OL i Beijing 2022: Et indblik i Kina og Xi Jinping med Lene Winther
I dette afsnit af Tillægstid har Stanis Elsborg inviteret journalist Lene Winther i studiet til en snak om Kina og præsident Xi Jinping, der om kort tid inviterer til de vinterolympiske lege i Beijing.
Den 4. februar inviterer Kina for anden gang i historien hele verden til olympisk fest i Beijing, når de inviterer til Vinter-OL. I 2008 var Kina første gang vært for et OL, da der blev afholdt sommer-OL i den kinesiske hovedstad.
Dengang var Kina en kommende politisk og økonomisk stormagt. I dag er situationen en helt anden, og Kina har manifesteret sig både politisk og økonomisk. Men der er også noget, der går igen. Som det var tilfældet ved OL i 2008 og igen op til vinter-OL i 2022, er der stærk kritik af Kinas forhold til menneskerettigheder.
I dette afsnit ser vi nærmere på situationen i Kina her kort tid før legene åbnes ved den prestigefyldte åbningsceremoni. Med i studiet er journalist Lene Winther, der giver et indblik i, hvad Kina er for en størrelse under præsident Xi Jinping.
Gæst: Lene Winther, journalist på BerlingskeVært: Stanis Elsborg
Abonner på kanalen 'Mediano'
Abonner i iTunes
Abonner i Spotify
Abonner i Podbean
Abonner i Google Podcast