Sorø Gymnastikefterskole har succes med at bygge bro til foreningslivet

Flere end 30.000 unge starter hvert år på efterskole. Nogle af dem er aktive i en idrætsforening, inden de drager af sted, og mange har måske en forventning om at vende tilbage, når opholdet er slut. Det er bare ikke altid, at det holder stik.

Flere undersøgelser peger således på, at mange lægger for eksempel håndbolden eller gymnastikken på hylden, når de er færdige på efterskolen. En undersøgelse fra Vifo viste for eksempel, at 84 pct. af de efterskoleelever, der deltog i DGI’s landsstævne i 2022, dyrkede idræt i en forening, før de tog på efterskole. Et år efter efterskoleopholdet var det imidlertid kun 53 pct. af de aktive unge, som dyrkede idræt i en forening.

På Sorø Gymnastikefterskole prøver man at lave om på den tendens med initiativer som Foreningsaften og Sorø Opvisningsdage.

”Som efterskole er vi jo bundet lidt op på, at der er nogle foreninger, der gider at lave nogle gymnaster, som så i det 8., 9. eller 10. skoleår kan tage på efterskole og fortsætte med at lave gymnastik, fodbold, eller hvad det nu er,” forklarer Rasmus Sinding, der er afdelingsleder på Sorø Gymnastikefterskole.

Han har i årenes løb haft samarbejder med mange foreninger, som for eksempel laver opvisning eller lejer sig ind på efterskolen, men det foregår ofte, når eleverne ikke er der.

”Så jeg tænkte over, hvordan jeg i stedet kunne mixe dem sammen, så foreningen også kunne blive set lidt den anden vej, og de kunne finde ud af, at der er nogle elever her, der skal tilbage til en forening, når de har været på efterskole,” siger han.

Foreningsaften og opvisningsdage matcher elever og foreninger

Derfor har Sorø Gymnastikefterskole de sidste 12 år inviteret til Foreningsaften i juni måned, hvor interesserede foreninger - primært fra Sjællandsområdet, hvor de fleste elever er fra - kan besøge efterskolen, give en kort præsentation og efterfølgende møde eleverne ude ved deres stande.

Tidligere på året, typisk i marts måned, deltager mange af de samme foreninger i Sorø Opvisningsdage, der forløber hen over en weekend og fungerer som en form for udstillingsvindue, så eleverne kan få en idé om, hvor de kan træne eller være instruktører, når de er færdige på efterskole. Det kan være alt fra spring og dans til parkour og cheerleading.  

På Sorø Gymnastikefterskole er der nemlig hvert år 50-80 elever, som tager gymnastikuddannelsen, der klæder eleverne på til at være instruktør i en idrætsforening. Meningen er selvfølgelig, at de skal ud at bruge uddannelsen i praksis, forklarer Rasmus Sinding.

Hele idéen er, at der bliver skabt en form for økosystem, hvor gymnastikforeningerne avler gymnaster til efterskolen, og hvor efterskolen uddanner instruktører, der efterfølgende melder sig ind i en forening og måske også agerer instruktører.

”Og på den lange bane, så er de jo de bedste ambassadører, der så igen kan sende nogle elever på efterskole, og så kører møllen, uden at vi har skullet lave alt for meget markedsføring,” siger Rasmus Sinding.

Han understreger, at det giver god mening for deres efterskole at have de forskellige aktiviteter, fordi eleverne primært kommer fra Sjællandsområdet, og at udfordringen selvfølgelig er en anden, hvis man har elever fra hele landet.

De unge vil gerne være instruktører, når de først er blevet en del af foreningen

Valby Idrætsforening er en af de foreninger, som er blevet en del af økosystemet. Da Sorø Gymnastikefterskole begyndte at invitere til foreningsaftener, oprettede gymnastikforeningen holdet ’De hjemvendte’, der blandt andet henvender sig til tidligere efterskoleelever.

”For problemet er, at efterskolerne slipper dem, og så kommer de ingen vegne, fordi de kommer hjem, og der ikke er noget tilbud, der er tilrettet til dem. Foreningerne griber dem ikke, og så er der gymnasium og fester og alt muligt andet,” siger Tina Krogh, der er ressourceperson i Valby IF.

Holdet, der rummer 62 unge mennesker, som næsten alle har gået på efterskole, træner én gang om ugen, og der er ikke nogen optagelseskrav, fortæller Olivia Tranberg, der startede på holdet efter at have gået på Sorø Gymnastikefterskole.

”Jeg var til foreningsaftenen på efterskolen, men jeg kendte også nogle på holdet i forvejen. Det her med, at man kunne have det fedt med nogle af dem fra efterskolen, var det, der gjorde det for mig. Vi kunne bare have det sjovt, uden at der var alt muligt med, at man skulle kunne det ene og det andet”, siger hun og henviser til de krav, der ellers kan være på et opvisningshold, hvor man bliver udtaget.  

