Idan Artikel 10.09.2013

Ringe appetit på radikale ændringer i støtten til dansk idræt

Lysten til store reformer eller øget statslig styring er beskeden i toppen af dansk idræt, viste debatten på Idans konference i Vejen i sidste uge. Den igangværende udredning af idrætsorganisationerne vil næppe føre til krav fra idrætsorganisationerne om radikale ændringer i støtten.

Skal Kulturministeriets igangværende udredning af idrættens struktur og økonomi føre til vidtgående reformer af dansk idræt, eller bør kortlægningen kun munde ud i mindre justeringer af organisationernes arbejde og deres statslige støtte over lottomidlerne?

Bedømt på debatten under Idans konference ’Idrættens største udfordringer III’ i Vejen Idrætscenter den 5. september virker det mest sandsynligt, at der kun bliver tale om mindre ændringer, når udredningens konklusioner skal omsættes til politik, medmindre Folketingets partier mod forventning selv tager førertrøjen på, som Team Danmarks direktør, Michael Andersen, formulerede det. Hos de store aktører, der var inviteret til debatten i Vejen Idrætscenter i sidste uge, var der bred enighed om, at den nuværende støtte til de landsdækkende organisationer og institutioner i store træk fungerer fint, selv om man anerkender behovet for mindre justeringer. ”Udgangspunktet for dansk idræt er fantastisk godt. Vi har 64 pct. af befolkningen af, der dyrker idræt jævnligt, vi har 41 pct. af befolkningen, der dyrker idræt i forening, og vi vinder samtidig masser af medaljer til Danmark. Så vi må gøre noget rimeligt rigtigt,” sagde Danmarks Idrætsforbunds formand, Niels Nygaard, til de lidt over 300 deltagere på konferencen. Niels Nygaard, der i debatten havde følge af DGI, Firmaidrætten, Team Danmark og Lokale og Anlægsfonden, kaldte det ’fornuftigt’, at godt 600 mio. lottokroner går til det foreningsbårne, demokratiske idrætssystem, mens et noget mindre beløb går til halvstatslige institutioner, der er oprettet i samspil med idrætsorganisationerne. Eller som direktøren for Lokale og Anlægsfonden, Torben Frølich, sagde: ”Hvis man kigger på det i et internationalt perspektiv, så får staten helt ufatteligt meget idræt for meget få penge. Det danske idrætsbillede viser en ekstrem mangfoldighed. Det viser, at man har været dygtig til at tænke ud af boksen.”

Nej til statslig styring

DGI’s formand, Søren Møller, afviste i samme omgang, at der er behov for at fordele idrættens midler efter mere objektive kriterier.

”Hvordan skulle man kunne lave objektive kriterier for, hvordan en fodboldkamp skal vægtes over for en kajakroer, en golfrunde, børnegymnastik eller et bestyrelsesmøde? Det bliver en politisk vurdering af, hvilke ting man vil vægte, men det må gerne ske på et oplyst grundlag, så det er rigtigt fint, at vi får denne udredning,” sagde Søren Møller og advarede mod eventuelle ønsker om politisk detailstyring af den frivillige idræt. ”Det, der skal styre i vores organisation, er medlemsdemokratiet. Det skal hverken være krav fra verdensfjerne internationale idrætsorganisationer eller nogle folketingspolitikere, der synes, de skal bestemme, hvad frivillige skal lave. Det vil ikke skabe energi og motivation. (…) Selvfølgelig skal vi have nogle overordnede samfundsmæssige forventninger til støtten til idrætten, men der bør også være en tro på, at vi selv kan lave strategier og synliggøre vores arbejde,” sagde Søren Møller.

Ringe opbakning til fusion

Større uenighed var der, da Søren Møller forsøgte at genoplive debatten om behovet for en fusion mellem DIF og DGI, der for fem år siden blev lagt død på grund af intern modstand i DIF anført af DBU. Ifølge Søren Møller vil en fusion kunne bidrage til at frigøre ressourcer til udviklingen af foreningsidrætten, og han foreslog i Vejen at gå helt uden om DBU.

