Stabil superligaøkonomi, men corona truer
Superligaklubberne kæmper fortsat med coronarestriktioner, og i søndagens københavnerderby, der normalt trækker fulde huse, var kapaciteten reduceret til 500. En lang række klubber er i forvejen pressede på økonomien med kontinuerlige underskud, lav eller negativ egenkapital og høj gæld. Det giver anledning til bekymring om, hvordan en række klubber kommer gennem krisen.
Årets gennemgang af superligaklubbernes senest afsluttede regnskaber, som dækker enten 2019 eller sæsonen 2018/19, viser et fald i den samlede omsætning på 330 mio. kr. fra 2017 (2,78 mia. kr.) til 2019 (2,45 mia. kr.) (se figur 1). Faldet skyldes dog primært Parken Sport & Entertainments frasalg af Fitness DK til SATS. Udelader man Fitness DK af beregningerne – inklusive engangsindtægterne fra salget i 2018 – ligger den samlede ligaomsætning i 2019 på nogenlunde samme niveau som i de foregående tre år. I alt er det halvdelen af de klubber, der også spillede i Superligaen i 2017/18, der oplever en fremgang i omsætningen eller bruttoresultatet (se mere i boksen om undersøgelsen).
Positivt er det, at ligaen samlet set kommer ud med et lille akkumuleret overskud efter skat på 13,8 mio. kr. I alt er det syv af 14 klubber, der kommer ud med sorte tal på bundlinjen, og resultaterne varierer fra FC Midtjyllands overskud efter skat på +56 mio. kr. til Brøndbys tab på 78,7 mio. kr.
Figur 1: Omsætning og resultat efter skat i den danske superliga, 1996-2019 (2019-priser)
Da regnskabsperioden blev afsluttet, var coronapandemien endnu ikke brudt ud, og budgetterne for dette regnskabsår tog derfor udgangspunkt i en coronafri verden. Siden har Parken Sport & Entertainment, Brøndby IF og AaB fremlagt halvårsregnskaber, som på trods stor usikkerhed kan give nogle pejlinger på, hvordan coronapandemien har påvirket indtjeningen i de selskaber.
Parken Sport & Entertainment A/S (regnskabsår: 2019)
Koncernen bag FC København, Parken Sport & Entertainment A/S (PSE), omsatte i 2019 for godt 1 mia. kr. inklusive transfers, mens resultatet efter skat udgjorde 52,2 mio. kr. Sportsligt indfriede FC København forventningerne til 2018/19-sæsonen med et mesterskab, ligesom klubben kvalificerede sig til Europa League-gruppespillet, hvorfra de senere avancerede og gik helt til kvartfinalen.
Segmentet ’FC København & Stadion’ omsatte alene for 506 mio. mod 450 mio. kr. i 2018 (inklusive transfers), mens resultatet før finansielle poster faldt med 18,8 mio. til 5,2 mio. kr. Salgene af Denis Vavro til Lazio, Robert Skov til Hoffenheim og Jesse Joronen til Brescia skæppede godt i kassen. Omvendt resulterede den store udskiftning i FCK-truppen også i væsentlige transferomkostninger, ligesom personaleomkostningerne steg med 29 pct. til godt 189 mio. kr.
I august kom PSE ud med halvårsregnskab for 2020, hvor det fremgår, at coronapandemien har ramt selskabets aktiviteter særdeles hårdt. Koncernen forventer et massivt underskud på 150-200 mio. kr., hvor særligt Lalandia er hårdt ramt. I alt har PSE modtaget 55,3 mio. kr. i hjælpepakker i første halvår, hvor fodbold- og stadiondelen tegner sig for 15,5 mio. kr., og Lalandia tegner sig for resten. Egenkapitalen udgør medio 2020 751 mio. kr., mens gælden er steget til 2,0 mia. kr.
