Skolesport aktiverer børn
En evaluering af skolesportsprojekter viser, at det kan lade sig gøre at engagere idrætsusikre børn i fysisk aktivitet. Det er mindre klart, om de også vinder fodfæste i foreningsidrætten.
Det er muligt at få idrætsusikre og foreningsløse børn i idrætten med de rigtige tilbud i skoleregi, viser en større evaluering af skolesportsprojekter under DIF og Dansk Skoleidræt. I rapporten ’Projekt Skolesport’ konkluderer ph.d.-stipendiat Charlotte Østergaard fra Københavns Universitet, at projekterne generelt har haft succes med at indfange den idrætsligt usikre målgruppe ved bl.a. at sikre opbakning hos børnenes forældre. Desuden har aktiviteternes udformning og placering i forlængelse af den normale skoletid været en styrke.
Parløb med foreningsidrætten
Projekt Skolesport, der omfatter cirka 50 skoler i 14 kommuner, blev igangsat i 2004 af Danmarks Idræts-Forbund og Dansk Skoleidræt med støtte fra Kulturministeriet
Ambitionen var bl.a., at skolesporten skulle bygge broer mellem den lærerorganiserede idrætsundervisning og foreningernes trænerorganiserede tilbud. Med tilpassede og legeprægede aktiviteter i trygge rammer ville man ruste de idrætsusikre elever med fysiske og sociale kompetencer, så de lettere kunne begå sig i foreningslivet. Inddragelse af lokale idrætsforeninger i aktiviteterne har derfor været en målsætning i projektet. Mere end 80 procent af projekterne har da også formået at inddrage foreninger i aktiviteterne, viser evalueringen.
Når de usikre børn
Evalueringen konkluderer samtidig, at det i vid udstrækning er lykkedes at inddrage nogle af de børn, som ikke af egen drift dyrker idræt.
”Bl.a. giver flere forældre piger med en anden etnisk baggrund lov til at deltage i idrætten, fordi forældrene har stor tillid til skolen som institution,” forklarer Charlotte Østergaard til Idan.dk.Hun hæfter sig også ved, at brugen af såkaldte ’junioridrætsledere’ som hjælpeinstruktører har vist sig at være en effektiv måde at fastholde de idrætsusikre børn på, ligesom det har været en fordel at blande børn med lille og stor idrætserfaring. Alt i alt har projektet været med til at udvikle give et idrætstilbud til børn, som ellers ville være mindre fysisk aktive.
Vanskelig brobygning til foreningerne
Mere usikkert er det, i hvilken grad det samtidig er lykkedes at bygge permanenter broer mellem de idrætsusikre børn og foreningerne.
Ganske vist melder to tredjedele af projekterne, at ét eller flere af idrætsusikre børn er begyndt at dyrke idræt i en forening. Men ifølge Charlotte Østergaard er der tegn på, at mange også stopper hurtigt igen. Spørgsmålet er dog ikke blevet undersøgt systematisk i forbindelse med evalueringen.
Projekt skal nå 250 skoler
De igangværende projekter løber frem til sommer, men DIF og Dansk Skoleidræt vil i de kommende år øge indsatsen med at skabe flere idrætstilbud i skoleregi.
Med 9,6 mio. kroner i støtte fra TrygFonden er målsætningen nu at etablere 250 skoleprojekter i de kommende tre år. Det skal i givet fald ske i samarbejde med landets kommuner, og første skridt bliver taget den 15. april i Idrættens Hus, hvor DIF og Dansk Skoleidræt inviterer til et 'topmøde' om Projekt Skolesport.Formålet med mødet er således at inspirerere politikere og embedsmænd fra kommunerne til at gøre en indsats over for de idrætsusikre børn på baggrund af erfaringerne med Projekt Skolesport.