Støtte til udsatte børn og unge kan sikre dem et fritidsliv på lige fod med andre
BROEN-støttede børn og unge oplever den økonomiske hjælp til kontingentbetaling som en mulighed for overhovedet at kunne gå til en fritidsaktivitet. Samtidig muliggør støtten, at de kan gå til det samme som deres venner.
De færreste børn og unge, som har modtaget støtte fra BROEN, har haft brug for ’håndholdt hjælp’ til at finde en fritidsaktivitet, tilmelde sig en forening eller til at blive fulgt til eller fra træning og kamp. Til gengæld har langt størstedelen oplevet stor glæde ved den økonomiske støtte til kontingentbetaling.
Resultaterne kommer fra en spørgeskemaundersøgelse af BROEN-støttede børn og unge i to lokale BROEN-foreninger, som Idrættens Analyseinstitut har gennemført i forbindelse med tredje og sidste delrapport i projektet ’Idræt for socialt udsatte’, som har modtaget støtte fra TrygFonden (se boks).
Resultaterne vidner om, at økonomisk hjælp til børn og unge med socialt udsatte forældre kan bidrage til at give dem en bedre tilknytning til det almindelige fritidsliv.
I en spørgeskemaundersøgelse blandt de BROEN-støttede børn svarer hele 75 pct., at den økonomiske støtte har gjort det muligt for dem at gå en til fritidsaktivitet. Og 57 pct. vurderer, at de med støtten kan gå til den samme aktivitet som vennerne (se figur 1).
Figur 1. Støtte fra BROEN kan være afgørende for udsatte børns muligheder for et aktivt fritidsliv (pct.)
Figuren viser svarfordelingen blandt BROEN-støttede børn og unge på det følgende spørgsmål: ”Hvad betyder det for dig, at du kan dyrke den/de aktivitet(er), du får støtte til fra BROEN? Sæt gerne flere krydser” (n=118).
Øget systematik i kommunale tilskud
Danske kommuner har vidt forskellige modeller for, hvordan de støtter udsatte børn og unge til et aktivt fritidsliv. En optælling fra efteråret 2017, som er publiceret i projektets delrapport 2 viser, at 26 kommuner har tilbud om et egentligt fritidspas, mens yderligere 33 kommuner har lignende tilbud under andre, lokalt tilpassede navne.
Dertil kommer 42 kommuner, som henviser til andre tilbud som eksempelvis BROEN, Get2sport, Minisport, DGI Inklusion, Red Barnet eller lignende. Kun syv kommuner har både fritidspas og en lokal BROEN-afdeling, og store variationer præger desuden kommunernes kriterier for, hvem der kan få støtte og støttens omfang.
Variationerne afspejler generelle kommunale forskelle og bunder derfor formentlig i lokale forhold og behovsvurderinger, vurderer rapporten. Men den peger samtidig på, at den hidtidige usystematiske tilgang på området kan betyde, at området er vanskeligt at gennemskue for de centrale aktører, som arbejder på tværs af kommuner, og at det vanskeliggør god erfaringsopsamling med henblik på at lære af indsatserne og optimere på metoderne.
Rapporten peger derfor på, at det fremadrettet kunne være frugtbart at se på, om man kan arbejde med gode modeller på tværs af eksempelvis de fire kommunetyper (yder-, land- mellem- og bykommuner).
Desuden er det værd at overveje, hvordan man på tværs af alle kommuner kan sikre systematisk samarbejde mellem fritidspas-lignende tilbud og BROEN-lignende tilbud. Samspillet mellem et kommunalt fokus og en frivillig tilgang er meningsfuld, da et overlap/supplerende fokus er med til at sikre gode vilkår for et bredere udsnit af udsatte børn og unge.
Behov for familierettet indsats med fokus på både børn og voksne
Endelig konkluderer rapporten, at der er god grund til at arbejde mere systematisk på initiativer og aktører, der fokuserer på børn og unge (f.eks. fritidspas og BROEN), og særlige tilbud, som fokuserer på idræt for socialt udsatte voksne.
I analyserne angiver blot 14 pct. af BROEN-støttede børn og unge, at deres fædre dyrker sport og motion, mens 22 pct. svarer, at deres mødre motionerer. Til sammenligning dyrker gennemsnitligt 60 pct. af forældre til danske børn sport eller motion ifølge Danskernes motions- og sportsvaner 2016.
Det indikerer, at BROEN-støtte kan animere en målgruppe af børn og unge til foreningsdeltagelse, som statistisk set har dårlige forudsætninger herfor. Det indikerer samtidig behovet for en familierettet indsats, når man indleder en dialog med familierne i forhold til børnenes fritidsdeltagelse.
Men hvor børnenes fritidsliv kan blive mindre udsat ved blot at tilbyde dem vilkår og deltagelse på lige fod med deres kammerater, kan der ifølge rapportens øvrige analyser være gode grunde til at sikre lokale idrætstilbud for voksne, som specifikt henvender sig til socialt udsatte målgrupper.