FC Midtjylland A/S (regnskabsår: 2018/19)
Selvom de nykårede mestre for 2019/20 hverken indfriede ambitionen om at genvinde Danmarksmesterskabet eller formåede at kvalificere sig til europæisk gruppespil i 2018/19-sæsonen, blev det til endnu et økonomisk jubelår for klubben, der kunne fremvise et resultat efter skat på 55,8 mio. kr. mod 68,1 mio. kr. året før. Det skyldtes blandt andet en række store salg – herunder Bubacarr Sanneh til Anderlecht, Andreas Poulsen til Borussia Mönchengladbach, Mikkel Duelund til Dynamo Kiev og Dominick Drexler til FC Køln. Den samlede omsætning er steget med 13 pct. og udgør 270 mio. kr. (inklusive transferindtægter). Det samlede transferresultat for året er på 130 mio. kr. mod 116 mio. kr. i sæsonen 2017/18.
Med udgangspunkt i 2018/19-regnskabet har FC Midtjylland fået opbygget en relativt sund økonomi, som indtil videre er afhængig af væsentlige transferindtægter. Det skal derfor bemærkes, at transferindtægterne har været væsentligt lavere for 2019/20, ligesom midtjyderne igen missede kvalifikationen til europæisk gruppespil.
Denne sæsons europæiske kampagne kan dog allerede karakteriseres som en økonomisk succes. Midtjyderne er sikret europæisk gruppespil for første gang siden 2015/16 og har fortsat mulighed for at kvalificere sig til Champions League, efter det lykkedes at slå Schweiziske Young Boys ud i Champions League-kvalifikationen.
Esbjerg forenede Boldklubber Elitefodbold A/S (regnskabsår: 2019)
Ud fra et sportsligt perspektiv var regnskabsåret 2019 som nat og dag for Esbjerg. I slutningen af maj kunne esbjergenserne fejre bronzemedaljer, mens de ved udgangen af året indtog en skuffende 13. plads, hvilket ultimativt resulterede i en nedrykning i 2020.
Økonomisk fik klubben vendt et tab på 9,6 mio. kr. i 2018 til et plus på 2,9 mio. kr., der i særlig grad kan tilskrives de forbedrede sportslige præstationer i sæsonen 2018/19. Det beskedne overskud kommer efter tre underskudsgivende år med et samlet tab på 73,7 mio. kr. Esbjerg oplyser ikke omsætningen, men bruttoresultatet er steget fra 39,5 til 51 mio. kr.
Efter en række kreditorer har eftergivet tilgodehavender på i alt 32,3 mio. kr., kan esbjergenserne igen fremvise en positiv egenkapital på 7 mio. kr. mod -26 mio. kr. i 2018, mens den samlede gæld nu beløber sig til 25,5 mio. kr. Det er værd at bemærke, at klubbens budget tager udgangspunkt i overlevelse i Superligaen, hvorfor nedrykningen til 1. division i 2019/20 kan vise sig at få alvorlige økonomiske konsekvenser.
Brøndbyernes I.F. Fodbold A/S (regnskabsår: 2019)
Efter Brøndby i foråret 2018 var snublende tæt på mesterskabet og for første gang i ni år kunne fremvise sorte tal på bundlinjen (10,4 mio. kr.), er det igen blevet hverdag på den københavnske vestegn. I 2018/19 blev det til en fjerdeplads, overskuddet er vendt til et dundrende underskud på 78,7 mio. kr. efter skat, og vestegnsklubbens omsætning er faldet med 72 mio. til 177 mio. kr. (inklusive transferindtægter), hvilket primært kan tilskrives et stort fald i transferindtægterne, der i 2019 har været marginale.
