Professor kritiserer talentudvikling

I ungdomsårene er det spillerne med den hurtigste fysiske udvikling, der fremstår stærkest på banen og som følge heraf bliver udvalgt til at deltage på ungdomslandsholdene. Mange potentielle talenter bliver derfor fravalgt på et forkert grundlag. Sådan lyder konklusionen fra professor på Malmö Högskola, Tomas Peterson, på baggrund af et studie, hvor han har fulgt mere end 1000 spillere i årgang 1984 fra de var 13 år og frem til de blev 25 år. Ifølge Peterson er mange af elitespillerne kommet til tops på trods af, at de i ungdomsårene blev fravalgt til ungdomslandshold, hvilket rejser spørgsmål ved hele fodboldforbundets talentudviklingsarbejde. De spillere, som kommer ind i det, Tomas Peterson kalder ’systemet’, får mulighed for god træning og for at spille med de bedste på ungdomslandsholdene. De skulle derfor have de bedste forudsætninger for at nå eliten. Men spillerne er udvalgt på det forkerte grundlag: Deres fysiske styrke, som giver spillere født først på året i en årgang en fordel. Udvælgelsesformen strider ifølge Tomas Peterson mod den offentlige idrætspolitik, ligesom for mange talenter går forbundet næsen forbi: ”Det er kontraproduktivt i forhold til alt det, staten vil opnå med sin støtte: folkesundhed, demokrati, integration og jævnbyrdighed. Men det er også kontraproduktivt over for idrættens egne interesser. Systemet her får ikke fat i mere end en fjerdedel af det talent, der findes i fødselsøjeblikket,” siger Tomas Peterson til avisen Sydsvenskan.

Drop ungdomslandsholdene

Løsningen er ifølge Tomas Peterson helt at droppe ungdomslandsholdene og i stedet lægge en større del af talentarbejdet ud i foreningerne. Det giver kontakt til en større mængde spillere, som sikrer, at færre vælges unødigt fra. 

”Tving dem (fodboldforbundet) til at arbejde anderledes, end de gør i dag. Så længe er en interesse, så er foreningerne klar til at tage hånd om en spiller. Så viser fremtiden, om det er en ny Lionel Messi. I de fleste andre sammenhænge siger vi, at jo flere, desto bedre, og sådan burde det også være inden for fodbolden,” siger Tomas Peterson. Forslaget møder modstand fra det svenske fodboldforbund, hvor gruppeleder for spillerudvikling på herresiden i det svenske fodboldforbund, Claes Eriksson, mener, at ungdomslandsholdene er nødvendige for at være repræsenteret i de internationale konkurrencer. Han anerkender, at de fysisk mest udviklede spillere oftest udvælges, men vurderer samtidig, at Sverige sammenlignet med de fleste andre lande har en bred talentudvikling. Derfor mener Claes Eriksson i modsætning til Tomas Peterson heller ikke, at Sverige i udvælgelsesprocessen mister potentielle talenter: ”Vi ser alle talenter. Vores netværk er så tilpas stort og bredt, at vi i princippet ikke overser nogen. Det er sjældent, det sker,” siger Claes Eriksson til Sydsvenskan. Studiet af professor Tomas Peterson er mundet ud i udgivelsen ’Talangutveckling eller talangavveckling?’.