Strategi for flere aktive europæere
Breddeidrætsorganisationen ISCA har lanceret en vision for 100 mio. flere idrætsaktive europæere i 2020. Offentlig finansiering, flere egnede faciliteter og en øget frivillig indsats er nøgleordene.
Breddeidrætsorganisationen International Sport & Culture Association (ISCA) med hovedsæde i DGI-Byen i København har med et såkaldt ’position paper for grass-root sport in Europe’ kastet sig ind i debatten om, hvordan man gør flere europæiske borgere aktive med idræt og fysisk aktivitet. ISCA opfordrer de europæiske nationer til at optimere mulighederne for, at alle borgere i EU kan dyrke sport eller være fysisk aktive gennem en evidensbaseret tilgang. ISCA anbefaler, at nationerne bør se på, hvordan de kan håndtere udfordringer og optimere på især tre vitale områder:
- Offentlig finansiering og investering i breddeidræt
- Adgang til egnede, tidssvarende faciliteter
- Fokus på rekruttering og uddannelse af frivillige trænere og ledere
Målet er at løfte niveauet af idrætsaktive eller fysisk aktive borgere i hele EU til niveauet i de mest aktive europæiske nationer. Den seneste Eurobarometer undersøgelse fra 2010 afslører, at der fortsat er store forskelle i idrætsdeltagelsen på tværs af landegrænser, og ISCA skønner derfor, at der er et potentiale for at gøre godt 100 millioner flere borgere i EU idrætsaktive i 2020. Målsætningen er styret af sundhedsmæssige rationaler og begrundet med, at 10 pct. af alle dødsfald i Europa skyldes en fysisk inaktiv livsstil.
Opbakning til frivillige græsrodsbevægelser
ISCA peger på en lang række udfordringer, løsninger og konkrete eksempler på, hvordan visionen kan indfries.
Strategien har især fokus på at udvikle og støtte det frivillige græsrodsarbejde. ISCA opfordrer nationerne til at investere offentlige kroner i den frivillige sektor, da man ad den vej ikke blot vil opleve sundere og mere aktive europæere, men også øge den sociale tilknytning og integration gennem øget dialog på tværs af forskellige befolkningsgrupper. Generelt peger forslagene på fordelagtig lovgivning og skattereguleringer som motivation for at investere i græsrodsarbejde omkring sport og fysisk aktivitet blandt både offentlige og private institutioner samt hos den enkelte borger. Dette inkluderer bl.a. en regulering af spillelovgivningen, så den sikrer mere støtte til græsrodssport, skattefordele for virksomheder, der støtter græsrodssport, samt mulighed for skattefradrag ved betaling af kontingenter.
Mere tidssvarende og fleksible faciliteter
Viden om ændrede idrætsvaner og behov for fleksible træningsmuligheder samt betydningen af adgang til faciliteter i lokalområdet ligger til grund for ISCAs fokus på facilitetsområdet.
Faciliteter bør være tidssvarende, motiverende og ikke mindst tilgængelige for den almene befolkning. ISCA peger især på behovet for effektiv ledelse og drift af fremtidens idrætsanlæg, så anlæggene kan tilpasse sig trends og nye tendenser i idrætsdeltagelsen. ISCA ser offentligt-private finansieringsmodeller som en løsning, der skal sikre breddeidrætten bedre forhold, mens driften bør foregå i samarbejde med de frivillige aktører. Øget tilgængelighed til udendørs arealer som skov, natur, parker og byrum skal også på dagsordenen, ligesom ISCA ønsker både nationale og internationale videnscentre for innovative faciliteter og udstyr.
Frivillighed er en ressource
ISCA ser frivillighed som en ressource til livslang læring gennem uformelle uddannelsesprocesser og derfor som et bidrag til samfundet på flere niveauer.
35 millioner europæere skønnes at udføre frivilligt arbejde inden for sportsområdet, men på grund af komplicerede regler og reguleringer er det tilsyneladende blevet vanskeligere at være frivillig leder. Desuden bliver det vanskeligere for idrætsforeningerne at rekruttere nye frivillige. Derfor opfordrer ISCA til at fjerne administrative barrierer og øge den samfundsmæssige anerkendelse af frivilligt arbejde i både uddannelsessystem og på arbejdsmarkedet. Frivilligt arbejde skal f.eks. kunne give point ved ansøgninger om at blive optaget på en videregående uddannelse.
Inspiration i den danske idrætsmodel
Med fokus på øget offentlig finansiering, mere tidssvarende og fleksible faciliteter samt en anerkendelse og optimering af det frivillige græsrodsarbejde opfordrer ISCA de enkelte nationer og EU til at handle evidensbaseret mod at optimere alle europæeres muligheder for at dyrke sport og fysisk aktivitet.
Mange af udfordringerne og forslagene nævnt i dokumentet læner sig op af forhold, som allerede optræder i den danske idrætspolitiske debat, og som blev grundigt behandlet i Breddeidrætsudvalgets rapport fra 2009. Den danske idrætsmodel udspringer netop af den frivillige sektor og har et massivt fokus på initiativer, der styrker breddeidrætten. De danske erfaringer med frivillige aktører, driftssamarbejder og selvejende faciliteter, uddannelse af halinspektører til aktivitetsledere, partnerskaber, offentlige lovreguleringer mv. vil derfor få stor betydning for det fremtidige europæiske arbejde med at øge antallet af fysisk aktive borgere.