Idan Artikel 09.09.2015

SDU og Idan inviterer kommuner til seminar om nyt projekt

Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund inviterer i samarbejde med Idan kommuner til et introduktionsseminar om nyt forskningsprojekt med fokus på idrætsfaciliteter.

Skrevet af: Ditte Toft

CISC er i samarbejde med Idan i fuld gang med at igangsætte det store forskningsprojekt ’Fremtidens idrætsfaciliteter – drift, ledelse og organisering’, der skal undersøge, hvilke faktorer og rammevilkår der har betydning for, at idrætsfaciliteter klarer sig godt. Nu indbydes de kommuner, der har vist interesse for at deltage i projektet, til et introduktionsseminar, der fortæller mere om projektet.

Introduktionsseminaret finder sted den 29. september kl 10-16 på Syddansk Universitet i Odense, og på programmet er ud over en præsentation af hele forskningsprojektet også oplæg med resultater fra de undersøgelser, Idan og CISC allerede har gennemført på facilitetsområdet.

På seminaret vil professor Bjarne Ibsen (CISC) og direktør Henrik H. Brandt (Idan) præsentere såvel det overordnede forskningsprojekt om idrætsfaciliteter som den konkrete undersøgelse i kommunerne, der består af tre faser:

  • Fase 1: Kortlægning af rammevilkår og rammer for idrætsfaciliteterne i kommunerne
  • Fase 2: Undersøgelse af idrætsfaciliteters performance i 15-20 udvalgte kommuner
  • Fase 3: Undersøgelse af ti specifikke idrætsfaciliteter – herunder hvad der har betydning for, om de ’performer’ godt eller dårligt

I forlængelse heraf informerer Idan og CISC nærmere om, hvad der kræves af de kommuner, som ønsker at være med i projektet, samt hvad de kan forvente at få ud af deltagelsen.

Derudover præsenterer Evald Bundgaard Iversen (CISC) resultater fra sin ph.d.-afhandling, der bl.a. har undersøgt betydningen af kommuners involvering i selvejende faciliteter, mens Peter Forsberg (Idan) og Jens Høyer-Kruse (CISC) præsenterer resultater fra fem større kommuneundersøgelser, der er gennemført i foråret 2015.

Læs mere om programmet og tilmelding (for kommuner, der har tilkendegivet at ville deltage i forskningsprojektet)

Programmet

10.00-10.15 Kaffe og registrering
10.15-10.45

Introduktion til forsknings- og formidlingsprojektetVed Bjarne Ibsen (CISC) og Henrik H. Brandt (Idan)

10.45-11.30 Offentlig styring af selvejende idrætsfaciliteterVed Evald Bundgaard Iversen (CISC)
11.30-12.15 Forskelle og ligheder ved børn og voksnes benyttelse af idrætsfaciliteterVed Jens Høyer Kruse (CISC) og Peter Forsberg (Idan)
12.15-13.00 Frokost
13.00-14.30 Uddybning af forskningsprojektets indhold, dets muligheder og krav for deltagelse
14.30-15.00 Kaffe og kage samt besigtigelse af universitets nye atletikfaciliteter
15.00-16.00 Spørgsmål og gennemgang af den videre proces

Læs mere

 
 

Seminaret finder sted den 29. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet i Odense. Deltagelse i seminaret er gratis, men tilmelding er påkrævet.Introduktionsseminaret er målrettet de kommuner, der har tilkendegivet at ville deltage i projektet.Læs mere om introduktionsseminaret og tilmelding til arrangementetLæs mere om forskningsprojektet ’Fremtidens idrætsfaciliteter – drift, ledelse og organisering’Besøg projekthjemmesiden