Idan Artikel 15.09.2005

Tæt på dopinggrundlov

Verdens regeringer er tæt på at finde sammen om en forpligtende konvention imod doping.

Skrevet af: Henrik H. Brandt

Den såkaldte Københavner-deklaration fra antidopingtopmødet i København i marts 2003, hvor verdens idrætsforbund og regeringer forsøgte at finde fælles fodslag i indsatsen mod doping, er tæt på at blive omsat til en politisk forpligtende international antidopingkonvention.

180 lande - senest Bolivia i denne uge - har til dato underskrevet københavner-deklarationen fra 2003. Den 5. oktober forventer WADA, at deklarationen bliver vedtaget som en forpligtende konvention på den 33. UNESCO-generalforsamling. UNESCO’s antidopingkonvention betyder en formel anerkendelse af idrættens fælles antidopingregler, det såkaldte WADA-kodeks, der omfatter regler, procedurer og standarder for dopingbekæmpelsen.

Ved at underskrive konventionen forpligter regeringerne sig desuden til at begrænse tilgængeligheden til doping og til efter bedste evne at opmuntre og finansiere nationale og internationale antidopingprogrammer.

Lige så vigtig er forpligtelsen til at begrænse eller helt fjerne offentlig økonomisk støtte til personer ellers idrætsforbund, som ikke anerkender eller overholder WADA-kodekset. Konventionen forpligter samtidig landene til at give WADA’s kontrollanter og dopingprøverne ubesværet adgang over grænser.

Københavner-erklæringen, word-fil, fra 2003.

Udkastet til UNESCO-konvention, pdf-fil, mod doping til vedtagelse på UNESCOS generalforsamling i oktober.

UNESCO’s hjemmeside om fysisk uddannelse og sport.