Private ildsjæle bag motionsfodbold

Endnu er vejen til Danmarks første kommercielle fodboldcenter utilgængelig i Kødbyens labyrint af rå fabriksbygninger og gamle lagerlokaler. Men om få dage forstummer håndværkernes heftige banken i medicinalvirksomheden Unikems forladte laboratorie- og lagerlokaler til fordel for fodboldspillere, der banker bolde i kassen. Fra den 29. oktober skulle fodbold gerne være så tilgængeligt som aldrig før i det centrale København. Hele ideen bag Fodboldfabrikken er netop at gøre adgangen til at spille fodbold så nem som mulig for drenge og piger i alle aldre, der elsker spillet, men har vanskeligt ved at passe fodboldpassionen ind i de traditionelle fodboldklubbers ofte stive strukturer og utilstrækkelige faciliteter. “Vores slogan er, at ‘vi vil have bolden tilbage til folket’. Det skal være helt ukompliceret at komme til at spille hos os,” lyder den simple filosofi fra Fodboldfabrikkens bagmænd, den 25-årige Carsten Gram Haagensen og 31-årige Lars Kruse. De to iværksættere forlod deres gode stillinger i A.P. Møller-Mærsk-koncernen den 1. august for at leve drømmen ud om at skabe et fodboldcenter efter engelsk eller tysk storbyinspiration med højt serviceniveau og fri banebooking for motionister og vennegrupper eller mulighed for at tilmelde sig korte turneringsforløb på de små five-a-side-baner.

Udfordring for foreningsidrætten

Selv om hverken Carsten Gram Haagensen eller Lars Kruse nogensinde har nydt opmærksomhed fra den etablerede fodboldverdens talentspejdere, følger de etablerede idrætsorganisationer deres lynhurtige raid ind på det københavnske fodboldmarked med en vis nervøs opmærksomhed. 

KBU har haft konsulenter på besøg i Fodboldfabrikken, DGI har iværksat sin egen markedsundersøgelse af motionsfodbold efter kommercielt mønster, lige som Firmaidrætten oplever øget pres fra kommercielle markedsaktører. Generelt oplever fodboldorganisationerne trods stor succes med børnefodbold og pigefodbold en nedgang i den traditionelle turneringsvirksomhed for de ældste drenge og seniorspillere. Eksempelvis har landets største fodboldudbyder, JBU, siden 1997 mistet mellem hvert fjerde og hvert tredje 11-mands hold for voksne og 45 pct. af U/19-holdene. Når private aktører for første gang for alvor går på banen på motionsmarkedet i Danmarks førende holdsport, vil det vise sig, om en fleksibel og kundeorienteret organisering af motionsfodbold kan udfordre de etablerede idrætsorganisationer på samme vis, som man har set i fitness-sektoren, golfverdenen eller på løbe- og cykelmarkedet. Er fleksibel adgang til banerne og et attraktivt spil uden stive regler et svar på fodboldens søgning efter mere attraktive afviklingsformer for unge og voksne spillere? Selv ser de to iværksættere ikke Fodboldfabrikken som et angreb på den traditionelle klubfodbold, men snarere som et supplement. Fodboldfabrikken har da også indgået aftaler med mindre klubber, som lejer sig ind til en fordelagtig pris. ”Vi mener ikke, at vi konkurrerer med klubberne. De har helt andre tilbud,” siger Carsten Gram Haagensen, mens Lars Kruse peger på, at Fodboldfabrikken i høj grad henvender sig til de mange, der måske er kommet væk fra fodbolden og begyndt at løbe eller gå til spinning. Styrken ved fodbold på de små, bandeomkransede baner er, at selv den mest talentløse venstre back får svært ved at undgå at komme med i spillet og få sved på panden.

Et sted man kan dumpe forbi

“Vi vil skabe et sted, der bygger på kærlighed til hele fodbolden. Et sted, hvor man kan dumpe forbi i ‘klubhuset’ til sportsquiz, Football Manager, fodbold på storskærm eller bordfodbold, også når man ikke selv skal spille,” forklarer Lars Kruse, mens han viser rundt i de 2.600 kvadratmeter store lokaler. 

Fodboldfabrikken får klubhus, loungeområde, konferencerum, tre omklædningsrum og flytbare tribuner, der kan stilles op efter behov ved turneringer eller firmaevents. Det hele er bygget op om fem kunstgræsbaner og en ’halv’ ekstra bane, hvor man kan sparke på mål og lege med bolden. “Jeg har egentlig haft ideen siden 1998 hjemme i Esbjerg, da vi gerne ville spille lidt fodbold fredag aften, inden vi skulle videre i byen. Da jeg ringede til kommunen for at booke en hal, blev der helt stille i telefonen. Man skulle stifte en forening, lave vedtægter og den slags. Heldigvis kendte vi en halbestyrer ude i St. Darum, så vi endte i bogstaveligste forstand med at spille fodbold efter folkedanserne klokken 22 fredag aften i en landsby uden for Esbjerg,” fortæller Lars Kruse. Senere fik de to iværksættere næring til ideen under udstationering i forskellige lande, hvor de oplevede, hvor nemt det var at booke en bane og spille fodbold en time i frokostpausen.

Kort vej fra tanke til handling

Lars Kruse og Carsten Gram Hagensen har investeret deres egne midler i projektet og har desuden opbakning fra en privat investor, som de ikke vil afsløre identiteten af. Investeringen har været på et “to-cifret millionbeløb”. 

Men uden finanskrisen var projektet aldrig blevet til noget i sin nuværende form. Pludselig blev det muligt at leje tomme lokaler på en central adresse midt i København til en rimelig pris. Forretningskonceptet lå klart i foråret, og siden de to underskrev lejekontrakten og udpegede arkitekt og entreprenør kort før sommerferien, er det gået vanvittig stærkt. 

Den korte vej fra tanke til handling og den lette adgang til baner i tætbefolkede områder er kun en del af den mulige succesformel for et kommercielt fodboldcenter. It-platformen og hjemmesiden, der gør det muligt at kommunikere med kunderne, styre banebooking og hjælpe kunderne med at finde holdkammerater, tilmelde sig turneringer og administrere statistik, er en vital del af Fodboldfabrikkens drift. Systemet udvikles af et australsk firma, der bød på opgaven via et udbud på internettet. “Det er ret genialt med tidsforskellen. Hvis vi har noget, de skal kigge på om aftenen, har de arbejdet med det hele natten, når vi møder igen,” siger Carsten Gram Haagensen. Kunderne bliver en bred gruppe af venner, virksomheder og foreninger på jagt efter gode træningsbaner eller måske enkeltpersoner, der finder hinanden via hjemmesiden. Københavns Kommune havde booket baner til skolefodbold i uge 41. Foreløbig er der 16 ansatte, primært studerende, der skal hjælpe med driften og stå til rådighed som dommere – eller ‘facilitatorer’ – der skal få spillet til at glide.

Krav om høj belægning

Praksis vil vise, om muligheden for at spille fodbold på alle tider af dagen og booke baner til 400-600 kr. i timen er det tilbud, fodboldfolket har ventet på. Fodboldfabrikken og andre udbydere af fodbold vil følge projektet med spænding. 

“Vi skal helst være booket op alle eftermiddage, aftener og weekender for at få økonomi i det. Vi tror på, at Fodboldfabrikken er et koncept med stort vækstpotentiale. Holder det, skal dette ikke være den eneste Fodboldfabrik i landet,” siger Lars Kruse.

Carsten Gram Haagensen og Lars Kruse.