Nyt studie indikerer, at der er plads til endnu flere kommercielle fitnesscentre

Udviklingen i den danske fitnessbranche har været markant de seneste årtier. Stadigt flere danskere dyrker idræt som medlem af et kommercielt fitnesscenter, og siden 2006 er antallet af centre steget fra godt 330 til lige over 880. Det svarer til en vækst på 164 pct. Udviklingen har fået den øvrige danske ikke-kommercielle idrætssektor til også at udvikle idræts- og motionstilbud, der i nogle henseender ligner det, som den kommercielle fitnessbranche tilbyder.

Et nyt studie gennemført af Rasmus K. Storm og Benjamin Hansen fra Idan har undersøgt, hvad der på det overordnede plan bestemmer udbuddet af kommercielle fitnesscentre i Danmark. Studiet ser også på, om breddeidrættens fitnesscentre har en negativ effekt på udbuddet af kommercielle centre – noget der har bekymret fitnessbranchens repræsentanter, som blandt andet har kaldt de nye tilbud for konkurrenceforvridende.

Kommercielle tilbud afhænger af befolkningstæthed og uddannelsesniveau

I studiet har forfatterne anvendt data fra Danmarks Statistik om blandt andet uddannelsesniveauer, gennemsnitsindkomster og befolkningstæthed i danske sogne og koblet det med data for antallet af kommercielle fitnesscentre i samme områder hentet i Idan og Lokale og Anlægsfondens facilitetsdatabase, facilitetsdatabasen.dk.

Formålet har været at estimere, hvilke af de inddragede faktorer, der bestemmer udbuddet af kommercielle fitnesstilbud herhjemme.

Udover, at resultaterne viser, at udbuddet af kommerciel fitness er betinget af uddannelsesniveauet og befolkningstætheden i de områder, hvor de ligger, så tyder resultaterne samtidig på, at ikke-kommercielle fitnesstilbud ikke som udgangspunkt udgør en trussel for kommercielle fitnesscentre.

I områder med mange mennesker ser det derimod ud til, at der er plads til flere kommercielle centre. Det kunne indikere, at markedet for kommercielle tilbud endnu ikke er mættet herhjemme.

Kommercielle fitnesscentre i Danmark opdelt efter kommuner

Yderligere forskning er påkrævet

Da studiet er et tværsnitsstudie, kan det ikke med sikkerhed identificere en eksakt tidsfølge i forholdet mellem åbningen og lukningen af danske fitnesscentre af kommerciel eller ikke-kommerciel karakter, og dermed om der potentielt er en egentlig kausal sammenhæng mellem oprettelsen af ikke-kommercielle tilbud og nedlukningen af kommercielle.

Studiet kan kun se, om der isoleret set er positiv eller negativ korrelation mellem tilstedeværelse af kommercielle og ikke-kommercielle fitnesstilbud på tværs af de danske sogne.

Derfor ønsker forfatterne at gentage studiet, når der foreligger data fra flere år – dvs. med en større tidsserie af data – så spørgsmålet om, hvorvidt den ene type breddeidrætstilbud over tid påvirker den anden, kan besvares mere præcist.