Rios skrøbelige olympiske ånd

Tre og et halvt år, før Rio de Janeiro skal afholde OL i 2016, er den sande olympiske ånd endnu ikke ankommet til Brasiliens idrætsmiljø.

Det skyldes til dels, at den brasilianske sportsfan især ser frem til fodbold-VM i 2014, som skal afholdes i 12 delstats-hovedstæder, men årsagen er også, at Brasiliens Olympiske Komité (COB) og legenes lokale organisationskomité, CO-Rio 2016, i løbet af mindre end et år har bragt sig i fokus for flere skandaler, som er pinlige for landets internationale omdømme.

Den første skandale indtraf i august 2012 og blev meget dårligt modtaget i ledende politiske og idrætslige kredse. Ansatte ved CO-Rio 2016, som var udstationeret i England, brød ind i dataarkiver, som tilhørte London-OL’s organisationskomité, og kopierede fortrolige dokumenter. Denne episode gav genlyd verden over og kastede et mistænkeligt skær over de brasilianske myndigheder generelt.

Først og fremmest gik det så galt, fordi det tog syv dage, fra journalisten Juca Kfouri afslørede denne skandale, til formanden for Rios organisationskomité, Carlos Arthur Nuzman, udtalte sig om sagen. Han erklærede, at han ville fyre 11 ansatte, som var indblandet i episoden. Nuzman slog fast, at der var tale om “et initiativ, som de ansatte havde taget på egen hånd”.

Imidlertid svarede en af de afskedigede, Renata Santiago, at hun havde fulgt ordrer ovenfra. Navnet på ’den øverstbefalende’ over denne fejlslagne operation er ukendt den dag i dag.

Begivenheden bidrog til at underminere forholdet mellem Brasiliens præsident, Dilma Rousseff, og formanden for Den Brasilianske Olympiske Komité (COB) – den selvsamme Carlos Arthur Nuzman – der som den første i nyere tid beklæder begge formandsposter. For tiden har Dilma og Nuzman kun de helt nødvendige samarbejdsrelationer.

Det står i modsætning til tiden, da Luiz Inácio ’Lula’ da Silva var Brasiliens præsident fra 2003 til 2010. Her var samspillet mellem Nuzman og forbundsregeringen tættere og præget af overstrømmende venlighed, knus og smil. Men London-episoden vakte dyb afsky hos den nuværende statsleder. En kilde fra regeringen betroede mig, at på trods af fyringen af de 11 ansatte fra organisationskomitéen blev præsident Dilma forarget og sagde til sine rådgivere:

“Nuzman hænger mig ud af halsen, og jeg stoler ikke på ham over en dørtærskel.”

Afstanden mellem Dilma og Nuzman var også tydelig i oktober 2012, da hun lancerede handlingsplanen ’Medaljer ved Rio 2016’, et projekt som støtter de brasilianske elitesportsfolk bredt for at skaffe bedre resultater ved næste sommer-OL.

Ved den officielle præsentation ankom Carlos Nuzman alene til præsidentpaladset Planalto og gik hen til mødelokalet. Her opholdt han sig sammen med idrætsfolkene og de øvrige gæster indtil fem minutter før, præsidenten ankom til festen. Først på det tidspunkt blev Nuzman kaldt op til Dilmas kabinet, så de kunne gå sammen med sportsministeren ned til selskabet. Det var alene af hensyn til protokollen.

Tidligere havde Nuzman fri adgang til præsidentpaladset, hvor han kunne gå direkte til præsidentens kontor og blive modtaget personligt af Lula eller dennes forgænger Cardoso. I dag er forholdet køligt og distanceret.

Nuzman undviger debat

Yderligere to faktorer hjælper med at forstå Dilmas utilfredshed: Nuzman, som gennem 17 år har beklædt formandsposten i COB, overtog også formandsposten i CO-Rio 2016. Det er en sjældent set dobbeltpost. Nuzman handlede i egeninteresse, som om Brasilien ikke havde nogen anden autoritet, der var i stand til at styre forberedelserne af den storslåede sportsbegivenhed.

Trods denne dobbeltpost blev Nuzman væk fra en officiel pressekonference, der blev afholdt i anledning af OL i London. I stedet sendte han sine rådgivere. Muligvis var Nuzman allerede på det tidspunkt rystet over sin forhåndsviden om arkivskandalen, hvilket ikke gjorde præsident Dilma mildere stemt. Når alt kommer til alt, er regeringen organisationskomitéens nærmeste partner.

I det hele taget foretrækker Nuzman at flygte fra ubehagelige debatter. Det skete for eksempel ved en offentlig høring om idrætspolitik i Kongressen for fire år siden. Netop som hans kritiker, advokat og medlem af Den Brasilianske Olympiske Komité, Alberto Murray Neto, skulle tage ordet, forlod Nuzman mødesalen til politikernes store frustration.

Det gentog sig for nylig, da Nuzman meldte afbud til en offentlig høring afholdt af Senatets Udvalg for Uddannelse og Sport, som ville drøfte ’sportsledernes langvarige ledelsesposter’. I begge parlamentets kamre – Senatet og Deputeretkammeret – behandler man lovforslag om højst at tillade ét genvalg for idrætslederne. Disse lovforslag bakkes op af forbundsregeringen.