I slutaugust kom Brøndby ud med et halvårsregnskab for 2020, som var bedre end frygtet. Klubben forventer et tab på 25-40 mio. kr. i 2020. Indtil videre har klubben modtaget hjælpepakker og donationer for 22,5 mio. kr., hvilket påvirker resultatet positivt. I første kvartal gennemførte klubben en aktieemission, der indbragte 129 mio. kr., hvorefter egenkapitalen udgør 170 mio., mens den samlede gæld er reduceret til 87,4 mio. kr. (2019: 185 mio. kr.). Brøndby har desuden formået at nedbringe de samlede personaleomkostninger med 18 pct. i det første halvår.
Odense Sport & Event (regnskabsår: 2019)
Sportsligt blev 2018/19-sæsonen bedre end forventet, da OB kvalificerede sig til mesterskabsspillet og sluttede på en samlet femteplads i Superligaen, hvilket blandt andet resulterede i øgede tilskuer- og sponsorindtægter. Koncernen omsatte for 299 mio. kr. (inklusive transferindtægter), og for første gang siden 2008 lykkes det at komme ud med sorte tal på bundlinjen, idet det blev til et lille overskud på 31.000 kr. efter skat. Odense Sport & Event har i øvrigt fået tilført 60 mio. kr. i kapital, så den samlede egenkapital udgør 72 mio. kr., mens den samlede gæld er opgjort til 389 mio. kr.
FC Nordsjælland A/S (regnskabsår: 2019)
På trods af at FC Nordsjællands forretningsmodel beror på, at klubben hvert år sælger sine største profiler for at sluse unge og ofte uprøvede kræfter ind på superligaholdet, har klubben ikke misset mesterskabsspillet, siden det blev indført (2016/17).
Og talentfabrikken kører fortsat i smult vande. På trods af en begrænset fanbase og mærkbare investeringer i infrastruktur, er det fjerde år i træk, at klubben i Farum kan fremvise en positiv bundlinje. I 2019 kom klubben ud med et overskud efter skat på 19,3 mio. kr. (2018: 9,1 mio. kr.). Omsætningen er steget fra 134 mio. kr. i 2018 til 180 mio. kr., hvilket primært skyldes øgede transferindtægter, hvor blandt andet Andreas Skov Olsens salg til Bologna samt Victor Nelsson og Karlo Bartolecs transfer til FC København indbragte pæne summer. I 2019 udgjorde egenkapitalen 73,2 mio. kr., mens den samlede gæld beløber sig til 40,7 mio. kr.
Med salgene af Mohammed Kudus til Ajax og Mikkel Damsgaard til Sampdoria i sommeren 2020, som ifølge en række skrevne kilder har indbragt i omegnen af 115 mio. kr. brutto, er FC Nordsjælland godt polstret.
AGF A/S (regnskabsår: 2018/19)
Der blæser positive vinde over det aarhusianske, der med en tredjeplads i 2019/20 vandt medaljer for første gang siden 1996/97. I 2018/19 blev det imidlertid til en tur i nedrykningsspillet, og AGF måtte tage til takke med en ottendeplads. På trods af den jævne sportslige præstation kunne AGF fremvise et historisk flot resultat på 10,7 mio. kr. efter skat mod et tab på 9,7 mio. kr. året før. Vækst i sponsor-, matchday-, tv- og transferindtægter betød, at omsætningen voksede fra 114 mio. til 131 mio. kr.
AGF foretog desuden en kapitalforhøjelse i 2019, der indbragte 17,5 mio. kr. Egenkapitalen udgør 56,3 mio., mens den samlede gæld beløber sig til 41,5 mio. kr.
Randers FC A/S (regnskabsår: 2018/19)
Det blev til en syvendeplads i Superligaen for Randers FC, der i 2018/19 tabte playoffkampen om Europa League til Brøndby. En sportslig præstation, der i ledelsesberetningen betegnes som ’meget tilfredsstillende’. Efter et tab på 11,3 mio. kr. i 2017/18 har Randers haft fokus på at ’trimme omkostningerne’, og klubben har blandt andet reduceret personaleomkostningerne, så de nu udgør 32,9 mio. kr., hvilket svarer til et fald på 11 pct.
