Team Danmark lancerer nyhedsbrev
Nyhedsbrevet Eliteviden skal formidle den nyeste viden om bl.a. almen træning, ernæring, sportspsykologi og biomekanik målrettet trænere og sportschefer.
Team Danmark er klar med et nyt elektronisk nyhedsbrev, der formidler ekspertviden om eliteidræt til trænere, sportschefer og andre med interesse for de nyeste forskningsresultater inden for eliteidrætten.
Nyhedsbrevet har fået navnet ’Eliteviden’ og skal ligesom det relancerede udøver- og trænermagasin Puls udkomme fire gange året.
Den første udgave af nyhedsbrevet indeholder både artikler og nyt fra internationale forskningsprojekter og konferencer. Artiklerne behandler styrketræning, effekten ved indtag af kulhydrater og proteiner, forebyggelse af seksuelle krænkelser i eliteidræt, teambuilding i eliteboldspil samt tre gode råd om etablering af ekspertsamarbejder.
Redaktionen består af konsulent Stig Eiberg Hansen, konsulent Bo B. Overgaard og kommunikationsmedarbejder Lars Hjorth Bærentzen