Omvæltninger på universiteterne

En mindre revolution er i gang på universiteternes idrætsuddannelser. Aldrig har så mange unge studeret idræt på bachelor- eller kandidatniveau, men hånd i hånd med det veritable boom i antallet af studerende forsvinder de dedikerede idrætsinstitutter. Faget bliver i stigende grad kædet sammen med sundhedsorienterede uddannelser og får et bredere perspektiv. Den 15. december skal bestyrelsen for Københavns Universitet afgøre, om den vil fusionere fire af universitetets fakulteter til to. Sker det, bliver Institut for Idræt lagt sammen med Institut for Human Ernæring fra den tidligere Landbohøjskole. Dermed vil det sidste ’rene’ idrætsinstitut i Danmark være fortid, efter at Aarhus Universitet tidligere i år nedlagde Institut for Idræt som selvstændigt institut og lagde idrætsstudiet ind under Institut for Folkesundhed ved det sundhedsvidenskabelige fakultet Health. I København vil det nye ernærings- og idrætsinstitut blive placeret under et nyt naturvidenskabeligt superfakultet ’Science’, men universitetets oplæg til fusion rummer samtidig en klar målsætning om at styrke forskningen i ”livsstil, trivsel, sundhed og sygdomsforebyggelse”.

Blandede følelser

Ifølge Else Trangbæk, der er professor og leder af Institut for Idræt, er fusionsplanerne blevet modtaget med blandede følelser blandt en del medarbejdere, inklusive hende selv. 

”Når du spørger en gammel historiker som mig, så er jeg da ked af det,” siger Else Trangbæk med henvisning til instituttets mere end 100 år gamle rødder i først Statens Gymnastikinstitut og senere Danmarks Højskole for Legemsøvelser. Hun sætter spørgsmålstegn ved, om fusionen vil skabe de forventede økonomiske og faglige gevinster med to institutter placeret på forskellige adresser og med meget forskellige kulturer og arbejdsområder. Men ifølge Else Trangbæk gælder det om at få det bedste ud af sammenlægningen. ”Alt det vi laver i dag, kan vi blive ved med, og der er jo ikke én, der ikke synes, at der kan være potentialer mellem fysisk aktivitet og ernæring og kost – både på det brede idrætsområde og det elitære. Derfor er det udfordringen at skabe et nyt rum, hvor vi kan gøre noget sammen,” siger Else Trangbæk, der peger på, at Institut for Idræt allerede samarbejder med Institut for Human Ernæring om et par forskningsprojekter. Fusionsoplægget lægger herudover op til at oprette en ny bacheloruddannelse med arbejdstitlen ’Idræt og Ernæring’ ved siden af den eksisterende idrætsuddannelse, ligesom et nyt Center for Fysisk aktivitet, Ernæring og Sundhed er på tegnebrættet.

Øget fokus på sundhed

Ændringerne i København og Aarhus er blot de seneste eksempler på, at idræt og sundhed bliver bundet sammen på de videregående uddannelser, som i dag har et langt bredere perspektiv end blot at uddanne idrætslærere til bl.a. gymnasiet. 

Allerede i 1991 skiftede idrætsuddannelsen ved Odense Universitet, nu Syddansk Universitet, navn til Idræt og Sundhed, og Institut for Idræt og Biomekanik ligger under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Da Aalborg Universitet for blot fire år siden etablerede en ny idrætsuddannelse, blev den fra begyndelsen lagt ind under Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Universiteterne afspejler dermed en udvikling, som også den organiserede idrætsbevægelse har gennemlevet, mener Else Trangbæk, der i en årrække var medlem af Danmarks Idræts-Forbunds (DIF) bestyrelse. ”Tidligere var det i DIF indforstået, at det var sundt at gå til idræt. Det blev ikke italesat på samme måde, som det gør i dag. Men idrætsbevægelsen har flyttet sig, fordi man er i takt med tiden, og tiden har ikke kun behov for indsigt i idræt, men i fysisk aktivitet i bred forstand,” siger Else Trangbæk, der ikke umiddelbart ser noget alternativ til udviklingen. ”Jeg tror da også, at nogle ser med en vis bekymring på, at idrætsbevægelsen skal løse velfærdsopgaver. Men sådan er dét. Hvis vi ikke gør det, vil andre gøre det. Vi befinder os alle sammen på et mærkeligt marked. Det gør idrætten, og det gør vi.”

