Stabil omsætning men tilbagegang i årsresultaterne for dansk håndbold før coronakrisen

Dansk ligahåndbold blev for alvor kommercialiseret i midten af halvfemserne, og med udviklingen fulgte øget spillemæssig kvalitet på både klub- og landsholdsplan, og omsætningen steg. Væksten toppede i slutningen af nullerne, hvor herre- og dameklubberne i den bedste række gennemsnitligt omsatte for knap 18 mio. kr. (2007/08) målt i 2019-priser. Det kan ses i figur 1.

Herefter fik størstedelen af klubberne imidlertid alvorlige problemer. Finanskrisen medførte markante fald i klubbernes indtægter og resultatet efter skat.

Figur 1: Gennemsnitlig omsætning og resultat efter skat i danske dame- og herreligaklubber 1999/00 til 2018/19, 2019-priser

Efter en markant nedtur har udviklingen gennem de senere år fundet et mere stabilt leje, og klubberne er nogenlunde tilbage på det niveau, der kunne ses i sæsonerne 2003/04 til 2004/05. De seneste ti år har omsætningen for den enkelte klub i snit ligget på mellem 10,5 og 11,5 mio. kr., mens det gennemsnitlige resultat efter skat har været negativt.

Underskud siden starten af nullerne

I blot en enkelt af de 20 sæsoner, som er inkluderet i analysen, har klubberne under ét præsteret et positivt (gennemsnitligt) resultat efter skat – det var i 2002/03. Desuden har det hver sæson siden 2012/13 blot været omkring halvdelen af klubberne, som har haft overskud.

Endvidere fremgår det af figur 1, at det gennemsnitlige resultat for 2018/19 er dårligere end i 2017/18. I 2018 var det gennemsnitlige resultat således -235.000 kr. efter skat (målt i 2019-priser), mens det i 2019 var mere end fordoblet til -740.000 kr.

Blandt de klubber, som er med til at trække gennemsnittet ned, skal man særligt lægge mærke til Randers HK og København Håndbold, der i 2019 havde underskud på hhv. 5,7 mio. og lidt over 9 mio. kr. Trækker man de to klubber ud af opgørelsen, så ender det gennemsnitlige ligaresultat nogenlunde på sidste års niveau.

I den positive ende af spektret finder vi SønderjyskE Herrehåndbold, der i det seneste afsluttede årsregnskab udviser det største overskud blandt klubberne. Her lyder resultatet på 452.412 kr. efter skat. Det sønderjyske hold er efterfulgt af de to fynske klubber, GOG (herrer) og Odense Håndbold (damer), der kommer ud af 2018/19-året med et plus på hhv. 354.328 kr. og 352.715 kr. efter skat.

De danske dameligaklubber

De danske dameligaklubber har efter nogle meget dårlige år har fået rettet lidt op på situationen – om end det er mange år siden, at der i dameligaen har været gennemsnitligt overskud. Det skete sidst i 2005/06.

I regnskabsperioden 2018/19, var resultatet imidlertid betydeligt dårligere end året før, da det gennemsnitlige underskud steg fra -795.914 kr. til lidt over -1,4 mio. kr. Denne tilbagegang kommer oven på fire år, hvor tendensen var lidt mere positiv. Derudover har omsætningen blandt klubberne i dameligaen været stødt faldende siden finanskrisen, omend det virker til, at den tendens er bremset lidt.

En af de klubber, der præsterede godt i 2018/19-sæsonen, var som nævnt Odense Håndbold, der udover et flot overskud også formåede at vinde grundspillet i HTH-Ligaen. Overskuddet på 352.715 kr. er dog markant mindre end i 2017/18, hvor klubben realiserede et overskud på 1,9 mio. kr. (løbende priser). Det er nu femte år i træk, at klubben kommer ud med overskud.

Lidt anderledes så det ud for Esbjerg Håndbold, der realiserede et underskud på -232.556 kr., hvilket dog ikke er i den tunge ende sammenlignet med resten af ligaen. De senere år har været præget af skiftevise over- og underskud i den vestjyske klub. En positiv udvikling i 2018/19-sæsonen kan ses på omsætningssiden, hvor de samlede indtægter blev øget til 11,3 mio. kr., svarende til en stigning på 11,7 pct. i forhold til 2017/18.

Aarhus United

, som blev stiftet i 2017, har haft en hård økonomisk start på sin tilværelse i HTH-ligaen. De første to sæsoner har budt på underskud begge år, men især den seneste sæson, 2018/19, gav et dårligt resultat på -2,1 mio. kr.

I Nykøbing F. Håndboldklub missede man i regnskabsperioden semifinalerne i slutspillet, men opnåede alligevel sportslig succes, da klubben for første gang vandt pokalturneringen. Økonomisk endte det mindre godt med et underskud på -282.367 kr.

Det negative resultat i Nykøbing Falster overgås imidlertid med længder af København Håndbold, der dels missede guldet og måtte tage til takke med en fjerdeplads og dels blødte lidt over 9 mio. kr. i underskud i regnskabssæsonen.

I jyske Randers HK løber man ind på den tvivlsomme andenplads i underskud – -5.7 mio. kr. – hvilket var en markant forværring sammenlignet med det lille overskud på 30.000 kr. året før. Det dårlige resultat på bundlinjen kommer ifølge årsberetningen som udslag af et voldsomt fald i sponsorindtægter efter en fejlslået salgsindsats.

De danske herreligaklubber

Ser man på herreligaklubberne i forhold til dameklubberne, så er økonomien generelt bedre. Her kommer de fleste klubber ud med et positivt resultat efter skat i 2018/19. Det sker efter, at klubberne i nogle år har oplevet en stigning i omsætningen, der nu ligger på et leje omkring 15 mio. kr. i gennemsnit.

