OL 2024 prognose: Danmark høster 13 medaljer i Paris

Dansk eliteidræt er resultatmæssigt godt kørende og går efter alt at dømme et meget succesrigt OL i Paris i møde. Det konkluderer en analyse af Danmarks medaljechancer i Paris, som analyse- og forskningschef i Idrættens Analyseinstitut (Idan), Rasmus K. Storm har lavet i samarbejde med professor Klaus Nielsen fra Birkbeck University of London og Tor Georg Jakobsen, professor på NTNU Business School.

Det danske hold i Paris består af i alt 133 atleter inklusive reserver, hvilket er det højeste antal i nyere tid. Analysen forudsiger, at de danske atleter vil vinde 2-3 guldmedaljer og i alt 13 medaljer ved det kommende OL, hvilket vil være den næststørste medaljehøst siden det hidtil mest succesrige OL i Rio i 2016, hvor de danske atleter overraskende hev 15 medaljer hjem.

Med 13 medaljer vil det danske OL-hold desuden leve (mere end) op til den officielle målsætning fra Team Danmark og DIF, som lyder på 9-11 medaljer.

Analysen og de tre forfattere kalder den officielle målsætning for ”et realistisk, men forsigtigt og defensivt udspil, der er beregnet på, så vidt muligt, at undgå skuffelse og med god mulighed for at overpræstere.”

”På Idan har vi gennem mange år vurderet udviklingen i dansk konkurrenceevne i international eliteidræt. Den er kort sagt blevet bedre, og baseret på de nyeste resultater op til legene i Paris, vurderer vi, at det er realistisk at forvente, at den samlede medaljehøst vil være højere end Team Danmark og DIF’s udmelding,” siger Rasmus K. Storm.

Hvor skal medaljerne komme fra?

Trods et rekordhøjt antal kvalificerede danske atleter, hænger guldmedaljehåbene ikke på træerne. Den mest oplagte er, ifølge analysen, sejleren Anne Marie Rindom, der i forvejen er forsvarende olympisk mester. Dernæst peger analysen på, at cykelsporten vil stå for en stor del af de danske medaljer, herunder en guldmedalje i 4 km-holdløb.

Derudover ser forudsigelserne ud som følger:

Tabel 1: Idans prognose vedrørende danske medaljer i OL 2024

Analysen opdeler samtlige danske deltagere i tre grupper: oplagte medaljechancer, mulige medaljechancer og ingen medaljechancer. Der er ifølge analysen fem andre oplagte medaljekandidater udover de 13, der forudses at vinde medaljer:

• Amalie Dideriksen & Julie Norman Leth (cykling, parløb)
• Anders Antonsen (badminton, herresingle) 
• Kim Astrup & Anders Skårup Rasmussen (badminton, herredouble)
• Nanna Skodborg Merrald (dressur, individuelt)
• Jesper Hansen (skydning, skeet)  

Analysen peger også på ’mulige medaljekandidater’

Udover de ’oplagte medaljekandidater’ identificerer analysen en række ’mulige medaljekandidater’, der spås at kunne vinde medaljer, hvis de har en god dag, og hvis alt går vel og måske mindre godt for de værste konkurrenter.

Blandt dem er blandt andet bryderen Turpal Bisultanov, der har vundet både guld ved EM og sølv med VM i 2022 samt dressurrytteren, Cathrine Laudrup-Dufour, som i Tokyo endte lige udenfor medaljeskamlen på en fjerdeplads. Hun er den mest meriterede danske dressurrytter siden midten af 1980’erne, men har kun haft syv måneder til at fintune samarbejdet med sin nuværende hest Mount St. John Freestyle.

Tre af de sportsgrene, hvor Danmark historisk har vundet flest OL-medaljer, er sejlsport, roning og svømning. Men alle tre har resultatmæssigt været nede i en bølgedal i de seneste to olympiader, siger Klaus Nielsen, og bortset fra Anne-Marie Rindom og muligvis roeren Sverri Nielsen forudsiger forfatterne, at det heller ikke denne gang bliver til danske medaljer i disse sportsgrene.

”Prognoser er naturligvis usikre. Når det kommer til sport, ved vi, at det ofte kan blive afgjort på millisekunder eller få centimeter, og derfor er prognosen selvfølgelig usikker. Små marginaler og tilfældigheder kan meget vel medføre, at flere af de oplagte medaljekandidater ender udenfor medaljerækken, siger Klaus Nielsen.

”Det er dog også sandsynligt, at flere af de atleter, som prognosen tildeler ’mulige medaljechancer’ rent faktisk vil præstere så godt, at de ender med en medalje om halsen,” siger han.

Derfor vurderes det som sandsynligt, at det i alt bliver til 13 danske medaljer.

Kommende notat sammenligner prognoser med faktiske medaljer

Udover at præsentere den prognose af medaljefordelingen ved det kommende OL i Paris, som de tre forfattere har udarbejdet ud fra vurderinger af medaljefordelingen i hver enkelt af de 329 olympiske discipliner, gennemgår analysen også nogle statistiske prognoser, som er baseret på faktorer som befolkningsgrundlag, indkomst, politisk regime osv.

To af prognoserne er udarbejdet af henholdsvis et forskerteam under det franske sportsministerium og dataanalysefirmaet Gracenote. Herefter har de tre forfattere suppleret med deres egen statistiske prognose samt en forudsigelse baseret på sportslige data.

I et kommende notat vil forfatterne sammenligne forudsigelserne og faktiske medaljer, og vurdere, om det er statistiske prognoser eller prognoser baseret på sportslige data, som kommer tættest på den faktiske medaljefordeling.