Rekordhøjt medlemstal i DIF og DGI i 2024, men færre foreninger

For tredje år i træk kan DIF og DGI glæde sig over medlemsrekord i de danske idrætsforeninger. En opgørelse for 2024 viser nemlig et samlet medlemstal for de to organisationer på 2.484.217 medlemmer, hvilket er en stigning på 59.302 medlemmer i forhold til 2023.

Firmaidrætten har ikke oplevet samme vækst, men kan glæde sig over, at medlemstallet nu ser ud til at have stabiliseret sig, efter at det faldt med 7 pct. i 2023. Således var der 333.385 medlemmer i 2024, hvilket er 346 flere end sidste år, men altså fortsat langt fra de 358.496 medlemmer, der var i 2022.

Kigger man på fremgangen i DIF og DGI’s foreninger, er der tale om vækst i alle aldersgrupper, og særligt i aldersgruppen 25-39 år og 70+ er der sket en positiv udvikling med en stigning på henholdsvis 4,7 pct. og 5,8 pct. flere medlemmer siden 2023.

”Som altid føler vi os forpligtet til at minde om, at medlemstallet er et udtryk for medlemskaber og ikke absolutte medlemmer, som hovedorganisationerne ofte formulerer det. Man kan altså godt være medlem af flere idrætsforeninger og dermed tælle dobbelt i statistikken, hvad især er tilfældet for mange børn. Dertil bør væksten holdes op imod den generelle befolkningstilvækst,” påpeger Maja Pilgaard, der er chefanalytiker i Idrættens Analyseinstitut (Idan).

Tager man forbehold for ovenstående, er der fortsat noget at glæde sig over, for mens for eksempel befolkningstilvæksten lyder på godt og vel 30.000 danskere, så er der altså kommet knap 60.000 flere medlemmer.

”Det er virkelig glædeligt, at der er tale om denne stigning, og desuden at det gælder for alle aldersgrupper. De 25-39-årige er jo ofte en målgruppe, vi har fremhævet som de mindst foreningsaktive, fordi livsfasen generelt er udfordret af familieliv og karriere," siger Maja Pilgaard. 

"Vi ser frem til at kunne sammenligne tallene med vores egne data fra danskernes motions- og sportsvaner, som vi offentliggør sidst på måneden, for at se, om vi kan se de samme positive tendenser og dykke lidt dybere i de forskellige tendenser,” fortsætter hun.

Fodbold, gymnastik og fitness står for væksten

Kigger man på forskellige idrætsgrene under DIF og DGI, er det tydeligt, at det er de store og i forvejen dominerende idrætsgrene som fodbold og gymnastik, der står for væksten. Tilsammen står de således for knap 20.000 flere medlemmer.

Derudover står fitness, som er den fjerdestørste sportsgren, for næsten 17.000 flere medlemmer og altså knap en tredjedel af væksten.

Også hos Firmaidrætten er der størst positiv vækst i netop fitness, som nu runder 45.000 medlemmer og dermed en stigning på 3,5 pct. fra sidste år.

”I mange af de små nichesportsgrene som kano og kajak, karate, svæveflyvning, softball og squash ser der i stedet ud til at være en lille tilbagegang i antallet af medlemmer. Selvom der er tale om et meget lille fald i antallet af medlemmer, ser det ud til, at man som et mindre specialforbund i denne omgang skal være tilfreds med status quo,” siger Maja Pilgaard.

Antallet af foreninger er faldet

Mens antallet af medlemmer er steget fra 2023-2024 er der omvendt sket et fald i antallet af idrætsforeninger på landsplan.

I DIF er der for eksempel sket et fald på 1,2 pct., hvilket svarer til 103 færre foreninger end i 2023. Også i nogle af de sportsgrene, der oplever medlemsvækst, som f.eks. håndbold og fodbold, er der kommet færre foreninger. I DBU har man eksempelvis 36 færre foreninger i 2024 sammenlignet med året før, selvom medlemstallet er steget med flere end 8.000 medlemmer.

”Man kan undre sig over, at antallet af foreninger falder, mens medlemstallet stiger, men det tyder på, at der sker den samme tendens inden for de enkelte sportsgrene, som er gældende for de samlede medlemstal. Nemlig en tendens til, at medlemmerne samler sig på færre sportsgrene, overordnet set, og at de inden for de enkelte sportsgrene samler sig om færre foreninger, som dermed vokser,” siger Maja Pilgaard.

Ole Nielsen, der er formand for de Samvirkende Idrætsforeninger Aalborg (SIFA), genkender tendensen.

”I Aalborg oplever vi, at de store klubber bliver større, og vi kan også se en tendens til, at det ofte er dem, som har ansat nogen i foreningen til for eksempel at hjælpe med administrationen, der vækster. Det gør, at de frivillige ikke behøver at tage hånd om det administrative,” siger han.

Dermed ikke sagt, at lykken nødvendigvis er gjort ved at ansætte en træner eller en administrativ medarbejder, mener Maja Pilgaard.

”Nu gisner vi jo lidt i første omgang, men vi ved reelt ikke, om der i det store billede er en sammenhæng mellem medlemsvækst og ansatte ude i foreningerne. Der er så mange andre faktorer i spil, men det er da værd at se nærmere på”, foreslår hun.