Den positive udvikling for herrerne gør, at der samtidig er en del klubber, der kan se tilbage på 2018/19-sæsonen med tilfredshed. Mestrene og pokalvinderne fra Aalborg Håndbold havde ikke kun succes på det sportslige plan, men også økonomisk. Klubben endte med et overskud på 317.677 kr., hvilket var en forbedring fra året før.

Selskabet Aalborg Håndbold A/S blev stiftet i 2011 og har haft overskud i alle ni sæsoner siden klubben blev udskilt fra fodboldklubben AaB. Det er dermed en sund økonomi, der er etableret i det nordjyske, og 2018/19-sæsonens overskud er en pæn forbedring fra de foregående år og det største siden 2013/14-sæsonen. Klubben præsterede også en stigning i omsætningen på 1,9 mio. kr. til i alt 23,4 mio. kr. og er dermed blandt de klubber med størst indtægter i dansk håndbold.

Hos de sydfynske sølvvindere fra GOG kan man også være tilfreds. Udover andenpladsen i ligaen gik klubben fra et beskedent underskud på -14.719 kr. i 2017/18 til det næststørste overskud i ligaen på 354.328 kr. i 2018/19. Siden klubbens konkurs i 2010 og efterfølgende tilbagevenden i 2013 til den bedste danske række har fynboerne præsteret overskud i fem af de seks sæsoner. Udviklingen skal ses i lyset af en betydelig stigning i omsætningen, der nu er mere end fordoblet siden 2013.

En klub der også kæmpede med i toppen, var 2017/18-sæsonens sølvvindere fra Bjerringbro/Silkeborg. Udover en tredjeplads i grundspillet og en fjerdeplads samlet set endte klubben med et underskud på knap 750.000 kr. Dette er ikke et ubetydeligt underskud, men sammenligner man med året før, har klubben vist en meget positiv udvikling. Således er resultatet markant forbedret i forhold til de mere end 4 mio. kr. i underskud klubben realiserede i 2017/18-regnskabet.

De seneste to års underskud kommer efter en periode på 12 år, hvor klubben har haft overskud hvert år siden fusionen mellem Bjerringbro FH og Silkeborg-Voel KFUM.

En anden klub, som er i gang med et forsøg på at forbedre økonomien, er KIF Kolding. I flere sæsoner havde klubben meget store underskud, men efter længere tids turbulens indledte klubben i foråret 2018 en turn-around proces for at skabe en sundere økonomi.

Det har blandt andet bevirket, at klubben fik et væsentligt mindre underskud end de tidligere år og nedbragte samtidig de samlede gældsforpligtelser fra 28 til 20 mio. kr. En stor del af ændringen i resultatet kommer af, at klubben på få år har halveret personaleomkostningerne, der i 2015/16 var på knap 20 mio. kr., men nu er nede på 9,9 mio. kr. Desværre har nedgangen i spillerbudgettet haft konsekvenser rent sportsligt. Klubben undgik lige akkurat nedrykning i 2018/19-sæsonen.

For oprykkerne TMS Ringsted blev det desværre til nedrykning igen. Klubben fra det midtsjællandske sluttede på en sidsteplads i 2018/19-sæsonen. På den mere positive side udviste klubben dog et overskud på 170.831 kr. samt en stigning i omsætningen på 1,2 mio. kr. Resultatet er dog en tilbagegang på 250.613 kr. sammenlignet med året før, men skal ses i lyset af mange øgede omkostninger som følge af året i den bedste række.

Siden Ribe-Esbjergs indtog i den bedste danske herrerække, har de sportslige præstationer ikke ført til placeringer i toppen af tabellen, men klubben har efterhånden etableret sig i ligaen. Økonomisk set var det også en hård start, da klubben havde underskud de første to sæsoner. Siden har udviklingen været positiv med fem sæsoner med overskud, hvor tre af dem var på mere end 1 mio. kr. I 2018/19 var overskuddet dog beskedne 63.428 kr.

Mangel på egenkapital er et problem i forhold til coronakrisen

Idans seneste analyser af den danske håndboldøkonomi har peget på, at økonomien i ligaerne efter nogle års op- og nedture efterhånden har fundet et mere stabilt leje. Dette års analyse ændrer ikke afgørende på det billede.  

Det er værd at notere sig, at det er blandt de danske kvindeklubber, man i øjeblikket finder de største underskud. Flere af de danske herreklubber, f.eks. GOG og Ålborg Håndbold – men også Skjern Håndbold – ser ud til at være forholdsmæssigt godt kørende økonomisk.

Imidlertid kendetegner det også klubbernes økonomi, at kun få af herre- og dameklubberne har en stor egenkapital. I gennemsnit ligger den på 817.000 kr., mens otte klubber har bogført negativ egenkapital i 2018/19-regnskaberne.

Manglen på egenkapital kan blive et problem i forhold til de udfordringer, som coronakrisen har givet idrætslivet, og hvor der er usikkerhed om, hvor mange tilskuere der må blive lukket ind til kampene.

Manglende indtægter fra tilskuere, potentiel nedgang i sponsorindtægterne og en i hvert fald midlertidig svækkelse af produktet gør spørgsmålet om økonomisk polstring til den største udfordring for klubberne lige nu. For klubber med negativ egenkapital vil tab af indtægter med stor sandsynlighed være en alvorlig trussel for nogle af disse klubbers overlevelse.

Man kan håbe, at de fleste alligevel klarer skærene, men situationen kan nemt vise sig at blive kritisk.

Idan vil følge udviklingen løbende – og med særlig opmærksomhed, når de nye årsregnskaber foreligger om et års tid, hvor det vil være muligt at skabe et mere fyldestgørende overblik over effekterne af coronakrisen på den danske håndboldøkonomi.