Play the Game offentliggør kortlægning af aktørerne bag Saudi Arabiens sportsstrategi, der afdækker store interessekonflikter

Siden verdensstjernen Cristiano Ronaldo skiftede sin europæiske fodboldkarriere ud med en plads på det saudiarabiske hold Al-Nassr FC, er andre fodboldstjerner som Karim Benzema og N’Golo Kanté også blevet købt af Saudi-Arabien for svimlende høje beløb.

De store handler har intensiveret snakken om det autoritære styre i Saudi-Arabien. Dels på grund af de milliardinvesteringer, som staten i disse år foretager i sport i form af både spillerkøb og sponsorater, og dels på grund af de personer, som står bag de mange investeringer. 

Play the Game, der arbejder for demokrati, åbenhed og ytringsfrihed i international sport, offentliggør nu en kortlægning af 795 positioner i 156 saudiske statslige ministerier, idrætsforbund, initiativer og virksomheder og har også produceret et overblik over mere end 300 saudiarabiske sponsorater. Sponsoraterne spænder fra store internationale sportsbegivenheder afholdt i landet til sponsorater inden for fodbold, golf, cricket, esport, wrestling, MMA og den statsejede oliegigant Aramcos globale sponsorat af Formel 1.

"Mens der er blevet sagt meget om det saudiarabiske regime og kronprins Mohammed bin Salmans investeringer og engagement i sportsverdenen, er der mindre viden om det næste lag af personer, som spiller en afgørende rolle for at øge Saudi-Arabiens indflydelse i international sport,” siger Stanis Elsborg, der er senioranalytiker i Play the Game.

Kortlægningen har afdækket betydelige interessekonflikter, som involverer indflydelsesrige saudiske statsmænd, og som den danske regering og dansk idrætsliv bør tage dybt alvorligt. Kortlægningen gør det nemlig tydeligt, at der er tale om bekymrende forhold mellem den sportslige og politiske sfære i Saudi-Arabien, påpeger han.

"Interessekonflikterne udgør en betydelig trussel mod sportens integritet samt sportens selvproklamerede engagement i demokrati, gennemsigtighed, ytringsfrihed, atleters rettigheder og sportens autonomi,” mener Stanis Elsborg.

Han fremhæver blandt andet Yasir Al-Rumayyan, der betragtes som en af styrets mest indflydelsesrige personer. Han har på en og samme tid fremtrædende poster i sportens verden og i en række saudiarabiske virksomheder, der investerer i sport.  

Yasir Al-Rumayyan er blandt andet formand for det statsejede olieselskab Aramco, der ejer fodboldklubben Al-Qadsiah og sidder i bestyrelsen for den saudiarabiske investeringsfond PIF. Samtidig er han bestyrelsesformand i Newcastle United, som PIF købte i 2021, bestyrelsesmedlem af den saudiske olympiske og paralympiske komité og præsident i det saudiarabiske golfforbund og arabiske golfforbund.

”Spørgsmålet er, hvordan de forskellige tilknytninger og positioner influerer eller er forbundet med hinanden, og hvilke interesser Al-Rumayyan i virkeligheden varetager, når han træder ind ad døren,” siger Stanis Elsborg.

Risiko for matchfixing og kunstigt boost af transfermarkedet

PIF, hvor den saudiske kronprins og premierminister, Mohammed bin Salman, er formand, og Yasir Al-Rumayyan sidder i bestyrelsen, ejer udover Newcastle United også størstedelen af fire klubber i den saudiske fodboldliga: Al-Ahli, Al-Hilal, Al-Ittihad og Al-Nassr.

Stanis Elsborg forklarer, at data fra Transfermarkt viser, at fem ud af de 20 transferaftaler, der er indgået med Aramcos klub Al-Qadsiah, stammer fra de føromtalte PIF-ejede saudiske klubber. Desuden har Newcastle United solgt Allan Saint-Maximin til den PIF-ejede klub, Al-Ahli.

”De her strukturer med multiklubejerskab udgør en trussel mod markedsmekanismerne på det internationale transfermarked, hvor spillere købes og sælges baseret på deres markedsværdi,” forklarer Stanis Elsborg.

”Når både de købende og sælgende klubber ejes af den samme investor, kan det føre til spørgsmål om gennemsigtighed, og om hvorvidt transfersummen, der betales for spilleren, afspejler spillerens faktiske værdi eller kan være blevet kunstigt boostet,” siger han.

Desuden er der ifølge Stanis Elsborg grund til at bekymre sig om muligheden for matchfixing. Ud over de allerede omtalte saudiske fodboldklubber, som er ejet af henholdsvis PIF og Aramco, ejer Saudi-Arabien via andre statsejede firmaer yderligere tre fodboldklubber i den saudiske liga.