Til sommer er det hende, der tager turen til Sorø Gymnastikefterskole for at stå i standen.

”Altså, den store grund til, at jeg gerne vil af sted, er, at det er min gamle efterskole, og det er hyggeligt at komme ned og se dem igen og deltage i noget, som man selv var en del af, da man gik på efterskole, og nu er man så den, der står på den anden side af bordet.”

Men hun kan samtidig se fidusen i, at det er de tidligere elever, der står i standen, fortæller hun.

”De har ligesom en anden energi, og eleverne kan spørge os om alt muligt, fordi vi har stået i samme situation som dem,” siger hun.

Ifølge Tina Krogh er det netop idéen med at sende de unge medlemmer af foreningen til Foreningsaften.

”Jeg tror, vi har stor succes med det, fordi vi er autentiske, og fordi det ikke er trænerne for holdet, der står i den stand, men derimod de unge selv, der har gået på efterskole, som eleverne kan spejle sig i,” siger hun.

Når de unge først er kommet ind i foreningen og er blevet en del af et hold, er det også meget nemmere at få dem til at tage instruktørrollen på sig, mener Rasmus Sinding.

”Min erfaring er, at hvis de bare bliver hevet ind i en ny forening, så er det utrolig svært at få dem til at sige ja. Men hvis de først kommer ind på et hold i en forening og føler sig trygge, så kan man snuppe en gruppe på fire og høre, om de ikke vil stå for et hold sammen,” foreslår han.

Netop den strategi har man benyttet sig af i Valby IF, hvor oplevelsen er, at rigtig mange unge gerne vil gøre en forskel.

”Men de tør bare ikke altid. Hvis du spørger dem, om de gerne vil være trænere, så tænker de slet ikke, at det er noget for dem. Medmindre du forklarer, hvad opgaven går ud på, og at der nogle til at hjælpe dem,” siger Tina Krogh.

Derfor arbejder man for eksempel med mentorer, som træner sammen med dem og hjælper med at planlægge træningen.

De unge efterspørger sparring og nogle at spejle sig i

Ifølge Maja Pilgaard, der er chefanalytiker i Idrættens Analyseinstitut, matcher den tilgang de anbefalinger, der kom ud af undersøgelsen ’Unges deltagelse og demokratiske involvering i foreningsidrætten’.

De unge vil nemlig gerne inddrages og involveres, men det er vigtigt for dem, at de ved, hvad der forventes af dem for at føle sig trygge i opgaven. De skal vide, hvad den pågældende opgave går ud på, og hvordan den skal løses.

Derudover lagde de unge i undersøgelsen vægt på at have nogle at sparre med og spejle sig i, og at de får et legitimt råderum for involvering.

Det har man også forsøgt at imødekomme i Valby IF, hvor man har oprettet en ungebestyrelse, der selv bestemmer sine egne opgaver og ansvarsområder.

”Det er ikke noget, vi pådutter dem. De siger, ’hvad har vi lyst til at lave i år? Hvad kunne vi tænke os?’ Og derfra er vi så deres sikkerhedsnet på det, de sætter i gang,” forklarer Tina Krogh.

Olivia Tranberg er blevet en del af ungebestyrelsen, der blandt andet har stået for at planlægge sociale aktiviteter og fælles træningsdag for de store og små hold, så de yngre gymnaster kan stifte bekendtskab med de lidt ældre, til når de engang skal rykke op.

”Så det er ligesom bare en ekstra bestyrelse, men hvor det er ungdommen, der snakker og planlægger ting, som vi godt kunne tænke os, og det gør jo også, at foreningen bliver meget mere på vores præmisser, og at vi har en stemme, så det ikke bare er de voksne mennesker, der bestemmer,” siger Olivia Tranberg.

For hende betyder det meget, at de unge kan få lov at sætte deres præg på, hvordan tingene skal være, og så er det god læring.

”Jeg tænker, at det er en god ting at have med sig, når man skal videre i livet, for man lærer jo også noget af at have siddet i en bestyrelse,” siger hun.

Ifølge Maja Pilgaard viste Idans undersøgelse, at mange foreningerne slet ikke tænker over at inddrage de unge. Faktisk har de svært ved at se, hvilken rolle de unge kan spille i forhold til at være med til at træffe beslutninger.

”Når vi samtidig kan se af andre undersøgelser, at det halter med de unges demokratiske selvtillid, så har vi en udfordring. Foreningerne skal hjælpes, så de med nogle få og simple greb kan række ud til de unge og sørge for at hjælpe dem godt på vej til selv at tage ansvar i en forening. Arbejdet i Valby IF virker som et rigtig godt bud på, hvordan man kan arbejde med det,” mener hun.