Et parløb med risici

Ifølge professor og tidligere institutleder Jørn Hansen fra Syddansk Universitet afspejler udviklingen på universiteterne, at der er kommet langt mere samfundsfokus på at forebygge livsstilssygdomme gennem fysisk aktivitet. Men selv om sundhedsdagsordenen langt fra er ny i idrætten – allerede i sine spæde barndomsår i slutningen af 1800-tallet var den en del af datidens hygiejnebevægelse – er det efter hans mening ikke uden problemer at kæde sundhed og idræt så tæt sammen, som det nu sker igen: 

”Meget af det, der har været idrættens særkende, har været forbundet med livsglæde, kreativitet og andre legende elementer. Det bliver underlagt en form for puritansk sundhedsfortolkning. Det sjove er ikke det afgørende. Det afgørende er, at du forbrænder kalorier. For at folk kan få lov til at spille fodbold, skal man næsten kunne påpege, at det sundt,” siger Jørn Hansen. Men set med bevillingsøjne giver den tættere sammenkædning nogle helt nye muligheder. Og den samfundsvidenskabelige idrætsforskning har også en vigtig rolle at spille, når det gælder sundhed, mener såvel Else Trangbæk som Jørn Hansen. ”Når man taler om sundhed, taler man ofte om det i en naturvidenskabelig sammenhæng, men sundhed kan i lige så høj grad som idræt belyses kulturelt og samfundsmæssigt. Der er brug for en kritisk diskussion af, hvad der sker, når sundhedsdiskursen ruller frem i idrætten. Men det kræver, at man ikke fastholder en snæver forståelse af idræt som ren sport. Hvis man fastholder et rigidt idrætsbillede som humanistisk-samfundsvidenskabelig forsker, kan man få problemer med bevillingerne,” vurderer Jørn Hansen.

Langt flere læser idræt på universiteterne

Ironisk nok forsvinder de rene idrætsinstitutter samtidig med, at idrætsuddannelserne aldrig har stået stærkere blandt de videregående uddannelser målt på antal studerende. Hvor landets universiteter i 2005 havde 1.141 ordinære bachelor- og kandidatstuderende, var antallet i oktober 2011 oppe på 1.828 studerende. En stigning fra 2005 til 2011 på ikke mindre end 60 procent. 

Figur 1: Stor stigning i antallet af idrætsstuderende siden 2005

Antal studerende på idrætsuddannelserne ved universiteterne. Samlet tal for Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet.

Væksten har fundet sted på alle universiteter med idrætsuddannelser, men skyldes især oprettelsen af nye uddannelsestilbud. På Aalborg Universitet er der blot fire år efter grundlæggelsen af idrætsstudiet tæt på 300 bachelor- og kandidatstuderende, og på Aarhus Universitet har en ny kandidatuddannelse rundet 100 studerende, samtidig med at der er skruet kraftigt op for optaget på bachelorstudiet. Det store optag er i sig selv med til at ændre på uddannelsernes rolle. Ifølge Jørn Hansen kan gymnasiernes behov for lærerkræfter ikke længere motivere det store optag af studerende, og cirka halvdelen af de studerende på Syddansk Universitet orienterer sig mod andre, ofte mere sundhedsrettede stillinger i bl.a. det offentlige. ”Der er meget at gøre for idrætskandidater i f.eks. kommunerne, men de skal selv være med til at skabe arbejdsmarkedet. Indtil videre går det dog ganske godt,” siger Jørn Hansen, der også blandt de studerende fornemmer, at sundhedsaspektet i dag er blevet accepteret som en del af idrætsfaget. ”De studerende, vi har nu, ved godt, at de læser Idræt og Sundhed. Tidligere kunne man godt møde en del, som spurgte, hvad man skulle med alt det der sundhedspjat. I dag skal man ikke længere overbevise dem om, at det er relevant.”