Prøve skal højne idrætsfagets status

Videncenter KOSMOS afholdt den 18. april konferencen ’Idrætsfaget – myter og muligheder’ i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund (DIF), hvor KOSMOS præsenterede en ny rapport om idrætsfagets status i folkeskolen. 

Rapporten ’Status på idrætsfaget 2011’ (SPIF) viser, at selvom flere idrætslærere oplever, at fagets status er højnet siden 2004, så er opbakningen til faget fra især forældre (71 pct.) og elever (48 pct.) mindre sammenlignet med andre fag. Desuden oplever lærerne, at ikke-idrætslærere ikke er motiverede for at indgå i tværfaglige samarbejder med idræt, fordi de har større fokus på boglige fag. Fra flere deltagere og oplægsholdere, herunder Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini, lød derfor en opfordring til at indføre prøver i idræt på forsøgsbasis for at sende et klart signal om fagets vigtighed og status. Løsningsforslaget blev underbygget af positive erfaringer fra skoler, som har forsøgt sig med prøver i idræt. Det er dog ikke regeringens politik, at idræt skal være en del af Folkeskolens afgangsprøver.

Fortsat udfordringer trods fremgang

På baggrund af SPIF-rapporten fremhævede forfatterne Jesper von Seelen og Mette Munk, at der siden den seneste evaluering af idrætsfaget, EVA-rapporten fra 2004, er sket en positiv udvikling på en række områder. 

Andelen af idrætslærere med idræt som linjefag er bl.a. steget væsentligt fra 59 til 81 pct., næsten alle lærere (97 pct.) laver årsplaner for eleverne, og størstedelen af lærerne (79 pct.) angiver, at de bruger Børne- og Undervisningsministeriets retningslinjer for faget, de såkaldte Fælles Mål. Forfatterne satte dog samtidig spørgsmålstegn ved, i hvor stor udstrækning lærerne var i stand til at overføre målene til den daglige undervisningspraksis. Men rapporten konkluderer samtidig, at idrætsfaget fortsat står over for en række udfordringer. En del idrætslærere oplever øget polarisering af elevernes idrætskompetencer. Selvom 48 pct. af lærerne mener, at der er status quo i forskellen på de bedste og de svageste elever, er 32 pct. er uenige eller meget uenige i, at forskellen mellem de dygtigste og mindre dygtige er blevet mindre siden 2004. Derudover er der fortsat en kønsmæssig skævvridning i fravær blandt eleverne. 44 pct. af lærerne mener, pigerne har mere fravær, og kun 3 pct. mener, at drengene har størst fravær.

Fokus på inaktive børn

I et sundhedsperspektiv opfordrede professor ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet Lars Bo Andersen til at have særligt fokus på gruppen af inaktive elever og ikke de mange aktive elever, som selv opsøger idræt og bevægelse i f.eks. idrætsforeningerne. 

Skolen er vigtig for de sidste ca. 20 pct. af eleverne, der bl.a. pga. for dårlig kondition har risiko for at udvikle en række livsstilssygdomme. Skolen er det ene sted, man kan nå denne gruppe, da de ifølge Lars Bo Andersen ”aldrig sætter deres ben i idrætsforeningerne”. I det hele taget viser SPIF-rapporten, at sundhed ifølge lærerne er kommet til at spille en mere central rolle i idrætsundervisningen. Hele 85 pct. af lærerne vurderer, at der siden 2004 er kommet mere fokus på sundhed, og prioriteringen kan få konsekvenser for de demokratiske og dannende emner som ’idrættens værdier’ og ’idrættens kultur i idrætsfaget.

Fleksible lege- og spilformer

For især at nå eleverne uden stærke idrætskompetencer er den pædagogiske tilgang til faget vigtigt. Det blev understreget af Lars Bo Andersen, som lagde vægt på vigtigheden af, at bevægelse skal være sjovt. 

Jesper von Seelen, som snart afslutter en ph.d. om pædagogik i idrætsfaget, fremhævede tilpassede lege og spil som gode måder at inddrage eleverne med vidt forskellige idrætskompetencer sammenlignet med traditionelle organiserede spilformer, som man kender fra foreningslivet, og hvor især de idrætsstærke udmærker sig. ”Der er masser af gode samarbejdsmuligheder med foreningsidrætten, men en direkte kopiering virker ikke,” sagde Jesper von Seelen om mulighederne for samspil mellem idrætsforeninger og skoleidræt. Netop skolernes samspil med idrætsforeningerne affødte en debat, for hvor idrætsforeningerne på den ene side kan bidrage med ekspertise inden for idrætsgrenene, så frygtede nogle konferencedeltagere det, de kaldte foreningernes elitære idrætsfokus. DIF’s udviklingschef, Morten Mølholm Hansen, fremhævede dog, at der inden for specialforbundene, herunder i fodbolden, er udviklet en række nye spilformer, som netop bryder med de traditionelle spilformer, og som derfor med fordel kan overføres til skolernes idrætsundervisning.

Idræt og bevægelse vigtige i fremtidens folkeskole

Netop samspillet mellem skoleidrætten og foreningsidrætten blev af Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini fremhævet som centralt fremadrettet i skolen. 

Hun nævnte bl.a. helhedsskolen som et vigtigt redskab til at nedbryde grænserne mellem skoletid og fritid, også når det gælder idræt og bevægelse. Desuden spiller både idrætsfaget og bevægelse i al almindelighed i undervisningen en central rolle i fremtidens folkeskole. Bl.a. omtalte Christine Antorini tiltaget ’Ny Nordisk Skole’, som ifølge hende skal give plads til pædagogiske tilgange til læring, der traditionelt har eksisteret i Norden, men som i de senere år er blevet mindre udbredte pga. fokus på særligt de boglige fag. Bevægelse står her centralt, da bevægelse i et læringsperspektiv er en anden måde at fange børn og unge på end traditionel stillesiddende undervisning, lød det fra ministeren.