttesystemer, der stillede store mængder af ressourcer til rådighed for atleterne. Selvom Rusland stadig har været en af de nationer, der tog flest medaljer ved OL, er de over de seneste år blevet udfordret af blandt andre Storbritannien. Rusland vil givet vis fremstå yderligere svækket, når de på et tidspunkt atter bliver lukket ind i det gode selskab, som de aktuelt er delvist udelukket fra på grund af invasionen af Ukraine.

Europa sidder fortsat tungt på OL

Med udgangspunkt i historiske data og 'simulerede' OL-resultater for 2022 og 2023, forudser notatet en spændende konkurrence i Paris. USA forventes at dominere, mens Kina, Storbritannien, Japan og værtsnationen Frankrig også vil være i medaljekampen. Danmark står desuden til at overpræstere, hvis man tager landets befolkningsstørrelse og økonomi i betragtning.

Notatet konkluderer, at de vestlige landes dominans i elitesport er udfordret, men ikke truet på kort sigt. På trods af, at Europa begynder at blive trængt i forhold til samlet befolkningsstørrelse, international politisk indflydelse og andel af verdens økonomiske vækst, så er Europa fortsat dominerende i international elitesport (se figur 2).

Figur 2: Medaljepoint 1996-2020 fordelt på kontinenter

Europa vinder således lige så mange medaljer som resten af verden tilsammen. Men udover USA er især Asiens samlede konkurrencekraft stigende, og på længere sigt vil Europas plads formentlig blive mere udfordret i takt med, at mange nye lande investerer stadigt mere i elitesportslig succes.