Rio de Janeiro vinder OL i 2016

Opdateret den 3. oktober 2009 Selv med to følelsesladede taler om deres rødder i Chicago fra præsidentparret Michelle og Barack Obama lykkedes det ikke for Chicago at sikre sig OL i 2016. Tværtimod gik et sus gennem Bella Centret i København, da den nordamerikanske forhåndsfavorit allerede i første runde måtte se sig stemt ud. Blot 18 stemmer ud af 94 afgivne stemmer i første runde gik til Chicago. En alvorlig bet for amerikanerne, som havde hentet præsidentparret til København, og som helt frem til afstemningen fredag aften var de fleste bookmakers favorit. I stedet går værtskabet til Rio de Janeiro, som med en overbevisende præsentation i Bella Centret fredag formiddag ikke bare styrkede sit bud, men i sidste ende overbevisende vandt legene i 2016. I den afsluttende runde slog Rio de Janeiro den spanske hovedstad, Madrid, med stemmerne 66-32, efter at Tokyo var blevet elimineret i anden runde.

Første OL i Sydamerika

Anført af Brasiliens præsident, Luiz Inácio Lula da Silva, slog Rio de Janeiro hårdt på, at legene aldrig har fundet sted i Sydamerika. 

Et argument, som i præsentationen blev understøttet af et kort, som viste den nordlige halvkugles næsten totale olympiske dominans. ”Jeg føler ærligt talt, at det er Brasiliens tur. Blandt de ti økonomisk stærkeste lande i verden, er vi det eneste, der aldrig har haft den ære, mens det for de andre lande blot vil det være endnu et OL. For Brasilien vil OL være et boost. Samtidig er Rios bud også hele Sydamerikas bud. Et kontinent, som aldrig har haft legene. Det er på tide at få balance,” sagde Lula da Silva i en meget følelsesladet tale til IOC-medlemmerne.

God økonomi og mindre kriminalitet

Samtidig gjorde Rio de Janeiro sig dagen igennem store anstrengelser for at understrege sit budskab om, at både Brasilien som nation og værtsbyen Rio er inde i en god økonomisk og social udvikling, som betyder, at landet er i stand til at afvikle legene og tilbyde sine udenlandske gæster trygge rammer i 2016. 

Den brasilianske nationalbankdirektør var hentet til København for at garantere, at Brasiliens økonomi er på rette spor og med solide vækstrater ikke er præget af den samme finansielle krise, som har ramt de fleste andre lande hårdt. Desuden har både Rio de Janeiro, den omkringliggende provins og staten stillet med økonomiske garantier for legene. Kriminaliteten i Rio med sine store slumområder var en anden bekymring, som den brasilianske delegation forsøgte at imødegå aktivt. Bl.a. var Brasiliens justitsminister, Tarso Genro, sendt i byen for på de indre linjer at overbevise IOC-medlemmerne om, at Brasilien har fået bedre styr på kriminaliteten. Her var et af hovedargumenterne, at det faktisk lykkedes for Rio de Janeiro at afvikle de panamerikanske mesterskaber i 2007 uden nævneværdige episoder.

OL som brik i byudvikling

Netop de positive erfaringer fra de panamerikanske lege blev fremhævet i IOC’s egen evalueringsrapport fra tidligere på året. Det samme gjorde den stærke folkelige støtte til legene på 85 procent i Rio. 

Desuden noterede evalueringsrapporten, hvordan Rio de Janeiro vil integrere hele OL-projektet til 2,82 mia. dollars i en langt mere omfattende byudvikling, som både skal styrke infrastrukturen og udvikle en række kvarterer. I den forstand kan Rio de Janeiros OL-projekt i det mindste på papiret sammenlignes med Barcelonas i 1992. Også her var OL med til at sætte ekstra fart i en positiv byudvikling. Om sådanne overvejelser har haft betydning for Rio de Janeiros’ succes i IOC er dog mere tvivlsomt. Her kan faktorer som Rio og Brasiliens voksende økonomiske betydning og dermed kommercielle potentiale for IOC, mulighederne for at erobre et nyt kontinent, et troværdigt koncept og den traditionelle præparering af individuelle IOC-medlemmer gennem lobbyisme have vejet langt tungere. Selv konkluderede IOC-præsident Jacques Rogge ved det efterfølgende pressemøde: ”Vi valgte et fremragende bud på legene, og vi valgte et kontinent, som aldrig har haft legene før.”

Stemmetallene runde for runde