Stockholm arbejder videre med planer om vinter-OL i 2026
Den svenske olympiske komité ønskede at arrangere vinter-OL i 2022, men kommunen sagde nej. Nu er tonen en anden. Et flertal i Stockholm Kommune ønsker at gå videre med en ansøgning om at arrangere vinter-OL og Paralympics i 2026.
Med Falun og Åre som partnere er Stockholm Kommune klar til at arbejde videre med en ansøgning om værtskabet for vinter-OL i 2026, efter at en udredning bestilt om et eventuelt svensk bud på vinter-OL af Stockholm Kommune blev offentliggjort i fredags.
Udredningen forudsætter, at flertallet af idrætsgrenene skal finde sted i Stockholm, mens skihop og nordisk kombination vil blive lagt i Falun og de fleste af de alpine idrætsgrene i Åre. Det vil skabe en bedre udnyttelse af de eksisterende faciliteter i forhold til Stockholms droppede planer for OL i 2022, der lagde op til mere nybyggeri i hovedstadsområdet.
”Udredningen viser, at Stockholm sammen med de medarrangerede kommunerne, har en god mulighed for at skabe fremadrettede olympiske lege, hvor fokus er på at forene idræts- og tilskuerevents i absolut topklasse sammen med et tydeligt fokus på bæredygtighed,” siger Stockholms borgmester, Karin Wanngård (S).
Også det største borgerlige oppositionsparti i byrådet, Moderaterne, er positive over for en kommende OL-ansøgning.
”Det er godt for Stockholm som event- og idrætsby, men det er af stor betydning at beregningerne er realistiske, og at investeringerne ikke sker på bekostning af andre projekter,” siger Anna König Jerlmyr til Stockholmdirekt.
Delte meninger om OL-planer
Andre partier i byrådet er dog mere kritiske. Vänsterpartiet har hele tiden sagt nej til OL, mens oppositionspartierne Centerpartiet og Liberalerna har som krav, at legene ikke må koste skatteyderne noget. For Centerpartiet er det vigtigt, at Falun og Åre bliver inddraget i værtskabet, da kommunerne har omkostningskrævende anlæg, som Stockholm mangler. Bl.a. et anlæg for skihop, som ifølge udredningen ville koste 800 mio. SEK at opføre i hovedstadsområdet.
Også i befolkningen er meningerne delte. I en meningsmåling, der blev lavet i forbindelse med fremstillingen af rapporten, ser halvdelen af de adspurgte positivt på et vinter-OL i Stockholm, mens den anden halvdel er imod. De positive fremhæver bl.a., at legene vil være god markedsføring for Stockholm og en oplevelse for indbyggerne, mens frygt for trafikkaos og de store omkostninger i forbindelse med eventen ligger bag mange af de negative opfattelser.
Økonomi i fokus
Folkelig modvilje og en ofte velbegrundet frygt for løbske udgifter har været væsentlige årsager til, at en række europæiske byer i de senere år har opgivet at byde på OL.
Ifølge udredningen vil et vinter-OL i Stockholm koste 1,5 mia. USD, hvilket kan sammenlignes med legene i Vancouver 2010 og Sochi 2014, der kostede 2,5 respektive 21,8 mia. USD.
Udgifterne til Stockholm-legene vil ifølge udredningen præcist matche de forventede indtægter på ca. 1,5 mia. USD, hvor den største indtægtskilde vil være IOC’s bidrag på 880 mio. USD – et bidrag, der er blevet forhøjet med ca. 225 mio. USD i sammenligning med Vancouver 2010.
Men det er sjældent, der er overensstemmelse mellem den oprindelige OL-budget og den endelig regning. I en rapport fra 2016 konkluderer den danske forsker Bent Flyvbjerg sammen med to andre forskere fra Oxford University, at der har været budgetoverskridelser ved alle OL fra 1960-2014, og at næsten halvdelen af legene har haft budgetoverskridelser på over 100 pct.
De økonomiske konsekvenser optager da også repræsentanter fra idrætten. Den svenske olympiske komités (SOK) formand, Hans Vestberg, siger til Sveriges Television, at det skulle være muligt for Stockholm at arrangere et af de billigste lege nogensinde, men at udredningen kun er et første skridt imod en ansøgning og et eventuelt værtskab, og at SOK sammen med de berørte kommuner i og omkring Stockholm nu skal prøve finde et finansielt bæredygtigt og internationalt konkurrencedygtigt koncept.
Også Riksidrottsförbundet (RF) er positive over for en eventuel ansøgning, men formanden for RF, Björn Eriksson, peger samtidig på, at den statslige støtte til idrætten ikke må påvirkes af et eventuelt OL. Det samme gælder planlagte satsninger på breddeidrætten i de berørte kommuner.
Endelig har den svenske idrætsminister, Gabriel Wikström (S), meldt ud, at regeringen ser positivt på et eventuelt vinter-OL i Stockholm, men at regeringen har brug for et bedre økonomisk beslutningsgrundlag og flere fakta på bordet, inden den kan og vilstille med de nødvendige statslige garantier for finansieringen.
Udredningen sendes nu i høring, hvorefter Stockholm Kommune til foråret skal beslutte, om man vil gå videre med ansøgningen. Herefter skal den svenske regering i efteråret 2017 tage stilling til, om den vil bakke op om en eventuel OL-ansøgning.
Den endelige beslutning om værtsby for de 25. olympiske vinterlege bliver taget ved IOC’s 132. session i sommeren 2019. Hvis Stockholm bliver tildelt OL 2026, bliver den svenske hovedstad blot den anden by efter Beijing, der både har arrangeret sommer- og vinter-OL.