Støtte fra Trygfonden gør det muligt at udvide undersøgelse af danskernes idrætsvaner med fokus på ikke-idrætsaktive

Når Idrættens Analyseinstitut (Idan) i 2024 i samarbejde med fire kerneinteressenter tager hul på en ny runde af den omfattende nationale undersøgelse af danskernes motions- og sportsvaner, vil undersøgelsen også sætte fokus på de grupper, som ikke er idrætsaktive.

Det sker på baggrund af en bevilling på 950.000 kr. fra TrygFonden, som gør det muligt at bruge flere kræfter på at ringe til de personer, der ikke svarer på undersøgelsens spørgeskema, da der er en sammenhæng mellem at være idrætsaktiv,  og hvor tilbøjelig man er til at svare på et spørgeskema.

Derudover skal bevillingen fra TrygFonden bruges til lave et forløbsstudie, hvor man følger de samme personer over tid, og til at lave et kvalitativt studie af, hvilke barrierer udvalgte grupper af ikke-aktive oplever i forhold til at være idrætsaktive.

”Undersøgelsen af danskernes motions- og sportsvaner er et tværsnitstudie, som vi har gennemført flere gange med økonomisk støtte fra DIF, DGI, LOA og Dansk Firmaidræt. Vi har også tidligere kigget på forskelle mellem dem, der er idrætsaktive, og dem, der ikke er det, men det er vigtigt, at vi hele tiden bygger mere viden ovenpå. Med donationen fra TrygFonden er det et fokus, som vi kan skrue op for denne gang," siger Maja Pilgaard, som er chefanalytiker ved Idan.

Kvalitative interviews om ikke-idrætsaktives oplevelser

Maja Pilgaard fortæller, at der er mange, som lige nu er optagede af de målgrupper, som står uden for idrætsfællesskaberne. 

”Der findes hypoteser om, hvordan de aktive fritids- og idrætsfællesskaber kan gøre en positiv forskel for menneskers trivsel. Indtil videre er der påvist en sammenhæng, og vi kan i hvert fald se, at dem, der allerede er en del af idrætsfællesskaberne, trives bedre end dem, der står udenfor. Men vi vil gerne blive klogere på, hvad der skal til for, at idrætsfællesskaber er attraktive at blive en del af, selvom man ikke trives særlig godt eller af andre årsager ikke er en del af et idrætsfællesskab lige nu,” siger Maja Pilgaard.

Derfor skal undersøgelsen blandt andet give et klarere svar på, hvordan trivsel og idrætsdeltagelse hænger sammen.

”Ved hjælp af data vil vi identificere en håndfuld målgrupper, som statistisk set er de mindst aktive. Det kan være mennesker, som er uden for arbejdsmarkedet, modtager en form for understøttelse eller har en funktionsnedsættelse. Dem vil vi invitere med i et kvalitativt studie,” siger Maja Pilgaard.

Gennem interviews skal studiet afdække deltagernes barrierer for at blive idrætsaktive og deres oplevelser og holdninger til forskellige typer af idrætstilbud.

Tidligere undersøgelser har for eksempel vist, at en større andel af psykisk sårbare er mere knyttede til det kommercielle idrætsmarked, end mennesker som ikke er sårbare.

”Det skal ikke forstås sådan, at mennesker med psykisk sårbarhed ikke også findes i foreningerne, men vi er nysgerrige på, hvad det er, der gør, at nogle af disse målgrupper synes, at det er nemmere at være en del af ét fællesskab fremfor et andet – for eksempel i et fitnesscenter frem for en håndboldklub,” siger Maja Pilgaard.

Hun fremhæver, at den viden kan inspirere idrætsaktører til, hvordan de – hvis de ønsker det – kan blive mere rummelige over for forskellige typer af målgrupper.

Ændrede idrætsvaner over tid

I forløbsstudiet vil en række personer, som indvilliger i at blive kontaktet igen, blive fulgt over en længere periode. 

”I forløbsstudiet er vi ikke kun optaget af de ikke-idrætsaktive målgrupper, men mere specifikt kigge på, hvad det er for nogle faktorer, der har betydning for, om man stopper, starter eller fortsætter et aktivt fritidsliv. Her er det især interessant at blive klogere på, hvordan man kan mindske perioder med inaktivitet,” siger Maja Pilgaard.

Hun forklarer, at den seneste undersøgelse af danskernes motions- og sportsvaner fra 2020 indikerer, at livsbegivenheder som at miste sit job, at blive gravid eller skilt har stor betydning for idrætsdeltagelsen og måden, man organiserer den på. Derfor er det interessant at dykke ned i, hvilke faktorer der ser ud til at være afgørende for, om man fortsætter eller ændrer sine idrætsvaner i sådan en situation.

Nye tendenser kommer også under lup

Det er femte gang siden 2007, at Idrættens Analyseinstitut (Idan) undersøger danskernes motions- og sportsvaner. Til forskel fra mange andre undersøgelser, som også undersøger danskernes fysiske aktivitet og bevægelsesvaner, fastholder denne undersøgelse sit afsæt i et kulturpolitisk perspektiv. 

Det vil sige, at undersøgelsen især er optaget af, hvilke aktiviteter danskerne dyrker, hvor de gør det, og hvordan de indgår i forskellige aktive fællesskaber, ligesom der er fokus på danskernes kropslige dannelse, og hvilke faktorer der fremmer eller hæmmer lysten til at være idrætsaktiv.

”Ved at undersøge idrætsvanerne igen, får vi et billede af, hvordan danskernes idrætsvaner ser ud lige nu, samtidig med at vi kan følge udviklingen over tid på en række centrale parametre,” siger Maja Pilgaard.

Undersøgelsen ser også på nye tendenser indenfor måderne at organisere idrætsdeltagelsen på. Det kan for eksempel være mere løs tilknytning til uformelle fællesskaber og enkeltstående events, familiekontingenter eller muligheden for at dyrke flere aktiviteter i ét medlemskab. 

'"Det er tendenser, som vi fornemmer, begynder at vokse frem, og som vores samarbejdspartnere er meget optaget af at blive klogere på, så de kan udvikle deres tilbud mest hensigtsmæssigt. Derfor vil vi gerne forsøge at tegne et overblik over sådanne tendenser,” siger Maja Pilgaard.

TrygFondens donation på 950.000 kr. er et af flere økonomiske bidrag til den meget omfattende nationale undersøgelse, som også støttes af DIF, DGI, Lokale og Anlægsfonden med hver 300.000 kr. og Dansk Firmaidræt med 160.000 kr. De første resultater fra undersøgelsen ventes at være klar i slutningen af første kvartal 2025.