Omsætningen på 60,2 mio. kr. er marginalt højere end i sidste regnskabsperiode, og kronjyderne kommer ud med et tab efter skat på 3,6 mio. kr. Egenkapitalen er nu kun på 8,7 mio. kr., mens den samlede gæld udgør 47,7 mio. kr.
SønderjyskE Fodbold A/S (regnskabsår: 2018/19)
I årsrapporten beskrives 2018/19 som en ’stolpe ud sæson’ i Sønderjyske. Klubben, der sluttede på en tiendeplads efter at være blevet nummer 11 i slutspillet, havde budgetteret med bedre sportslige præstationer, og de lavere indtægter relateret til præstationerne sætter sine tydelige spor i regnskabet. For første gang i otte år præsenterer SønderjyskE et negativt resultat efter skat på hele 8,7 mio. kr., og det akkumulerede overskud på 9,9 mio. kr. over de foregående syv sæsoner er dermed næsten spist op og har ført til en negativ egenkapital på 6,9 mio. kr. Klubbens samlede gæld er på 42 mio. kr. SønderjyskE oplyser ikke omsætningstal, men bruttoresultat er faldet fra 29 til 20,3 mio. kr.
Da selskabet har tabt mere end halvdelen af sin kapital på balancetidspunktet, er der – jævnfør lovgivningen – blevet udarbejdet en plan for, hvordan den fortsatte drift sikrer det nødvendige kapitalberedskab. Det fremgår, at der er indgået finansieringsaftaler, som indebærer tilstrækkelig likviditet til den daglige drift i regnskabsåret 2019/20.
Aalborg Boldspilklub A/S (regnskabsår: 2019)
AaB opnåede akkurat ikke den sportslige målsætning om kvalifikation til mesterskabsspillet i 2018/19, og efter en dårlig stime i slutspillet måtte klubben tage til takke med en skuffende niendeplads. Fra et økonomisk perspektiv blev det endnu en skuffende sæson med et negativt resultat efter skat på 33,5 mio. kr. mod -22,9 mio. kr. året før. Omsætningen (inklusive transfers) faldt fra 81,7 mio. kr. i 2018 til 61,5 mio. kr. i 2019.
I midten af august kom AaB imidlertid ud med et imponerende halvårsregnskab for 2020. Resultatet før skat lyder på 12,9 mio. for første halvår, mens AaB forventer et positivt resultat på 0-5 mio. kr. for hele 2020. Det flotte regnskab kan i høj grad tilskrives salgene af Mikkel Kaufmann og Oliver Abildgaard til henholdsvis FC København og Rubin Kazan.
Egenkapitalen udgør nu 68,3 mio. kr. (2019: 56,1 mio. kr.), mens klubbens samlede gæld er steget fra 39,3 mio. ultimo 2019 til 50,6 mio. kr.
Fodboldalliancen AC Horsens (regnskabsår: 2019)
AC Horsens reddede livet i Superligaen anno 2018/19 efter en samlet sejr mod Vendsyssel i nedrykningsplayoff’en. Efter fire år med sorte tal på bundlinjen og et overordentligt flot resultat på 13 mio. kr. efter skat i sidste regnskabsperiode, blev 2019 imidlertid et økonomisk skuffende år for de gule. Resultatet efter skat lyder på -3,9 mio. kr., og egenkapitalen er nu reduceret til 16,2 mio. kr.
Klubbens noget jævne præstationer på banen har resulteret i lavere matchday og tv-indtægter end budgetteret, og sammenlignet med 2018 er omsætningen faldet med hele 18 mio. kr. til 50,7 mio. kr., hvilket blandt andet kan tilskrives et stort fald i transferindtægter. Den samlede gæld udgør 17,4 mio. kr.
