Resultater og stjerner dominerer
Sportsjournalistik fokuserer næsten udelukkende på resultater, turneringer og stjerner. Sportspolitiske og økonomiske emner spiller en underordnet rolle, viser en omfattende undersøgelse af sportsdækningen i 22 lande.
De store idrætspolitiske spørgsmål og temaer forbundet med sportens enorme pengestrømme står helt i skyggen af den traditionelle sportsreportage med fokus på præstationer og udøvere i dagbladenes sportsdækning. Og fodbold dominerer spalterne totalt. Sådan lyder en kort sammenfatning af de første resultater fra den hidtil største undersøgelse af sportsjournalistikken internationalt, ’International Sports Press Survey’, som Play the Game har igangsat i samarbejde med forskerne Jörg-Uwe Nieland fra Deutsche Sporthochschule i Køln og Thomas Horky fra Macromedia Hochschule für Medien und Kommunikation i Hamborg, der har stået for indsamlingen og analysen af avisernes sportsindhold. Undersøgelsen, der blev præsenteret på førstedagen af Play the Game 2011 i Køln, omfatter ikke mindre end 17.777 sportsrelaterede artikler fra 80 aviser fordelt på 22 lande, herunder seks aviser fra Danmark. Undersøgelsen er dermed den hidtil største kvantitative analyse af sportsindholdet i de skrevne medier, og den følger op på en tilsvarende, men mindre undersøgelse, som Play the Game iværksatte i 2005 med analyse af sportsindholdet i 37 aviser i ti lande.
Sportsudøvere og fodbold fylder mest
De foreløbige analyser af datamaterialet peger på en sportsdækning, som er helt domineret af resultater og nyt om udøvere og trænere i konkurrencesporten. Hele 77,7 pct. af sportsartiklernes indhold er således fokuseret på atleterne, trænerne, holdene og deres præstationer.
Figur 1: Resultater og præstationer fra udøverne er dominerende i avisernes spalter
Fordelingen af primære indhold i artikler i aviserne. Kilde: International Sports Press Survey.
Derimod har aviserne kun beskeden fokus på de mere politiske spørgsmål og pengestrømmene i sporten, der ellers i stigende grad påvirker udviklingen i idrætten. De idrætspolitiske spørgsmål får kun 2,7 pct. af spaltepladsen, mens sportens finansiering og økonomi får 3,1 pct. Samme ensidighed træder tydeligt frem i dækningen af sportsgrene. Fodbolden er avisernes klart foretrukne sport. Samlet set er fodbolden omdrejningspunkt for mere end 40 pct. af artiklerne i de 80 dagblade. En tendens, som er endnu mere udpræget i Europa, Sydamerika og Sydafrika, hvor fodbolden i en række lande udgør mellem 50 og 85 pct. af avisartikler med sportsindhold, mens fordelingen af sportsgrene er mere ligelig i bl.a. USA.
Figur 2: Fodbold er den dominerende sport i aviserne rundt i verden
Fordelingen af idrætsgrene repræsenteret i avisernes artikler. Kilde: International Sports Press Survey.
Sammenlignet med 2005-undersøgelsen af sportsindholdet i aviserne, peger den nye undersøgelse samtidig på en udvikling mod et mere internationalt perspektiv i artiklerne. Mens 35 pct. af artiklerne i 2005 havde et internationalt fokus, er det i dag over 42 pct. Tilsvarende er der kommet mindre opmærksomhed på dækningen af den nationale idræt: Hvor der i artiklerne i 2005 var 55 pct. artikler med et nationalt fokus, er andelen i dag faldet til 45 pct.
Mændene fylder mest
Avisernes fokus på de traditionelle vinkler afspejler sig også i udpræget mandlige dominans i sportsindholdet. I de artikler, som har fokus på enkeltpersoner, typisk udøvere, er 85 pct. af de omtalte personer af hankøn. Kvinderne må nøjes med at optage beskedne 9 pct. af artiklerne, og også her er atleterne i centrum. I de sidste 6 pct. af artiklerne har det ikke været muligt at beskrive kønnet på fokuspersonen.
Den samme skævhed møder man bag tastaturet. Af mere end 11.000 sportsartikler med en navngiven journalist som afsender, er 92 pct. skrevet af en mandlig journalist."Hvis du ser nærmere på de 17.777 artikler skrevet af journalister, vil du opdage, at sportsjournalistik er mændenes verden. Mere and 90 pct. af journalisterne er af hankøn. Kun 8 pct. af artiklerne er skrevet af kvinder. Og der synes ikke at være nogen udvikling. I 2005 havde vi næsten det samme resultat," sagde Thomas Horky ved præsentationen af undersøgelsens resultater på det tyske sportsuniversitet i Køln, og fortsatte senere:"Sportsindholdet er også mændenes verden. Mere end 85 pct. af den journalistiske dækning af udøverne handler om mandlige udøvere."
Få kilder i sportsjournalistikken
Undersøgelsen peger på en udbredt tendens til at bruge meget få kilder til avisernes artikler med sportsindhold.
Ifølge undersøgelsen gør mere end 40 pct. af artiklerne kun brug af en enkelt kilde. Dertil kommer, at hele én ud af fire artikler helt er uden synlige kilder, hvilket er en mindre stigning sammenlignet med 2005. Kilderne i avisernes spalter er i udpræget grad idrættens 'egne folk': Trænere og atleter i særdeleshed udgør ca. halvdelen af kilderne, efterfulgt af klubrepræsentanter og ledere fra idrætsorganisationer. Kun sjældent trækker journalisterne på f.eks. ekspertkilder i og uden for idrættens egne cirkler.
De internationale og danske analyser fortsætter
Resultaterne fra ’International Sports Press Survey’ åbner for flere interessante debatter omkring idræts- og sportsdækningen i de skrevne medier. Et eksempel er spørgsmålet om de forskellige andre mediers, herunder særligt internetmediers, betydning for sportsjournalistikken. Hvor er dagbladenes berettigelse på sportsområdet i det fremtidige mediebillede, hvor nye medier erobrer en stigende andel af læsernes opmærksomhed?
Forskerne arbejder i de kommende måneder videre med analyserne af materialet. Senere vil en uddybende afrapportering af resultaterne belyse nogle af debatterne endnu grundigere. Idan har i Danmark stået for indsamling af data fra seks udvalgte danske aviser. De første tendenser fra den danske del af undersøgelsen peger i samme retning som den internationale undersøgelse. Også her er præstationer, atleter og trænere omdrejningspunktet for langt hovedparten af sportsjournalistikken. En række resultater og analyser af den danske undersøgelse forventes præsenteret senere på året i Idans nyhedsbrev ’Overblik’.