Team Danmark får pæne karakterer

Team Danmark har i sit støttekoncept frem mod de kommende olympiske lege i Brasilien særligt fokus på de danske eliteatleter, der skal toppe i 2016. Men hvordan oplever atleter, sportschefer og landstrænere satsningen, og hvordan kan den eventuelt forbedres inden OL?

Dette har været de centrale spørgsmål i en måling af de prioriterede støtteområder i Team Danmarks støttekoncept 2013-2016, som Idrættens Analyseinstitut (Idan) og konsulentfirmaet Mind The Customer (MTC) har gennemført for Team Danmark. Ambitionen er at gennemføre lignende målinger hvert år frem mod OL i Rio.

Resultaterne viser en overordnet tilfredshed med Team Danmarks indsats på de prioriterede områder fra både støtteberettigede atleter, landstrænere og sportschefer. Målingerne peger dog også på, at der på visse områder kan være behov for en generel diskussion af Team Danmarks prioriteringer.

Sportslige ekspertydelser

Team Danmark stiller i variernde udstrækning sportslige ekspertydelser til rådighed for de støttede atleter. Tilfredshedsmålingen viser, at såvel adgangen som kvaliteten af tilbuddene bliver opfattet som fleksibel og god. 

På en skala fra 1-7, hvor 1 udtrykker meget stor utilfredshed og 7 meget stor tilfredshed, ligger atleternes tilfredshed gennemsnitligt omkring 5,5, når det handler om hurtig adgang til fysiologiske tests og træningsvejledning, ernæringsvejledning, sportsmedicinske ydelser (behandling mv.) og sportspsykologi. 

Kvaliteten af de samme serviceydelser får også en fin bedømmelse. Her ligger tilfredsheden blandt atleterne omkring 6. Team Danmarks sportspsykologers arbejde scorer højest (se tabel 1).

Tabel 1: Atleter er tilfredse med Team Danmark-service

Svar på spørgsmålet: Hvor tilfreds er du med kvaliteten af nedenstående Team Danmark ekspertydelser? Blandt atleter der inden for de seneste 12 måneder har benyttet servicen. 

Gode faciliteter til rådighed

Team Danmark arbejder i den indeværende olympiske periode med at forbedre træningsfaciliteterne for en række danske topatleter. Allerede nu udtrykker atleterne dog tilfredshed med deres træningsmæssige forhold. På spørgsmålet ’Hvor tilfreds er du med kvaliteten af de træningsfaciliteter, du benytter i dagligdagen?’ placerer størstedelen af atleterne (38 pct.) sig på tallet 6. Samlet set er mellem otte og ni ud af ti atleter (85 pct.) at finde inden for de tre mest tilfredse svarkategorier 5, 6 og 7 med en gennemsnitværdi på 5,61. 

Beder man imidlertid atleterne om at sammenligne deres forhold med deres internationale konkurrenters, er atleternes samlede vurdering mindre positiv. Direkte adspurgt om, hvor gode de danske faciliteter er i forhold til de bedste internationale konkurrenterts, falder den gennemsnitlige tilfredshed til 3,73. 

Man kan diskutere, om det er fair at sammenligne facilitetsforholdene i Danmark med de bedste internationale konkurrenters, da ikke alle danske atleter er i den internationale topelite og derfor heller ikke kan forventes at have et ’drømme-setup’ til deres rådighed. Men besvarelserne peger på faciliteterne som et område med forbedringspotentiale, hvis flere danske atleter skal helt til tops.

Støtte til job og uddannelse

Det er en vigtig præmis i den danske eliteidrætslov, at støtten til udøverne tilrettelægges på en social og samfundsmæssig forsvarlig måde. I praksis har Team Danmark gennem mange år medvirket til at skabe fleksible job- og uddannelsestilbud, der gør det muligt for atleterne at forberede sig på livet, når den sportslige karriere indstilles. 

Tilfredshedsmålingen bekræfter tidligere undersøgelser i, at fleksibiliteten er høj på de almene bogligt rettede ungdomsuddannelser, mens udøvere, der ønsker at tage en erhvervsfaglig uddannelse, til gengæld ikke møder samme fleksibilitet og gode muligheder. 