Med salget af 16-årige Jeppe Kjær til Ajax i sommeren 2020 for omkring 15 mio. kr. plus bonusser, fremstår AC Horsens nu relativt velpolstret på kort sigt, hvilket en nedrykning dog hurtigt kan lave om på.
Vendsyssel FF (regnskabsår: 2018/19)
Det blev kun til en enkelt sæson i den bedste række for klubben fra Hjørring, der endegyldigt rykkede ned efter et samlet nederlag til Lyngby i den afgørende knockoutkamp. Der er anseelige økonomiske gevinster ved at rykke op i den bedste række, og i superligasæsonen mere end fordoblede Vendsyssel bruttofortjenesten fra 11,6 til 23,9 mio. kr. Alligevel kommer klubben ud med et tab på 3,8 mio. Vendelboerne beretter, at indtægter fra tv, transfers, entré og sponsorer var lavere end forventet. Samtidig eksploderede personaleomkostningerne fra 13 til 26,7 mio. kr. i oprykningssæsonen.
Vendsyssel har i perioden foretaget en kapitalforhøjelse på 5 mio. kr., hvilket betyder, at egenkapitalen er negativ med 1,1 mio. kr. mod -2,3 mio. sæsonen før (2017/18), mens gælden beløber sig til 14,8 mio. kr.
Sammenholdt med nedrykningen – og det deraf store fald i indtægter – står Vendsyssel i en særdeles udsat position.
Vejle Alliancen A/S (regnskabsår: 2019)
Det blev en sportslig skuffelse for Vejle, som i sommeren 2019 rykkede ned efter et samlet nederlag til Hobro i første runde af nedrykningsplayoff. VB er imidlertid tilbage i det fornemmeste selskab, efter klubben vandt 1. division i 2019/20.
På trods af den sportslige nedtur kan vejlenserne fremvise et overordentligt flot resultat på 11,3 mio. kr. mod 1,5 mio. kr. året før, hvilket betyder, at egenkapitalen igen er positiv med 1,1 mio. kr. efter en lang årrække med negativ egenkapital. Vejle oplyser ikke omsætningen, men bruttoresultat er steget fra 36 (2018) til 56,7 mio. kr. Det flotte resultat kommer blandt andet i mål på baggrund af salg af Bubacarr Trawally til Al Shabab fra Saudi Arabien og den unge målmand Andreas Jungdal til AC Milan. Ambitionerne om superligabold betyder, at personaleomkostninger er steget fra 32,1 til 39,8 mio. kr. Klubbens samlede gæld beløber sig til 29,9 mio. kr.
Hobro IK (regnskabsår: 2018/19)
Mens Hobro – der rykkede ned i den forgangne sæson – overlevede i Superligaen i 2018/19, blev det til et rædselsår på regnskabsfronten. Klubben kunne fremvise et negativt resultat efter skat på hele 6,3 mio. kr., hvilket er et stort fald fra +1,7 mio. kr. året før. Hobro oplyser ikke omsætningen, men bruttoresultatet er faldet fra 22,7 mio. (2017/18) til 14,5 mio. kr. Det markante fald kan i særlig grad tilskrives et fald i tv-indtægter, mens klubben omvendt har oplevet en stigning i sponsorindtægterne. Personaleomkostningerne er samtidig steget med knap 11 pct. til 22 mio. kr.
Det skuffende resultat betyder, at egenkapitalen nu er negativ med 4,6 mio. kr. Moderforeningen har indgået en aftale med en række sponsorer om en likviditetsramme på 4 mio. kr., som er videreudlånt til selskabet. De samlede gældsforpligtelser beløber sig til 8,9 mio. kr. Klubben er økonomisk presset, og nedrykningen til 1. division kan vise sig at få alvorlige konsekvenser.