Den nu 71-årige Nuzman blev første gang valgt som formand for COB i 1995 og senest genvalgt i oktober 2012. Hans vej til sportens top startede, da han var landsholdsspiller i volleyball ved OL i Tokyo i 1964.

Senere blev han formand for det brasilianske volleyballforbund, hvor han fik skabt struktur og synlighed for forbundet og skaffet det international anerkendelse som en magtfaktor både på herre- og damesiden. Når Nuzmans nuværende periode udløber i 2016, vil han have siddet 21 år på posten.

Under kongreshøringen fornylig sagde senatoren Cristovam Buarque:

“Ledernes lange perioder i samme embede skaber foragt over for græsrødderne. De frembringer en følelse af at lederen er herre over og ejer af det, som han leder, han vænner sig til sine egne fejl, og dette vanskeliggør kampen mod korruption. Men at være leder er et hverv og ikke noget, man har til ejendom.”

Da Nuzman blev foreholdt denne kritik, svarede han reporteren fra et indflydelsesrigt magasin: “Det, som er godt, skal man ikke skifte ud.”

Og i samme interview erklærede han sig som modstander af forslaget om at begrænse idrætsledernes embedsperioder:

“Visse kampe kræver tid og erfaring for at kunne vindes. Jeg er ikke uerstattelig, men min profil er enestående.”

Havelange stadig ærespræsident

Det styrker heller ikke den olympiske komités ry, at den tidligere FIFA-formand João Havelange har titel af ærespræsident for OL-arrangementet.

For at undgå at blive smidt ud af IOC måtte Havelange i december 2011 selv opsige sit medlemskab efter sin indblanding i den såkaldte ISL-affære, hvor han i sin tid som FIFA-formand havde modtaget bestikkelse under forhandlinger om tv- og sponsorkontrakter. Men han forbliver medlem af Brasiliens olympiske komité og af CO-Rio 2016.

For nylig har endnu en meget alvorlig sag rystet CO-Rio 2016-kontoret.

Ifølge Brasiliens største dagblad, Folha de São Paulo, har en af de mest anerkendte konsulenter i den olympiske verden, australieren Craig McLatchey, anklaget COB for at løbe fra en regning på omkring 800.000 US-dollars.

Beløbet er en ’succes-bonus’, der skulle være aftalt mellem parterne i det tilfælde, at Rio vandt værtskabet for 2016-legene. Rio 2016-komitéen nægter at skylde australieren penge og siger, at kontrakten er opfyldt til punkt og prikke. Sagen kan ende i retten, men har allerede givet endnu et bidrag til, at udlandet ser med skepsis på Brasiliens og Rios omdømme.

Retsopgør med forbundsledere

Også i forhold til de brasilianske idrætsforbund, som er rygraden i COB, møder Nuzman først og fremmest problemer på grund af sin hårdhændede ledelsesstil. Men en af disse sager er blevet til et retsopgør.

Den tidligere formand for Brasiliens issportsforbund (CBDG, der omfatter en række vinteridrætter såsom bobslæde, ishockey, skøjtesport, curling m.m.), Eric Maleson, ønskede at stille op som modkandidat til Nuzman ved efterårets formandsvalg i COB.

Det opfattede Nuzman som en personlig krigserklæring og besluttede sig for at skaffe sin modstander af vejen. Han lagde – via en allieret i vintersporten – hurtigt sag an mod Maleson ved en domstol med påstand om misbrug af tilskudsmidlerne, og byretten gav i november 2012 opbakning til, at Maleson kunne afsættes.

Modsat har Maleson anklaget Nuzman for indbrud i CBDG’s hovedkvarter i februar 2012, en episode som blev optaget af overvågningskameraer og offentliggjort i et indslag på sportskanalen ESPN Brasil.

COB forsvarer sig med at der ikke var tale om et indbrud, eftersom vintersportsforbundets kontorer ejes af COB selv. Desuden siger man, at det kun skete, fordi revisionen var på besøg og ”der var behov for at kontrollere papirerne inden for de frister, som det juridiske system havde fastlagt”.

Maleson forsøger nu at indbringe sagen for den Internationale Olympiske Komité, fordi han anser retssagen mod ham for et brud på sportens autonomi, og det brasilianske badmintonforbund, der har været igennem en lignende sag, har tilsluttet sig klagen til IOC. IOC har foreløbig valgt ikke at svare på klagen over værten for det kommende sommer-OL.

Brasilien mangler erfaring og uddannelse

Disse spørgsmål knytter sig til et faktum, som i løbet af årene er blevet et kronisk problem: Brasiliens manglende erfaring i at afholde store idrætsbegivenheder.

Landet har stadig en skrøbelig infrastruktur inden for idræt. Vi har for eksempel ikke en national idrætspolitik. Derfor mangler vi også en definition af, hvilke beføjelser vores vigtigste idrætsorganer har. Med Sportsministeriet, som blev oprettet i 2003, er der fulgt masser af offentlige midler, men vi er stadig amatører, når det gælder idrætsledelse. Ligeledes mangler vi veluddannet personale til de forskellige funktioner, som idrætten kræver.

Det er på denne baggrund, at en person som Carlos Arthur Nuzman træder frem, en mand som ønsker at forvandle Brasilien til en olympisk stormagt, men som skaber en uro, der giver international genlyd.