Idan
Artikel 28.11.2013
Selvorganiserede unge er det nye sort
Gadeidrætsorganisationen GAM3 sætter fokus på den selvorganiserede ungdomskultur på sin årskonference den 9. december i København.
Skrevet af:
Ditte Toft
I idrætten og kommunerne er det blevet populært at tale om de unge selvorganiserede. På sin årskonference lægger gadeidrætsorganisationen GAM3 op til at diskutere forskellige perspektiver på den selvorganiserede ungdomskultur, der synes at være blevet ’det nye sort’.
Kan og skal man organisere de selvorganiserede? Hvordan skaber man rammer til det selvorganiserede? Og hvordan inddrager man de unge i processen? Det er blot nogle af de spørgsmål konferencen stiller. Programmet veksler mellem workshops, der behandler forskellige cases, og oplæg, hvor innovationsdirektør for Roskilde Festival fortæller om at skabe rammer for selvorganiserede, og politiker og entreprenør Uffe Elbæk fortæller om, hvordan man skaber bæredygtige projekter i praksis. Konferencen finder sted den 9. december kl 10-16 i StreetMekka i København.