Store tab i europæisk klubfodbold

Det europæiske fodboldforbund, UEFA, har på sin hjemmeside offentliggjort en ny rapport om den europæiske fodboldøkonomi med finansielle resultater fra 665 fodboldklubber i 53 medlemslandes topligaer.

Rapportens resultater viser et samlet underskud for de 665 europæiske klubber i 2009-10 på 1,6 mia. euro (36 pct. større end i 2008-09) til trods for en samlet indkomststigning fra 12 til 12,8 mia. euro. ’Top-klubberne’ (13 pct. af alle klubberne) står for 67 pct. af den samlede indkomst. Polariseringen er således stadig tydelig.

Rapporten er den fjerde i rækken af UEFA’s Club Licensing Benchmarking Reports, men den første siden indførslen af UEFA’s Financial Fairplay-regler, der har til formål at skabe en sund fodboldøkonomi på tværs af klubber og nationer.

Polariseringen sætter dagsordenen

Rapporten dokumenterer endnu engang polariseringen i europæisk fodbold. Eksempelvis viser rapporten, at de 10 klubber med den største omsætning har dobbelt så store udgifter til transfers og lønninger som nr. 11-20.

I forhold til 2009 er der tale om en udgiftsstigning på henholdsvis 343 mio. euro og 177 mio. euro blandt top-10-klubberne og de efterfølgende ti klubber. Den relative forskel i udgifter mellem top-10 og nr. 11-20 har dog været nogenlunde konstant siden 2008.

Det er især i de spanske, engelske og italienske topligaer, at man finder klubberne med de største overskud og underskud.

Store tab på transfermarkedet

I 2010 kunne alle de europæiske klubber i undersøgelsen fremvise et samlet transfertab på 933 mio. euro, hvilket svarer til en stigning på 459 mio. euro. i forhold til 2009 – en stigning, som primært klubberne i de højere rangerede ligaer står for.

De større tab afspejler bl.a. en nedgang i transferaktivitet i 2010 på 300 mio. euro og dermed lavere transferindtægter, samtidig med at klubberne stadig betaler af på de foregående års transfers.

Til gengæld er udgifterne til spillerlønninger for første gang i flere år blevet holdt i skak. Ligesom i 2009 går 64 pct. af de samlede klubindtægter til lønudgifter. Alligevel er det værd at bemærke, at 78 af klubberne bruger mere end 100 pct. af deres indkomst på lønninger, heriblandt Manchester City som er blandt verdens ’rigeste’ fodboldklubber målt på omsætning.

Men som hos så mange andre europæiske topklubber er Manchester Citys økonomiske styrke afhængig af indskud fra en rig klubejer eller investorer. Manchester City havde i 2010 et underskud på 145 mio. euro – et beløb, som klubbens ejer, Sheikh Mansour bin Zayed al-Nahyan, dækkede.

Stadig langt til Financial Fairplay

UEFA mener ikke, at denne udvikling er holdbar, og forsøger med sit nye koncept ’Financial Fairplay’ at sætte grænser for, hvor økonomisk uansvarligt klubberne kan tillade sig at agere i kampen for sportslig succes. På længere sigt er kravet således en rimelig balance mellem klubbernes indtægter og udgifter.

UEFA’s generalsekretær, Gianni Infantino, advarer om, at den manglende økonomiske ansvarlighed i europæisk klubfodbold, i sidste ende kan blive en trussel mod hele det sportsøkonomiske system.

"Der var stor risiko for krise, for at boblen bristede. Man kan ud fra tabene og gælden se, at forholdene ikke er sunde, og vi kan ikke fortsætte på denne måde. Vi var nød til at gøre noget, og Financial Fairplay er måden, vi har gjort det," siger Gianni Infantino til den engelske avis The Guardian.

Financial Fairplay har bl.a. til formål at gøre klubberne mindre afhængige af deres ejere, så de økonomisk vil kunne klare sig, hvis ejeren skulle forlade klubben eller gå fallit. Desuden forstærker de store pengesummer, som bliver skudt ind i klubberne, den økonomiske polarisering og løninflationen, vurderer UEFA.

Financial Fairplay forsøger ikke at implementere et egentligt lønloft, men derimod at begrænse klubbernes underskud. På længere sigt er målet, at klubberne som udgangspunkt kun må have et samlet underskud på 5 mio. euro over tre regnskabsår. I de tre regnskabsår frem mod 2013/14-sæsonen, hvor reglerne kan få konsekvenser for klubbernes deltagelse i de europæiske turneringer, må klubberne dog fremvise et underskud på op til 45 mio. euro, så længe dette beløb modsvares af en tilsvarende kapitalindsprøjtning fra klubejere.

Rapporten konkluderer at der stadig er lang vej til, at Financial Fairplay er indarbejdet – specielt hos ’top-klubberne’, som deltager i kvalifikationen til og gruppespillet i Champions League og Europa League (se nedenfor).

306 topklubbers økonomiske resultater i perioden 2008-2010 - antal klubber i UEFA's Financial Fairplay-kategorier Kun knapt halvdelen af undersøgelsens 665 klubber er vist. De resterende klubber er udeladt, da de har relevante indtægter og udgifter på mindre end 5 mio. euro og derfor ikke er omfattet af UEFA's krav til Financial Fairplay, selv om de kvalificerer sig til de europæiske turneringer.

Heraf klubber omfattet af Financial Fairplay, der er kvalificeret til UEFA's europæiske turneringer i 2011-2012

I alt 130 af klubberne i undersøgelsen er omfattet af UEFA's Financial Fairplay-regler og kvalificerede til Champions League eller UEFA Europa League i 2011-2012. Af disse overskrider 6 klubber den maksimale underskudsgrænse på 45 mio. euro over tre år, som træder i kraft fra 2013, mens 29 har et underskud på mellem 5 og 45 mio kr., hvilket til den tid vil skulle dækkes med et tilsvarende kapitalindskud.