Socialisering: De nye organiserede idrætsfællesskaber

At være social på internettet er naturligvis ikke det samme som at være social i et klassisk personligt fællesskab. Nettet kan således ikke erstatte det klassiske fællesskab – og omvendt. Det gælder også i idrætten. En relation mellem medlemmerne af et gymnastikhold, der har mødtes gennem 30 år, er en helt anden end relationen mellem medlemmerne i en virtuel cykelklub. En nærliggende antagelse er, at netfællesskabet er mere uforpligtende. Foreningslivet bygger traditionelt på 'det forpligtende fællesskab', men det betyder ikke, at foreningslivet har patent på denne type fællesskab i idrætten. Brugerundersøgelsen af de virtuelle idrætsarenaer har således vist, at direkte eller indirekte forpligtelse over for sig selv og andre har en betydning for flere brugere. Idrætsfællesskabet ændrer karakter, når det rykker på nettet. Også et allerede eksisterende idrætsfællesskab får en ny dimension, når internettet tages i brug. På nettet kan det være helt andre personer end i omklædningsrummet, der er dominerende, og nettet kan tilføre et idrætsfællesskab nogle særlige digitale kommunikationsredskaber, som ville kræve meget arbejde ellers. Rapporten viser, at idrætsfællesskaber på nettet er kommet for at blive – både organiserede fællesskaber og selvorganiserede. Spørgsmålet er, hvor grænsen går mellem organiserede og selvorganiserede idrætsfællesskaber, når nettet tages i brug. Handler det om ’det forpligtende fællesskab’ eller om organisering i en af idrættens hovedorganisationer, før noget kan kaldes et organiseret idrætsfællesskab? Den organiserede idræt vil utvivlsomt blive udfordret af de selvorganiserede netfællesskaber – også på graden af organisering.

De nye organiserede idrætsfællesskaber

Hvis vi fortsætter tankegangen om virtuelle arenaer som seriøst organiseringsled for moderne idrætsfællesskaber, kan vi opstille to yderpunkter af organiserede idrætsfællesskaber i fremtiden: 

Det klassiske kontra det nye organiserede idrætsfællesskab

 Ildsjælene er vigtige i begge ’lejre’, hvis fællesskabet skal være velfungerende. I analysen af brugerne af de virtuelle arenaer har vi set, hvordan internettet også har sine ildsjæle, der forsøger at opmuntre andre til bl.a. at få rørt sig.

Det sociale betyder meget

Nogle bruger udelukkende de virtuelle idrætsarenaer til individuelle formål som at holde styr på sin træning eller administrative formål som at indkræve kontingent. Men der er samtidig mange, der bruger arenaernes sociale funktioner. 

Manden bag administrations- og kommunikationssystemet Conventus, Jimmy Damgaard, sagde i 2009 i et kvalitativt interview, at Conventus aldrig ville blive et socialt medie, men i et fokusgruppeinterview året efter måtte han justere den udmelding på baggrund af brugernes ønsker: ”Jeg kom til at sige for et år siden, at vi aldrig ville blive et socialt netværk, men det bliver vi jo, for det er vi nødt til. Dem, der er derinde, vil også kunne snakke sammen.” Idrætten er ofte forbundet med sociale bånd, og et system som Conventus bliver således nødt til at forlænge det sociale idrætsfællesskab ind på nettet. Det har været meget centralt for andre af de virtuelle arenaer: ”I den etablerede foreningsidræt i Danmark, Norge og Sverige ved man, at noget af det, der er problematisk, er at holde fast i de unge på 13 til 17 år. Hvad kan vi gøre for at fastholde dem i sport? Der er en masse faktorer, som vi ikke kan gøre noget ved. De får travlt i skolen og vil hellere have kærester osv. Det kan og skal vi ikke ændre på, men en af de ting, de efterlyser, er socialt fællesskab i klubben. Det kan vi give dem, uden at de nødvendigvis behøver at cykle op i klublokalet hver gang – mange klubber har måske heller ikke noget særligt attraktivt klublokale. Vi kan gøre det attraktivt for dem at mødes i en sportssammenhæng på Arena365 uden for den tid, man er i omklædningsrummet eller på stævne." Christina Schärfe Lambach, Essencius, partner i Arena365.com.

Nye muligheder med netfællesskaber

Internettets fællesskaber kan både have karakter af at være overfladiske, selviscenesættende og mere eller mindre ligegyldige, men de kan også være ekstremt tætte og vigtige for den enkelte. Uanset hvor på skalaen de ligger, kan de med nogle specifikke redskaber ændre på den måde, det traditionelle idrætsfællesskab i en forening fungerer. 

De virtuelle arenaer kan eksempelvis komme til at forandre foreningsdemokratiet. En hurtig afstemning på internettet, hvor majoriteten af foreningens medlemmer stemmer, kan erstatte eller supplere en diskussion blandt den minoritet, der møder op til generalforsamlingen. I det hele taget bør idrættens webbaserede fællesskaber ses som et supplement til de klassiske idrætsfællesskaber. De to typer fællesskaber udelukker ikke hinanden, men rummer hver deres styrker. Et webbaseret idrætsfællesskab kan ikke erstatte øjenkontakt og en tennismakker, mens det klassiske idrætsfællesskab ikke kan erstatte digitale sociale funktioner og geografisk uafhængighed.