”Fodboldklubberne i Saudi Pro League konkurrerer ikke kun om ligatitlen, men også om at spille i regionens prestigefyldte AFC Champions League. Sportens integritet er potentielt truet af matchfixing, da der er mulighed for, at den saudiarabiske stat kan træffe valg om foretrukne resultater i kampe mellem de statsejede klubber,” forklarer Stanis Elsborg. 

Dansk fodbold bør også være bekymret

Men dansk fodbold bør også være bekymret, mener Stanis Elsborg. Det saudiske styre ser nemlig ud til at have planer om at opkøbe endnu flere klubber.

”Selvom Divisionsforeningen har skabt grobund for et regelsæt, der forhindrer stater i at opkøbe danske klubber, så er jeg bange for, at de ved deres smarte manøvrer med søsterselskaber alligevel kan blive ejere af en dansk klub,” siger Stanis Elsborg og fortsætter:

”Det vil med al sandsynlighed blive en slags rugekasseklub, hvor talenterne købes og dyrkes for så at blive sendt videre til en hovedklub. Hvem ved – måske har de allerede en dansk klub i søgelyset?”

Generelt handler det for Saudi-Arabien om at bruge sporten til at placere sig som en magtfaktor på både den globale sports- og geopolitiske scene, og ifølge Stanis Elsborg er det dybt foruroligende for dansk fodbold og DBU, at Saudi-Arabien ser ud til at have fri adgang til international fodbold- og idrætspolitik uden nævneværdig modstand.

”DBU’s grundlæggende værdier vil blive udfordret i de kommende år – ikke mindst fordi Saudi-Arabien er i førersædet til at blive vært for VM i herrefodbold i 2034, efter at Australien netop har meldt ud, at de ikke byder på slutrunden alligevel,” siger Stanis Elsborg.

Behovet for en international idrætspolitisk strategi er forstærket

Saudi-Arabiens massive indtog i sportsverdenen åbenbarer nogle problemstillinger, som både dansk idrætsliv og den danske regering bør reagere på, og spørger man Play the Game-analytikeren, kræver det, at alle parter i og omkring dansk idrætsliv inklusive regeringen laver en langsigtet og fælles international idrætspolitisk strategi. 

”Det har vi ad flere omgange appelleret for, for ellers har dansk idræt ingen chance for at hamle op med de autokratiske lande. Det er jo netop på grund af meget veltilrettelagte strategier på sportsområdet, at for eksempel Saudi-Arabien har så stor idrætspolitisk succes,” siger Stanis Elsborg. 

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt meldte i oktober ud, at han ikke på nuværende tidspunkt ser et behov for en idrætsstrategi. 

”Grundlæggende oplever jeg, at vi har en god dialog med idrætssektoren om, hvad Danmarks linje er på internationale dagsordenen,” skriver han i et svar til folketingsmedlem Charlotte Broman Mølbæk (SF).

Men hvis dansk idrætsliv skal have nogen chance for at give et demokratisk modsvar til det saudiske styre og andre autokratiske regimers interesse i sportsverdenen, som også handler om at placere statsrepræsentanter på vigtige idrætspolitiske poster, så er der behov for en større strategisk og koordineret indsats, mener Stanis Elsborg.

”Kulturministeren adresserer spørgsmålet om, hvorvidt russiske og belarussiske atleter skal have lov at deltage i international idræt, men spørgsmålet om en international idrætspolitisk strategi kan ikke reduceres til et spørgsmål om udelukkelse eller ej eller bare handle om den klassiske boykot-debat,” siger han. 

Saudiarabiske idrætspolitikere har helt andre beføjelser end danske

Kigger man i datasættet, som Play the Game netop har udgivet, bliver det tydeligt, at det saudiske styre i deres sportslige strategi arbejder på et meget statsligt niveau, og at de personer, der er involveret, har en helt anden beslutningsbemyndigelse og politisk magt end nogen dansk idrætspolitiker, understreger Stanis Elsborg og nævner nogle eksempler:

Prinsesse Reema er ud over at være medlem af Den Internationale Olympiske Komité også Saudi-Arabiens ambassadør i USA. Den saudiarabiske sportsminister er også præsident for landets nationale olympiske komité. Regimets minister for turisme sidder i front for Visit Saudi, som er en af de største aktører for styret i sportsverdenen med et hav af sponsorater. Og sådan fortsætter listen.

”Sport og politik er én side af samme sag for det saudiske regime. Det er svært – snart sagt umuligt – at hamle op med alene for danske idrætsledere. Der er simpelthen behov for en meget større koordineret indsats, hvis ønsket om værdier som demokrati og åbenhed skal kendetegne verdensidrætten fremover" siger Stanis Elsborg.