Det satte Niels Nygaard en stopklods for ved at kræve, at DIF’s specialforbund i så fald skal være stammen i en ny enhedsorganisation. Et sådant krav er reelt uspiseligt for DGI, og dermed kan et forstærket samarbejde, men næppe en egentlig fusion mellem DGI og DIF blive et sandsynligt resultat af udredningen, vurderede Nygaard. ”Der er ingen tvivl om, at vi kan finde flere områder at samarbejde om, og det vil for alvor flytte noget, hvis vi kan gøre det på idrætsområdet, så gode initiativer fra specialforbundene kan puljes med gode initiativer fra DGI,” sagde Nygaard, mens Firmaidrættens formand, Peder Bisgaard, gik skridtet videre og fremhævede konkurrencen mellem de store landsdækkende idrætsorganisationer som en særlig kvalitet i dansk idræt. ”Som udgangspunkt har vi en unik organisering i Danmark med tre organisationer med forskellige fokuspunkter, der udfordrer hinanden. Dermed ikke sagt, at det kan gøres bedre. Men vi har professionaliseret vores indsatser og sat en masse initiativer i søen, fordi der eksisterer en intern konkurrence mellem os. Det er en sund tilstand.” I samme spor lå Michael Andersen, der direkte adspurgt afviste tanken om, at Team Danmarks arbejde med fordel kunne lægges ind under DIF. ”Hvis man kigger ud i verden, så er der lande, hvor man som i Danmark har valgt at lave en uafhængig statslig vidensorganisation omkring eliteidræt. Det er lande, der har succes. (…) Det kan man lave om på, men man vil så bombe dansk eliteidræt 35 år tilbage.”

Mindre omrokeringer

Med de centrale aktørers begrænsede lyst til større omkalfatringer af dansk idræt, kan resultatet af udredningen blive beskedent.

Både DIF og Firmaidrætten pegede dog på behovet for at sikre en fast og måske øget finansiering af Sport Event Denmark, Anti Doping Danmark og Idrættens Analyseinstitut, der i modsætning til de fem store organisationer i panelet ikke er sikret økonomisk gennem faste, lovsikrede udlodningsmidler. ”Det er vores opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt at få i Sport Event Denmark, Anti Doping Danmark og idrættens Analyseinstitut med ind under de faste beløbsmodtagere, så de ikke år for år er afhængige af, om Kulturministeriet synes, man har kræfterne til at finde midler på områder. Der kommer givetvis til at ske nogle omrokeringer, og vi har bl.a. peget på, om hestesporten måske får lidt rigelig med penge,” sagde Niels Nygaard. Også DGI og Firmaidrætten har et godt øje til Hestevæddeløbssportens FinansieringsFonds udlodningsmidler på små 100 mio. kr. om året, som idrætsorganisationerne gerne ser komme i spil, hvis der skal rokeres rundt på midler og beløbsmodtagere. ”Det bliver svært ikke at finde 50 mio. dér,” sagde Søren Møller, der mente, at det vil være muligt at finde i alt 100 mio. kr. til at udviklingen af foreningsidrætten, hvis det samtidig i højere grad lykkes at rationalisere de store idrætsorganisationers arbejde gennem tættere samarbejde og koordinering. Også de øvrige organisationer havde deres egne ønskelister, hvis det skulle lykkes at finde 100 ekstra millioner efter udredningen: Firmaidrætten vil bl.a. styrke sin sundhedsindsats over for erhvervs- og produktionsskolerne, Team Danmark drømmer om 20-30 mio. ekstra kroner mod til gengæld at skaffe et tilsvarende beløb selv via kommercielle indtægter, mens DIF ud over flere penge til eliteidrætten vil understøtte en vision kaldet ’25-50-75’. Den dækker over en ambition om, at 50 pct. af danskerne dyrker foreningsidræt og 75 pct. dyrker idræt som sådan i 2025. Endelig vil Lokale og Anlægsfonden om muligt bruge 100 mio. om året i fem år på at gøre de kommende helhedsskoler til bedre idrætsmiljøer, mens de efterfølgende fem år ifølge fonden burde vies til moderniseringer af eksisterende faciliteter, så de bedre matcher befolkningens ændrede idrætsmønstre.

Idan havde valgt ikke at invitere Hestevæddeløbssportens FinansieringsFond til udredningsdebatten, da formodningen var, at hestesportens vilkår dermed ville fylde en uforholdsmæssig stor del af debatten, selv om hestesporten – bortset fra kampen om udlodningsmidlerne – ikke har de store berøringsflader med de øvrige beløbsmodtagere fra idrætten.