Idan
Artikel 29.03.2012
Play the Game lancerer magasin
I et nyt magasin lancerer Play the Game de bedste historier fra konferencen Play the Game 2011, der blev afholdt i efteråret 2011.
Skrevet af:
Ditte Toft
Det tyske sportsuniversitet lagde rammer til, da den syvende Play the Game-konference løb af stablen med over 300 deltagere i dagene den 3.-6. oktober 2011. Highlights fra konferencen og historier, som indrammer en række af de temaer og diskussioner, som var i centrum på konferencen, er nu samlet i et nyt magasin. Læs blandt andet om:
- Idrættens udfordringer med korruption og hvilke muligheder der er for at bekæmpe korruptionen, herunder konferencens erklæring ’Cologne Consensus’ om bedre ledelse i idrætten
- En ny undersøgelse af økonomien og brugen af stadioner efter mega-events
- Brasiliens kommende værtskab af OL i 2014 og VM i fodbold i 2016
- Breddeidrættens potentiale i Europa
- Egyptiske fodboldfans’ indflydelse på det arabiske forår
- UEFA’s regler for ’Financial Fair Play’
- Sportsjournalisternes smalle fokus på præstation i avisernes dækning
I det illustrerede magasin er det samtidig muligt at se et udpluk af de mange billeder, fotografen Tine Harden tog under konferencen. Alle billeder kan desuden hentes her. Idan/Play the Game har modtaget økonomisk støtte fra Danmarks Idræts-Forbund, Team Danmark og Danske Gymnastikforeninger til udgivelsen af Play the Game-magasinet.
Write headline here
Læs Play the Game magazine onlineLæs Play the Game magazine til tablet/mobil enhedDownload Play the Game magazine som pdfSe og download billeder fra Play the Game 2011