Lyspunkter trods hårde tider
De generelle branchevilkår i europæisk fodbold gør, at mange klubber historisk og aktuelt balancerer på grænsen af finansielt kollaps. Selvom konkurser er relativt sjældne i dansk fodbold, kan det ikke udelukkes, at enkelte klubber kan ende med at kaste håndklædet i ringen som et resultat af coronakrisen. Særligt udsatte er de nedrykningstruede klubber, der i forvejen kører på pumperne med lav egenkapital og høj gæld.
Klubbernes væsentligste udfordring som følge af coronapandemien er de restriktioner i antallet af tilskuere, som de er blevet pålagt af staten. Restriktionerne resulterer i, at udbuddet af tilskuerpladser i mange tilfælde reduceres til et niveau langt under efterspørgslen. Dertil kommer, at en reduktion i tilskuertallet også vil påvirke en række andre indtægter i negativ retning.
Også på omkostningssiden er klubberne særligt udfordrede. Spillerne er de vigtigste aktiver i forhold til at skabe indtægter, men også den væsentligste omkostning, og da de typisk er ansat på længerevarende kontrakter, som de ikke kan løses fra mod deres vilje, er det nærmest umuligt at reducere omkostningerne gennem fyringer.
Foruden den generelle afmatning i verdensøkonomien, som må forventes at have en negativ indflydelse på klubbernes omsætning, er Superligaen i høj grad påvirket af tilstanden i den generelle fodboldøkonomi, fordi køb og salg af spillere er så vigtig en del af fodboldforretningen. I et coronaramt transfermarked kan sælgende klubber opleve, at det er vanskeligere at få ’den rigtige pris’ for deres spillere, mens købende klubber – med luft i økonomien eller adgang til likviditet – til gengæld har mulighed for at gøre nogle gode handler. Det kan dog blive en udfordring, hvis klubberne generelt ikke ønsker at sælge ud til ’discountpris’, hvilket kan forårsage en sammentrækning af transferøkonomien.
På trods af de sorte coronaskyer over den danske fodboldøkonomi, går Superligaen også en spændende tid i møde. Danmark er avanceret på UEFA’s koefficientrangliste, hvilket blandt andet betyder, at dette års (2020/21) superligavinder som minimum er sikret Europa League-gruppespil og samtidig kun er en enkelt runde fra at kvalificere sig til gruppespillet i Champions League. Mesterskabet er derfor betragteligt mere værdifuldt end tidligere, og det bliver spændende at følge, hvorvidt det fører til strategiske ændringer i FC Midtjylland og FC København, som er de umiddelbare mesterskabsbejlere.
Om undersøgelsen
De gennemgående oplysninger stammer alle fra klubbernes officielle regnskaber for kalenderåret 2019 eller sæsonen 2018/19.
Tal fra den historiske oversigt over superligaklubbernes omsætning og resultat stammer ligeledes fra ligaklubbernes årsregnskaber i perioden. Omsætningen er som hovedregel opgjort inklusive transferindtægter. Nogle klubber opgør dog ikke transferindtægter. I de tilfælde har det ikke været muligt at indregne indtægterne direkte i omsætningen. Tallene er opgjort i forbrugerprisindeksets 2019-priser.
En række klubber opgiver desuden ikke nettoomsætning, men bruttofortjeneste i deres årsregnskaber. Alle de pågældende klubber er blevet kontaktet med henblik på at indhente nettoomsætningstallene, men få af de pågældende klubber er vendt tilbage på henvendelsen, og nogle ønsker ikke at oplyse tallene. Det betyder, at opgørelsen resulterer i et lavere aggregeret omsætningstal for ligaen som helhed end det reelle.
Endelig er antallet af hold i Superligaen udvidet siden 2015/16-sæsonen til nu at omfatte 14 hold mod de tidligere års 12 hold, hvilket man skal være opmærksom på ved historiske sammenligninger. I opgørelsens figur 1 er medtaget 12 hold i sæsonerne fra 1995/96 til og med 2015/16 mod 14 i 2016/17 og 2017/18. I 2018/19 er der ligeledes medtaget 14 hold.
