Fodbold er for alle, siger Dansk Boldspil-Union (DBU), men tre ud af fire piger og kvinder, som har deltaget i DBU’s nye diversitetsundersøgelse, mener, at det er lettere at være mand end kvinde i dansk fodbold. Selv piger på otte år kan sætte ord på den forskelsbehandling, de oplever i klubberne, siger Nina Groes, der er formand for DBU’s Diversitetsudvalg.

DBU’s diversitetsundersøgelse udkom i februar 2020 og er omdrejningspunktet for en diskussion af rammevilkår i fodbold for begge køn i en episode af podcasten ’Tillægstid’ fra Idrættens Analyseinstitut (Idan). Udover Nina Groes er gæsterne i studiet Tine Teilmann, bestyrelsesmedlem i Danmarks Idrætsforbund, og Kristian Mørch Rasmussen, der er U17 pigelandsholdstræner.

Undersøgelsen rummer svar fra flere end 8.000 aktive i dansk fodbold på spørgsmål om alt fra klubliv til køn, etnicitet og seksualitet. Det er første gang nogensinde, at der er sat tal på diversiteten i en dansk idrætsgren, og tallene viser blandt andet, at der er noget helt galt med kønsbalancen og ligestillingen i dansk fodbold.

Ingen fodboldstøvler designet til kvindefødder

Nina Groes mener, at det skal tages meget alvorligt, når tre ud af fire piger og kvinder oplever, at de har sværere vilkår end drenge og mænd i klubberne.

”Det er nogle helt vanvittigt høje tal, som det er vigtigt, at vi ikke lukker øjnene for. Jeg synes, at det er enormt symptomatisk, at vi har en masse piger, der spiller fodbold, men ude i klubberne oplever pigerne, at de i virkeligheden har andenprioritet. Piger helt ned til otte år kan sætte ord på det: ’Vi spiller ovre i grusgraven’,” siger hun.

Ifølge Nina Groes har diversitetsundersøgelsen givet dybde til beskrivelsen af en hverdag, hvor pigerne ofte kan stå og se over på drengene, som træner på nogle langt bedre baner, har bedre træningstider og bedre uddannede trænere.

”Pigerne har også vanskeligt ved at få dækket nogle helt grundlæggende behov som at få en ordentlig trøje at spille i – det er drengestørrelser – og bukser, som ikke falder ned, når man spiller,” fortæller hun.

Kristian Mørch Rasmussen peger på, at der heller ikke bliver designet fodboldstøvler til kvindefødder.

”Vi skal tilbage til sidste års VM for kvinder, hvor der for første gang kommercielt blev lanceret fodboldstøvler designet til kvindefødder. Ellers så vi ofte nogle af de allerbedste spillere i verden spille i børnestørrelser af herrestøvler,” siger han.

Kristian Mørch Rasmussen synes, det er et godt eksempel på, hvordan kvinder overses i fodbold.

”Når vi taler om bedre baner til drengene end pigerne, hører vi mange gange argumentet, at der også er flere penge i herrefodbolden. Men du skal ikke fortælle mig, at der ikke er nok kvindelige fodboldspillere i verden til, at man kan sælge en professionelt designet støvle, der kan tjene sig hjem. Det tror jeg simpelthen ikke på, når jeg ser, hvor mange forskellige fodboldstøvler der bliver designet til herrefødder,” siger han.

Meget få kvinder har trænerlicens i Danmark

DBU’s undersøgelse viser også, at der er meget få kvindelige trænere i dansk fodbold. Kvinderne udgør kun 3 pct. af alle med en trænerlicens i Danmark og kun 1 pct. i gruppen af trænere med den højeste licens. ”Jo højere vi kommer på licenstrinnene, jo færre kvindelige trænere er der, og vi skal helt ned på 1 pct., når vi taler det højeste niveau. Nu har jeg arbejdet med diversitet og ligestilling i mange år, og 3 pct. og 1 pct. er ufatteligt lave tal. Vi skal langt tilbage i historien for at se noget lignende andre steder,” siger Nina Groes.

Tallene fra DBU er dog ikke enestående i en sportslig sammenhæng, siger Tine Teilmann. Udover at være medlem af DIF’s bestyrelse er hun også medlem af den Europæiske Olympiske Komités kommission for ligestilling i sport, som netop har indsamlet tal på kvindelige trænere fra hele Europa. ”Det er fuldstændig det samme. Der er måske to lande i Europa, som har noget, der ligner 3-5 pct. kvindelige trænere, når vi ser på idrætterne bredt, og resten er nede og rode under 1 pct. Det er nogle virkelig lave procentsatser, vi taler om, og det er jo et gigantisk problem,” siger hun.

Manglen på kvindelige træner er også et problem for mændene

En ting er, at manglen på kvindelige trænere kan være et problem for klubberne og for piger og kvinder, som ønsker nogle forbilleder at spejle sig i. Men det er faktisk også et problem for herrefodbolden, mener Kristian Mørch Rasmussen.

”Jeg synes ikke, det er kvindefodbolden, der har et problem med at få kvindelige ledere og trænere. Jeg synes i høj grad, det er herrefodbolden. Vi ser ingen kvindelige trænere i herrefodbold i Danmark, og vi mangler kvindelige trænere i professionel fodbold.  Vi har ingen på seniorniveau. For mig er det spild af talent og ressourcer. Det kan ikke være rigtigt, og jeg mener helt seriøst, at herrefodbolden har en kæmpe udfordring her,” siger han.

Men han kan godt forstå, at det kan være svært at tiltrække kvindelige trænere. Selv har han oplevet i en klub, at der kun var ét omklædningsrum for trænere. Det brugte mændene, mens de få kvindelige trænere måtte klæde om på toiletterne.

”Er det så et sted, du har lyst til at være længe, hvis du går glip af en stor del af det sociale, som der er på tværs af trænere efter træningen, og du skal klæde om nede på et toilet og ikke har mulighed for lige at gå i bad efterfølgende? Hvis ikke der er nogle i klubberne, der opdager den slags – måske fordi det ikke bliver bragt op – så risikerer du at selektere nogen fra,” siger Kristian Mørch Rasmussen.