På de bogligt rettede videregående uddannelser, fx landets universiteter, er der også stadig et stykke vej til optimale forhold, selvom der er sket forbedringer i de senere år. Det er desuden mere sparsomt med tilbud om fleksible jobordninger, og meget få gør brug af de faktiske muligheder. 

Fornuftige økonomiske forhold

Det er ligeledes et prioriteret område i Team Danmarks nuværende støttekoncept, at de bedste atleter skal have et økonomisk råderum, der sikrer fokus på eliteidrætskarrieren. For at hindre frafald blandt atleter, der potentielt ’har flere medaljer i sig’, ønsker Team Danmark at forbedre atleternes økonomiske forhold, så de ikke af personlige eller familiemæssige årsager ser sig nødsaget til at stoppe elitekarrieren. 

Generelt viser tilfredshedsmålingen, at de danske eliteudøvere hverken har det bedre eller dårligere end normalbefolkningen i samme aldersgrupper. Men som i forbindelse med spørgsmålet om faciliteter fremgår det af tilfredshedsmålingerne, at selvom atleterne oplever en et fornuftigt økonomisk råderum, angiver de alligevel, at deres økonomiske forhold er markant ringere end de bedste internationale konkurrenters. 

Hvor gennemsnittet på syv-punktsskalaen ligger på 3,98 i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt atleterne oplever et økonomisk råderum, der sikrer fokus på eliteidrætskarrieren, er tilfredsheden med de økonomske vilkår i forhold til de bedste internationale konkurrenter nede på 2,79 (se tabel 2).

Tabel 2: De internationale konkurrenter har bedre økonomi 

De økonomiske vilkår sammenlignet med de bedste internationale konkurrenters.

Hvor verdensklasseatleterne i størst udstrækning angav, at de havde et økonomisk råderum, der sikrer fokus på eliteidrætskarrieren, er de her den gruppe af atleter, som i mindst udstrækning angiver, at de har gode økonomiske vilkår sammenlignet med de bedste internationale konkurrenter. Det tyder på, at de danske top-atleter nok har fornuftige hjemlige forhold, men at de tilsvarende opfatter forholdene for topeliteatleterne i andre lande som bedre. 

Hvad skal forbedres?

En af hovedproblemstillingerne, der udspringer af tilfredshedsmålingerne, består i at forbedre et allerede relativt højt tilfredshedsniveau. Dette er i virkeligheden den nok største udfordring, Team Danmark står over for på kort sigt i forhold til støttekonceptets prioriterede områder. 

Et par yderligere problemstillinger udspringer dog også af data fra målingerne – på trods af den generelle tilfredshed med Team Danmarks støtte. 

Det gælder således det principielle spørgsmål om, hvor grænserne for Team Danmarks støtte bør gå. 

Skal Team Danmark i overensstemmelse med de internationale tendenser og institutionens nuværende praksis fokusere skarpt på kortsigtet medaljepotentiale og fokusere støtten på forbund, der kan realisere målene? Eller bør støtten være bredere? 

Flere sportschefer og landstrænere peger trods deres anerkendelse af Team Danmarks arbejde på, at det vil være en fordel at rykke denne balance i retning af et mere langsigtet perspektiv. Nogle sportschefer frygter for det langsigtede talentarbejde, når resultatfokusset på medaljer er så eksplicit.

For det andet viser tilfredshedsmålingerne, at Team Danmarks har en slags dobbeltrolle i forhold til specialforbundene. I praksis kommer Team Danmarks konsulenter til at fungere som både konsulenter og controllere. Konsulenten hjælper og støtter, mens controlleren samtidig kontrollerer, om tingene udvikler sig, som Team Danmark ønsker det. Denne dobbeltrolle resulterer i nogle sammenhænge i, at specialforbund tænker strategisk i, hvad de skal sige og ikke sige til Team Danmark. Dobbeltrollen, der i praksis er vanskelig at fjerne, kan derfor gøre elitesamarbejdet usmidigt.

Endelig oplever sportschefer og landstrænere til tider, at Team Danmark er lidt for hurtig på aftrækkeren i forhold til at kommunikere offentligt om atleter, ambitioner og resultater. Landstrænere og sportschefer roser Team Danmark for at være meget direkte og kommunikerende i deres tilgang, men ønsker også en intern dialog før eventuelle konsekvenser af gode eller dårlige resultater meldes ud.