Nyt studie opsummerer, hvad der fremmer trivslen blandt børn og unge i foreningslivet

Idan er klar med et litteraturstudie, der har screenet 9.500 publikationer for at finde frem til, hvilke elementer og faktorer der skaber trivsel for børn og unge i alderen 6-18 år i foreningsidrætten. Studiet skal bruges til at understøtte det arbejde, DIF har sat i gang med støtte fra A.P. Møller Fonden om at udvikle en model for foreningernes arbejde med børn og unges trivsel.

Litteraturstudiet finder frem til, at der særligt er tre temaer, som går igen i litteraturen, når det kommer til at beskrive, hvad der skaber trivsel i idrætsforeningen:

1. Fællesskabet og sociale relationer
2. Mestring og progression
3. Det skal være sjovt

Fællesskab, mestring og sjov er afgørende

’Fællesskabet og sociale relationer’ er et af de elementer, som børn og unge selv angiver som det vigtigste for deres trivsel i idrætsforeningerne.

”Ifølge litteraturen trives udøverne, når de er i et sundt fællesskab med en fælles historie, oplever en fælles glæde ved at dyrke deres idræt og har klare rammer for, hvordan man skal være overfor hinanden,” siger Niels Anton Toftgård, der er analytiker i Idan.

”Det er desuden vigtigt, at udøverne har tid og plads til også at være sammen som venner i idrætsforeningen.”

Litteraturen peger også på, at det at lære noget, prøve noget nyt og at blive bedre, er en vigtig faktor for, at børn og unge trives. Derfor er det andet tema i litteraturstudiet ’mestring og progression’.

”Børn og unge er meget tydelige på, at de går til idræt for at blive bedre, og de er også bevidste om, at det er vigtigt at have en træner, der sætter en retning i træningen, og som opfordrer og udfordrer dem til at blive dygtigere,” påpeger Niels Anton Toftgård.

Over tid ser det dog ud til, at særligt de unge udøvere i mindre grad oplever at prøve nye ting og i mindre grad oplever at få mestringsoplevelser. Det hænger ifølge litteraturen sammen med, at de oplever, at der skal trænes mere fokuseret og intenst på at få selv små mestringsoplevelser, hvilket for nogle kan være demotiverende i længden.

”Samtidig er der det forhold, at ikke alle udøvere oplever at blive lige så gode, lige så hurtigt som deres kammerater, hvilket for udøveren kan være en svær situation at stå i”, forklarer Niels Anton.

Det sidste element er subjektivt, men at opleve ’sjov’ bliver af både børn og unge sat i tæt forbindelse med at trives. De italesætter således ’sjov’ som det at opleve flow og eufori, suset når idrætten udføres, at lege, grine og dyste.

’Sjov’ er altså en måde at beskrive den særlige stemning, der kan være i idrætsforeningen. Ligeledes er ’sjov’ tæt forbundet med ’fællesskab og sociale relationer’ samt ’mestring og progression’.

Træneren har en central rolle

Litteraturstudiet viser desuden, at træneren spiller en helt afgørende rolle, når det kommer til at få de ovenstående elementer i spil.

Litteraturen peger blandt andet på, at det er vigtigt, at:

• træneren har gode, idrætsspecifikke kompetencer, så der kan gives individuel og brugbar feedback
• træneren selv brænder for idrætten
• træneren er sjov og inspirerende
• træneren er ambitiøs på holdets og udøverens vegne uden at råbe eller være konkurrencefikseret
• træneren definerer og understøtter fællesskabet, standser uhensigtsmæssig adfærd, skærer igennem om nødvendigt og sikrer, at udøverne udvikler gode relationer.

Ifølge udøverne har træneren altså et stort ansvar for de forhold, der skaber trivsel. Men litteraturstudiet viser også, at nogle trænere kan føle sig udfordret i forhold til at lave decideret trivselsarbejde, fordi det kan opleves som en tidskrævende og kompleks ekstraindsats.

Et studie har desuden peget på, at der er en sammenhæng mellem trænerens erfaring og trivslen på et hold, da erfarne trænere føler, at de har mere overskud og derfor kan fokusere mere på trivslen.

Der mangler viden om, hvad der skaber trivsel, for de børn og unge, som er stoppet

Særligt en ting kendetegner litteraturen om trivsel i foreningslivet. Det er typisk tværsnitsstudier, der på den ene eller anden måde giver et øjebliksbillede blandt de børn og unge, der er aktive i idrætsforeningerne.

Men ifølge ’Danskernes motions- og sportsvaner 2020’ er der 82 pct. af børnene i alderen 7-9 år, der dyrker idræt i en idrætsforening, mens det falder til 46 pct. af de 16-19-årige.

”Der er altså en forholdsvis stor gruppe, som er faldet fra af den ene eller andet årsag, men tværsnitsstudierne giver os kun et indblik fra dem, der er aktive og trives i foreningerne, og ikke fra dem, der er stoppet,” påpeger Niels Anton Toftgård.

”Vi skal derfor passe på med at ’forskyde pointerne’ til andre grupper af børn og unge, f.eks. dem, der ikke er aktive.” siger Niels Anton Toftgård.

Man må dog ikke konkludere, at dem, der er stoppet med foreningsidræt, nødvendigvis mistrives, påpeger han.

Overordnet ser det ud til, at langt de fleste medlemmer stopper i foreningerne, selv om de trives. Årsagerne er en stribe eksterne forhold, såsom studie, venner og fritidsarbejde. Der er dog flere aspekter i det, som kan være svært at fange i tværsnitsstudier.

”Studiet viser nemlig også, at der er nogle udøvere, der oplever, at nogle elementer af foreningsidrætten udvikler sig i en retning, de ikke nødvendigvis trives med, efterhånden som de bliver ældre. Det ville derfor være interessant med flere studier, der kunne give indsigt i, hvordan trivslen udvikler sig og påvirkes for forskellige grupper over tid,” påpeger Niels Anton Toftgård.