Svenske unge rører sig (også) for lidt

Svenske børn og unge sidder for meget stille - akkurat som de danske. Det viser en opfølgningsrapport på den svenske regerings støtte til idrætsområdet, som Centrum för Idrottsforskning står bag.

Børn og unge skal bevæge sig i mindst en time om dagen, hvor pulsen kommer lidt op. Sådan lyder både danske og svenske anbefalinger. Der kan indgå alt fra at cykle til skole eller lege på legepladsen til at dyrke organiseret idræt.

Men i det svenske studie viser undersøgelser med bevægelsesmålere, at kun 44 pct. af drengene og 22 pct. af pigerne lever op til anbefalingen på en time om dagen.

Billedet er det samme i Danmark. Her viste den store, internationale undersøgelse Global Matrix 2.0 i starten af året, at mindre end en femtedel af de danske 11-15-årige opfylder de nationale anbefalinger om 60 minutters fysisk aktivitet om dagen. En del af forklaringen er et højt niveau af stilsiddende aktivitet i fritiden.

Den svenske undersøgelse viser, at de yngste drenge er de mest aktive, mens piger i gymnasiealderen er de mindst aktive. Kun 14 pct. af dem rørte sig tilstrækkeligt. Gymnasieeleverne (både piger og drenge) tilbragte omkring 80 pct. af tiden stillesiddende.

Man skulle måske tro, at børn og unge sidder stille i skolen og rører sig efter skoletid. Men sådan er billedet ikke. Der sker mest bevægelse i skoletiden, og i weekenderne daler aktivitetsniveauet kraftigt hos både drenge og piger.

De helt inaktive er svære at aktivere

Ca. 6 pct. af alle børn og unge lever et decideret inaktivt liv, viser analysen fra Centrum för Idrottsforskning. De deltager sjældent eller aldrig i skolens idrætsundervisning, sidder stille i pauserne, dyrker sjældent foreningsidræt og svarer selv, at de har en fysisk inaktiv fritid i øvrigt.

Det kan lyde som en lille gruppe, men i praksis er det et ret stort antal mennesker. At opmuntre dem til øget fysisk aktivitet er den vigtigste og den sværeste folkesundhedspolitiske udfordring, skriver rapporten. Denne gruppe tiltales nemlig hverken af idræt i skolen eller foreningsidræt. De oplever sig som ekskluderede fra idrætskulturen.

Derfor er der brug for nye og alternative muligheder for fysisk aktivitet, som virker inkluderende, påpeger rapporten.

Undersøgelsen giver et polariseret billede af børn og unges deltagelse i foreningsidræt. Ca. 20 pct. deltager ikke - og andre 20 pct. er meget foreningsaktive. Dem, der dyrker idræt i en forening, er generelt mere fysisk aktive, mindre stillesiddende og har endda mindre skærmtid end dem, som ikke er foreningsaktive.