Status for dopingindsatsen

Både optimister og pessimister har ret, når de vurderer udsigterne for fremtidens dopingkamp.

Det var en gennemgående melding på Syddansk Universitets konference den 15. marts om fremtidens dopingbekæmpelse, der havde sat et bredt felt af dopingeksperter i stævne.

Fra den naturvidenskabelige front advarede lektor Rasmus Damsgaard, Center for Muskelforskning, om, at en række nye præparater, der kan øge iltoptagelsen på linje med EPO, snart kan ventes på markedet. Det vil sætte de nuværende testmetoder under pres og kræve nye strategier, hvor man benytter indirekte beviser for doping. Direkte tests er ved at være yt, som han formulerede det.

"Der er ufatteligt mange stoffer med iltbærende kvaliteter i 'pipeline', dvs. i den fase, hvor man tester på mennesker," sagde Rasmus Damsgaard, der arbejder på Center for Muskelforskning på Rigshospitalet.

Både mængden af stoffer og deres forskellige måder at virke på kræver mere fleksible, indirekte testmetoder, hvor man f.eks. ser på, hvordan generne stimuleres af dopingstoffer - eller laver blodprofiler, hvor man bl.a. måler på umodne røde blodlegemer. Indirekte testmetoder påviser ikke nødvendigvis brugen af et bestemt stof - kun at der er foregået en kunstig manipulation. Denne kan bl.a. ses ved at følge udøverens blodprofil over en længere periode.

Succes for blodprofiler i skisport

 Netop blodprofiler har ifølge professor Bengt Saltin, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU, vist sit værd i langrendssporten, hvor man bruger metoden til at opdage unormale afvigelser i antallet af røde blodlegemer og sikre sig mod helbredsfarlige niveauer. Saltin er formand for det internationale skiforbunds (FIS) medicinske komité.

Ændringer i en udøvers blodprofil udløser ikke en sanktion for doping, højst en midlertidig udelukkelse af helbredsårsager. Men blodprofilerne kan bruges til at målrette den egentlige dopingkontrol mod udøvere med mistænkelige værdier. I dag ligger langrendsfeltets gennemsnitlige hæmoglobinniveau da også væsentligt under niveauet i 1990'erne.

Forbundets brug af blodprofiler fik i øvrigt grønt lys af den internationale sportsdomstol, CAS, da man under vintersol i Torino behandlede det internationale skiforbunds helbredsbegrundede udelukkelse af 12 langrendsløbere med for høje hæmoglobinværdier.

Ifølge Saltin kan hovedparten, om end ikke alle, sagerne fra vinter-OL forklares med skiløbernes massive satsning på højdetræning inden vinter-OL. Samtidig nærer Bengt Saltin ingen illusioner om, at skisporten er fri for misbrug af stoffer som EPO og Nesp.

”Der er sket en sofistikering. Atleterne forsvinder i 4-5 dage. Hvis kontrollen dukker uanmeldt op, får de højst en advarsel for ikke at være på det angivne sted. Derefter vedligeholder de niveauet med stoffet albumin, som ikke kan spores,” sagde Bengt Saltin.

Med andre ord kan man sagtens være dopet med EPO eller Nesp, selv om man holder sig under den angivne hæmatokritværdi.

Etiske problemer

Den evige kamp mellem dopingsyndere og dopingbekæmpere rummer kimen til etiske problemer. Allerede i dag er eliteidrætsudøvere underlagt urin- og blodtests, ligesom de skal opgive, hvor i verden de befinder sig af hensyn til kontroller uden for konkurrence.

Men i fremtiden kan det ifølge Rasmus Damsgaard også komme på tale at skulle lave biopsier, altså vævsprøver, hvis man skal kunne påvise gendoping. Altså et væsentlig indgreb over for den enkelte udøver, som lektor Verner Møller fra Institut for Biomekanik påpegede i et kritisk indlæg.

Samme Verner Møller indledte konferencen med et polemisk syn på antidopingkampen.

”Det er på tide at evaluere om antidoping-kampen også har været til gavn for sporten. Har vi fået mindre doping, mere at glæde os over, sjovere sport at se og udøve?,” som Verner Møller sagde med henvisning til den skærpede dopingindsats siden dopingskandalen under Tour de France i 1998.

”Det man fremkalder, er hårdkogte snydere. Jo mere, man kriminaliserer doping, jo flere penge er der at tjene,” mener Verner Møller, der dog understreger, at han ikke går ind for at frigive doping.

Verner Møller går i stedet ind for en ændring i antidopingstrategien, hvor man tager ved lære af de helbredsbegrundede hæmatokritgrænser i cykel- og skisporten og samtidig forsøger at få medicinalindustrien med om bord ved at tilsætte sporstoffer i medicinen.

Ideen om sporstoffer blev dog skudt ned af Rasmus Damsgaard, der præciserede, at man kan lave mange potente dopingstoffer ”hjemme ved køkkenbordet” eller på illegale dopingfabrikker.

Nyt dopingcenter ikke på plads

Vener Møller indgav tidligere i år sammen med Rasmus Damsgaard og Bengt Saltin en ansøgning om et selvstændigt dansk dopingforskningscenter på Syddansk Universitet. Ansøgerne er foreløbig af Kulturministeriet og Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning henvist til Det Strategiske Forskningsråd.