Størstedelen af danske børn og unge er ikke aktive nok trods gode muligheder for bevægelse

De fleste af os kender godt til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at børn og unge bør være fysisk aktive mindst én time om dagen. Alligevel er det de færreste, der lever op til anbefalingerne, viser den nyeste vidensopsamling fra det internationale netværk Active Healthy Kids.

Rapporten, der samler op på eksisterende viden fra blandt andre Idrættens Analyseinstitut (Idan), kigger på i alt 10 indikatorer om børn og unges fysiske aktivitet og er udarbejdet af en netværksgruppe med repræsentanter fra i alt ti organisationer – herunder Steffen Rask, der er analytiker i Idan.

Netværksgruppen kigger blandt andet på, hvor mange børn og unge, der lever op til anbefalingerne om en times fysisk aktivitet om dagen, og resultatet er forholdsvis nedslående. Rapporten vurderer, at kun 27-33 pct. af de danske børn og unge lever op til anbefalingerne, og at de 11-15-årige børn dagligt i gennemsnit bruger 48 minutter på fysisk aktivitet, der har en moderat til høj intensitet.

Tallene stammer blandt andet fra Skolebørnsundersøgelsen 2018, der har indsamlet data på de 11-15-årige. Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på, hvor aktive børn og unge afhængigt af deres køn og alder. Eksempelvis lever 33 pct. af drengene op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, mens det kun gælder for 19 pct. af pigerne.

Derudover falder aktivitetsniveauet med alderen, og den mest aktive gruppe er således 11-årige drenge, hvor 42 pct. lever op til anbefalingerne, mens de mindst aktive er 15-årige piger, hvor kun 6 pct. lever op til anbefalingerne.

”Det er både bekymrende og problematisk, at så stor en del af børnene ikke bevæger sig tilstrækkeligt i forhold til at opnå gode, positive effekter. Det gælder både sundhedsmæssige effekter, men også gode oplevelser, erfaringer og trivsel,” siger Lars Breum Christensen, der er lektor for Institut for Idræt og Biokemi ved Syddansk Universitet, centerleder for Forsknings- og Implementeringscenter for Idræt, Bevægelse og Læring (FIIBL) og leder af netværket, i en artikel i Jyllands-Posten.

Danske børn og unge ligger i top, når det gælder organiseret idræt og aktiv transport

Anderledes positivt ser det ud, hvis man kigger på indikatorer som organiseret idræt og aktiv transport, hvor de danske børn og unge scorer højt på skalaen, der går fra A+ til F. Ser man på organiseret idræt, scorer de danske børn og unge et A, hvilket baserer sig på Idans undersøgelse af danskernes motions- og sportsvaner fra 2020.

Her har 84 pct. af forældrene til børn i alderen 5-6 år svaret, at deres børn dyrker mindst én sports- eller motionsaktivitet i en organiseret sammenhæng som f.eks. forening, SFO eller fitnesscenter. Derudover svarer 89 pct. af de 7-15-årige, at de dyrker sport eller motion i organiseret sammenhæng.

Samme undersøgelse fra 2020 viser, at 82 pct. af børn og unge i alderen 7-15 år svarer, at de anvender cykling, gang eller løbehjul/skateboard/rulleskøjter som transportmiddel til og fra skole eller i fritiden mindst to dage om ugen, mens det gælder for 84 pct. af de 16-17-årige i forbindelse med arbejde og uddannelse. Netværksgruppen giver derfor karakteren A-, når det kommer til aktiv transport, hvilket er en forbedring fra den seneste vidensopsamling i 2019 (B+).

Skolen har potentiale for at skabe kultur omkring fysisk aktivitet

Skolebørnsundersøgelsen fra 2018 viser desuden, at børnene er mere aktive i hverdagen end i weekenden, hvor kun 17 pct. lever op til anbefalingerne, samt at der er en socioøkonomisk forskel i fysisk aktivitet, hvor 27 pct. af de 11-15-årige i den højeste socialgruppe efterlever anbefalingerne, men kun 17 pct. i den laveste socialgruppe.

”Vi ved fra tidligere undersøgelser, at de samme socioøkonomiske forskelle slår igennem hos de voksne, og vi ved også, at det har stor betydning for børns idrætsdeltagelse, om deres forældre selv dyrker sport og motion,” understreger Steffen Rask, der er projektleder på Idans undersøgelse ’Danskernes motions- og sportsvaner 2020’.

Derfor er en af anbefalingerne fra netværksgruppen, at man kigger på skolens rolle i forhold til fysisk aktivitet. I anbefalingen pointeres det, at man bør styrke skolens kultur omkring fysisk aktivitet og bevægelse, hvilket også indebærer at øge kompetencerne blandt nuværende og kommende lærere og pædagoger til at inddrage bevægelse i undervisningen og i skoledagen generelt.

Piger sidder mere stille i løbet af dagen end drenge

Rapporten kigger også på, hvor mange timer om dagen børn og unge bruger bag skærmen, og hvor lang tid de sidder stille i løbet af en døgn. Ifølge Skolebørnsundersøgelsen 2018 er der kun 33 pct. af de 11-15-årige, der lever op til kravet om max to timers skærmtid i fritiden på hverdage, mens andelen er helt nede på 26 pct. i weekenden.

Lægger man dertil, at 11-15-årige piger sidder stille i 11 timer og 35 minutter i løbet af dagen og drenge i samme aldersgruppe har stillesiddende adfærd i 10 timer og 56 minutter, er der grund til bekymring, mener Lars Breum Christensen.

”Der ligger en stor sundhedsudfordring og venter, hvis vi ikke ændrer vaner. Inaktivitet er globalt set en af de store årsager til sygdom og tidlig død, men der er undervejs også mange andre ting, man glipper. Bevægelse påvirker både mental sundhed, social omgangskreds og livskvalitet,” siger han til Jyllands Posten.

Ifølge analytiker i Idan, Steffen Rask, bliver det dog svært at ændre på de unges skærmvaner. I stedet foreslår han, at man tænker i at integrere skærm og fysisk aktivitet.

”Vi skal nok ikke regne med, at vi kan slippe skærmene i fremtiden. Ligesom internettet heller ikke er en døgnflue, så må vi hellere tilpasse os en virkelighed med skærme frem for at forsøge at kæmpe i en allerede tabt kamp,” siger Steffen Rask.

Mulighederne for fysisk aktivitet er til stede

Man kunne godt fristes til at tro, at det lave aktivitetsniveau skyldes, at mulighederne for at dyrke sport og motion er begrænsede. Men sådan er det ikke. Faktisk viser en national undersøgelse, som Københavns Universitet har lavet, at 85 pct. af forældrene, der har deltaget i undersøgelsen, svarer, at der er et idrætsanlæg i gå- eller cykelafstand fra hjemmet, som deres børn vil have mulighed for at anvende enten alene eller sammen med en voksen. Ligeledes svarer 81 pct., at der findes parker og grønne områder, mens 88 pct. svarer, at der findes legepladser tæt på hjemmet.

Samme undersøgelse viser dog, at den socioøkonomiske baggrund også her spiller en rolle i forhold til, hvordan man oplever tilgængeligheden til aktivitetsmulighederne. 92 pct. af familier med højindkomst mener, at der er et tilgængeligt idrætsanlæg tæt på hjemmet, mens det gælder for 84 pct. af familier med lav indkomst, mens forskellen mellem de to grupper er 94 pct. overfor 87 pct. når det kommer til legepladser.