Reformvinde blæser i svensk idræt

Den skandinaviske idrætsmodel er i forandring.

I september fremstillede et udvalg under det norske idrætsforbund (NIF) tre modeller for en fremtidig organisering af norsk idræt, og i november præsenterede den svenske paraplyorganisation Riksidrottsförbundet (RF) på sit årsmøde så to interne udredninger, der vil reformere svensk idræt.

Fælles for de norske og svenske reformforslag er, at de begge ønsker at effektivisere organisationerne og frigøre flere ressourcer til idrætslige aktiviteter.

Den ene af de to svenske udredninger (Översyn av stödformer) har set på RF’s komplicerede økonomiske støttesystem og peger på behovet for at skabe et system, der er klarere, mere langsigtet og forudsigeligt ved at knytte objektive præstationsmål og krav om strukturfornyelse til specialforbundsstøtten og RF’s lokale støtteordninger.

Den anden udredning (Kriterier, villkor och anslutningsformer gällande medlemskap i RF och SISU ) har set mere specifikt på reglerne for, hvem der kan blive medlem af RF, herunder definitionen på idræt, og hvilke vilkår medlemsorganisationerne skal underlægge sig. Formålet med dette arbejde har bl.a. været at skabe en mere åben og inkluderende idrætsbevægelse, men også stærkere forbund.

Færre, men stærkere og mere åbne specialforbund

Fælles for de to udredninger, der supplerer hinanden, er, at de vil fremme medlemsforbund, der bedre kan opfylde idrætsbevægelsens samfundsforpligtelser og leve op til idrætsbevægelsens egne strategier og målsætninger på tværs af idrætsgrenene. Desuden har især den anden udredning også som ambition at sikre, at udøvere, der dyrker idræt i en forening, i videst muligst omfang også er en del af den organiserede idrætsbevægelse.

For at kunne skabe sådanne stærke forbund foreslår udredningen, at der bliver udviklet en række incitamenter, som kan få mindre specialforbund til at vokse eller fusionere sig større. RF’s mål er således, at alle medlemsforbund skal arbejde henimod at have mindst 50 foreninger og 3.000 medlemmer.

I dag er der ni forbund, der ikke opfylder det krav. De vil fremover kun få en reduceret støtte, hvis kravene om større organisatoriske enheder bliver realiseret. Alternativt kan forbundene ifølge udredningen fusionere med andre forbund eller søge op optagelse i et beslægtet forbund, hvis de ikke kommer til leve op til kravene gennem almindelig medlemsvækst.

I forhold til at sikre en åben idrætsbevægelse er et af forslagene at skabe et idrætsnetværk for de forbund, som ikke er medlem af RF, men som gerne vil være en del af paraplyorganisationen og på længere sigt optages som regulære medlemmer – eventuelt i et partnerskab med et nuværende forbund. Dette skal også være med til at sikre, at optagelsen af nye idrætsgrene i RF ikke nødvendigvis vil betyde flere forbund.

Kritik af forslagene

Mange af forslagene rører altså ved de helt grundlæggende strukturer under RF, og de er da også blevet modtaget med kritik i de dele af svensk idræt, der bliver mest berørt.

”Udredningens forslag er et ’Catch 22’. For at modtage fuld støtte er du nødt til at blive større, men for at blive større har du brug for fuld støtte. Det er absolut en trussel. Det kan ikke være idrættens mening at fjerne mangfoldigheden. Der er en risiko for, at vi bliver ekstremt hårdt ramt, og hvis vi bliver optaget i et større forbund, hvad godt kommer der ud af? Det vil kun blive splittet,” siger Johnny Stormats, der er formand for det svenske baseball- og softballforbund, til Sportbladet.

Også andre formænd for mindre forbund er kritiske til udredningens forslag. Bl.a. frygter Eva Viding Bussell, der er formand for det svenske billardforbund, at forslagene vil udvande forbundets arbejde.

”Vi ser en risiko for, at man kan miste det unikke i de forskellige idrætsgrene gennem mange fusioner,” siger hun til Sportbladet, hvor også Jonas Gustafsson, der er næstformand for det svenske ’racerbådsforbund’, udtrykker bekymring.

”Jeg er enig i, at der skal gøres noget. Men bliver løsningen den, der er præsenteret, risikerer det at knuse min idræt. Det er en stor trussel, men vi tror, at vi finder ud af noget. Vi arbejder benhårdt på at finde løsninger,” siger han.

Pengene skal bruges ansvarligt

Ifølge udredningen er formålet med kun at have større forbund som nævnt, at alle skal være administrativt og økonomisk stærke nok at kunne indfri de forpligtelser, som er tilknyttet medlemskabet af RF, og have ressourcer til det udviklingsarbejde, som kræves for, at de kan efterleve RF’s strategi frem mod 2025. Særligt mindre forbund har i dag svært ved at opfylde forpligtelserne.

Lotta Kellander, der er medlem i RF’s bestyrelse og ansvarlig for udredningen, ser derfor ikke overraskende anderledes positivt på forslagene. Hun mener bl.a., at det giver god mening, hvis mindre idrætsgrene kan effektivere deres administration ved at gå sammen med andre.

”Udviklingen i samfundet går hurtigt, og nye forbund ønsker at blive optaget i RF for at få del af det statslige tilskud (ca. 1.96 mia. SEK), som idrætten modtager hvert år. Så er det svært at være ufleksibel og kræve at alle forbund skal have samme slags organisation. (…) Vi skal bruge de statslige midler på fornuftig vis,” siger hun til Sportbladet.

Blandt de ni RF-specialforbund, som i dag har mindre end 50 foreninger og 3.000 medlemmer, vil RF give de fire forbund med flere end 25 foreninger og 1.500 medlemmer en tilpasset støtte i overensstemmelse med forslaget om støtte til mindre forbund.

For de resterende fem med færre end 25 foreninger og 1.500 medlemmer vil RF foreslå, at de bliver udelukket, hvis de ikke inden Riksidrottsmötet 2019 lever op til størrelseskriteriet, da et forbund ifølge RF’s vedtægter skal leve til dette minimumskrav.

I sidste ende er det dog op til repræsentantskabet at beslutte eventuelle eksklusioner. Dette spørgsmål og en de præsenterede forslag fra de to udredninger bliver behandlet på Riksidrottsmötet i Jönköping i maj 2019.