Nyt projekt skal give udøvere større indflydelse på deres idræt

Hvem er egentlig de sande talsmænd for verdens idrætsudøvere? 

Det er et af de mest omstridte spørgsmål i international idræt i dag. Det er kommet højt på dagsordenen i kølvandet på en række skandaler – som omfatter blandt andet statsstyret doping, seksuelle overgreb og udbredt korruption – hvor de implicerede udøveres stemme tydeligvis ikke er blevet hørt. 

At der er tale om et meget følsomt spørgsmål, er blevet tydeligt i de seneste år, hvor for eksempel den russisk-internationale dopingskandale har udløst konflikt mellem WADA’s og IOC’s udøverkomiteer om, hvem der var de mest autentiske talsmænd for atleterne.

I idrætsforbundene kan det også være svært at identificere atleternes sande stemme. Forbundene har egne  udøverkomitéer, der i princippet burde være uafhængige, men medlemmerne bliver ofte udpeget af formanden eller bestyrelsen som lydige forsvarere af den officielle linje.

Imens melder professionelle idrætsfolk sig i stigende grad ind i fagforeninger, som idrættens organisationer ofte afviser at samarbejde med. Og nye grupperinger af idrætspolitiske aktivister har meldt sig ind i den officielle debat og siger, at netop de taler med den sande udøverstemme.

Millionstøtte fra EU

Med 251.000 euro (knap 1,9 millioner kroner) fra EU’s Erasmus+-program i ryggen mødtes en alliance af europæiske forskere og repræsentanter for idrætsudøvere sidst i februar i Vejle for at tage fat på projektet ”Strengthening Athlete Power in Sport” (SAPIS).

Som titlen antyder, er hovedformålet at styrke udøvernes indflydelse og repræsentation i sport gennem øget demokratisering af sportens ledelsesformer. 

For at nå dertil inden udgangen af 2022, vil udøverne og forskerne arbejde sammen for at

• kortlægge de eksisterende strukturer for udøvernes repræsentation i de 35 olympiske og enkelte ikke-olympiske idrætter
• finde gode eksempler og mulige rollemodeller for udøverrepræsentation ved også at studere andre sektorer
• analysere styrker og svagheder ved udøver-aktivisme i mere uformelle rammer, som ikke nødvendigvis er koblet til demokratisk repræsentation
• udvikle innovative løsninger for udøverrepræsentation i idrætten og udøverdeltagelse i den idrætspolitiske debat
• opbygge kompetencer blandt udøvere, idrætsledere og beslutningstagere

Et blik fra begge sider

Play the Game har det overordnede ansvar for projektet, mens den videnskabelige del varetages af Mike McNamee, for tiden professor i anvendt etik ved Swansea Universitet i Storbritannien, men på vej til en stilling som professor i etik og integritet ved det belgiske universitet KU Leuven. 

”Som forsker er jeg tændt af at skulle samarbejde med en gruppe af praktikere, som arbejder med udøvernes repræsentation i sportens virkelige verden. Det bliver virkelig spændende at se, hvilken forandring vi kan bringe ind i sportens ledelseskultur,” siger McNamee efter det første møde.

Swansea Universitet bliver i projektet trods hans fratræden, og de øvrige forskere kommer fra Utrecht Universitet i Holland, Ljubljana Universitet i Slovenien og Pompeu Fabra Universitet i Barcelona, Spanien.

Udøverne kommer fra fagforeningen EU Athletes, fra det hollandske idrætsforbund NOC*NSF og De Finske Fodboldspilleres Forening. 

Chiel Warners, tidligere tikæmper og med erfaring fra NOC*NSF og WADA’s udøverkomitéer, er glad for, at projektet også sigter på at hjælpe idrætsforbundene:

”Projektet er en stærk anledning til at give mere magt til udøverne. Men det unikke i dette projekt er også, at det ser sagen fra den anden side. De organisationer, som rummer udøverne, får hjælp til at undersøge, hvorfor tingene ikke virker, som de skal, og hvilke fordele der er ved udøvernes repræsentation. Hvis vi arbejder fra begge synsvinkler, har vi den største chance for succes,” siger han. 

SAPIS er et pionerprojekt

Efter det første møde står det også klart, at SAPIS har karakter af et eksperiment, og at det er alt for tidligt at forudsige et bestemt slutresultat. 

”Ved første øjekast ser det helt enkelt og uproblematisk ud at skulle undersøge udøverne og deres repræsentation, og man tænker, at det eneste problem er, at det ikke sker i praksis. Men det viser sig at være meget kompliceret,” erkender professor Simona Kustec Lipicer fra Ljubljana.

Projektleder Jens Sejer Andersen fra Play the Game anser det for helt grundlæggende at anerkende, at udøvernes stemme kan komme til udtryk af mange forskellige kanaler.

”Vores pionéropgave her er at få et overblik over de forskellige former for udøverrepræsentation med hver deres fordele og ulemper og se, om det er muligt at udvikle nye platforme, der kan skabe synergi mellem forskellige udøverstemmer. Måske kan vi også identificere nye metoder til at give udøverne deres retmæssige indflydelse i den idræt, de er de primære drivkræfter i.”