Nyt studie kortlægger sportsskandalers anatomi
Skandaler er ikke nye i sportens verden, men med massemediernes sensationssøgen, hastige nyhedsspredning og fokus på sportsstjerner er skandalernes mulige omfang øget. Fænomenet undersøges nu i en ny videnskabelig artikel.
Korruptionsanklager mod FIFA og IOC, Tiger Woods’ sidespring og dopingsager i cykelsporten er alle eksempler på vidt forskellige skandalesager inden for sportens verden. Men kan man sammenligne og forklare deres udvikling ud fra samme model?
Det har Rasmus K. Storm fra Idrættens Analyseinstitut og Ulrik Wagner fra Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi ved Syddansk Universitet undersøgt i et studie, der nu er publiceret i tidsskriftet International Journal of Sport Communication.
Sportsskandaler udgør et problem for sporten selv og især den kommercielle industri omkring den. I denne forbindelse præsenterer forfatterne en model til analyse af skandaler i sportens verden.
Modellen trækker på både kommunikations- og diskursteori og består af fem faser: 1) den første overtrædelse af omverdenens forventninger, 2) afsløringen, 3) moralske diskussioner og 4) pres fra omgivelserne til 5) de efterfølgende effekter og forandringer foranlediget af skandalen.
Modellen indeholder et såkaldt procesperspektiv, hvor skandalens faser kan gentage sig, hvis f.eks. nye oplysninger kommer frem senere. Dette ses eksempelvist i cykelsporten, hvor dopingskandalerne er fortsat med at komme frem, siden Festina-skandalen i 1998 for alvor satte fokus på sportens dopingproblem.
Massiv mediedækning
Udviklingen af nye kommunikationsmedier og sportens stigende kommercialisering har øget fokus på sportens aktører og forstærket omfanget af skandalerne.
Denne udvikling har samtidig betydet, at atleter, der får en massiv mediedækning og opmærksomhed, er blevet langt mere synlige og ofte idoliserede personligheder.
Sportsstjerner ses af mange som helte og symboler på en række positive karaktertræk og idealer, der har rod i andre sociale sammenhænge end sportens verden. Sport er ikke blot i en kontekst med vindere og tabere, men skal forstås i relation til sine omgivelser.
Nye sociale medier, som Facebook og Twitter, gør, at historier eller tvister, der ikke tidligere kom op til overfladen, kan blive nyheder på rekordtid, ligesom begivenheder fra sportsverden hurtigt kan flyttes til en anden kontekst og tillægges nye moralske værdier.
Sociale medier forstærker dermed skandaler i sportens verden, da de i princippet er svære at kontrollere og derfor indeholder en risiko for, at selv misforståelser eller usandheder hurtigt kan udvikle sig til reelle skandaler, påpeger studiet.
Studiet undersøger således nye sociologiske perspektiver i sportsforskningen, som de nye kommunikationsformer og -medier har skabt. Yderligere forskning kan således potentielt bidrage med analytiske værktøjer for atleter, ledere og sponsorer i håndteringen af fremtidige sportsskandaler og en forståelse af mediernes betydning for deres udvikling.