Team Danmark-ordningen for erhvervsuddannelser er blevet gjort permanent, så nu skal kendskabet til ordningen udbredes

Siden 2017 har unge eliteatleter, der tager en ungdomsuddannelse på erhvervsområdet, haft mulighed for at blive en del af Team Danmarks forsøgsordning, som tilbyder atleterne mere fleksibilitet i uddannelsen og også gør det muligt at forlænge uddannelsestiden. Nu har samtlige partier i Folketinget besluttet at gøre ordningen permanent.

Formålet med ordningen er at gøre det nemmere for unge eliteatleter at få tilværelsen til at gå op i en højere enhed i en situation, hvor det ikke er usædvanligt, at de unge bruger helt op mod 90 timer om ugen på sport, uddannelse og arbejde.

En evaluering, som Idrættens Analyseinstitut (Idan) lavede for Team Danmark i 2020, pegede på, at et stort flertal af atleterne var glade for ordningen. Evalueringen viste dog også, at det kun var 5 pct. af de elever, som hvert år bliver godkendt til at gøre brug af ordningen, som starter på en erhvervsuddannelse – resten vælger en gymnasial uddannelse. Vurderingen fra Team Danmark lyder på, at det tal ikke har ændret sig synderligt siden evalueringen.

”Vi mangler stadig at få bredt det ud, så alle er klar over, at det er en mulighed. Jeg møder fortsat mange, som ikke kender til ordningen på erhvervsuddannelsesområdet. Vi prøver at være i dialog med UU-vejledere, specialforbund og unge elitesportsudøvere, men det skal vi helt sikkert arbejde videre med,” siger Christina Teller, der er dual career-konsulent i Team Danmark.

Det handler dels om at få udbredt kendskabet blandt de unge og til sporten, men det handler også om at hjælpe erhvervsskolerne med at finde de gode løsninger, forklarer Christina Teller.

”Jeg synes heldigvis, jeg oplever, at skolerne rigtig gerne vil, og at de gør en stor indsats. Men det er nok stadig lidt mere besværligt for atleterne at tage en erhvervsuddannelse i forhold til en STX, hvor der ofte vil være andre elitesportsudøvere, man kan spejle sig i, mens det er sværere at komme ud på en arbejdsplads, hvor der i højere grad er et voksenmiljø,” siger hun.

Men Christina Teller glæder sig over, at ordningen nu er blevet gjort permanent, og understreger, at det er altgørende med gode samarbejdspartnere og mestre, der bakker op.

”Det er vigtigt, at der er nogle mestre, som kan se sig selv ind i det her, og som skal være informeret om præmisserne på forhånd. Man kan jo godt forstå, at det kan være udfordrende, at man har en lærling, der ikke altid er der,” siger Christina Teller.

Til gengæld oplever hun, at elitesportsudøvere kommer med personlige kompetencer, som mestre ofte finder attraktive, og det tæller positivt med i overvejelser vedrørende en praktikansættelse.

Det kan være vanskeligt at finde praktikplads, der bakker op om ordningen

Den situation har 18-årige Daniel Pedersen prøvet at stå i. Han læser til dagligt til tømrer på Aarhus Tech, men bruger derudover meget af sin fritid i Brydeklubben Thrott i Åbyhøj, der inkluderer op mod 10 ugers rejseaktivitet om året til stævner og træningssamlinger.

Da Daniel Pedersen fik sin første læreplads, informerede han sin mester om situationen, men omfanget af den tid, som blev brugt på brydningen, kom alligevel bag på virksomheden, fortæller han.

”Jeg startede som tømrerlæring under coronakrisen, så der skulle jeg ikke rejse til en masse stævner og træningssamlinger. Men da det igen blev muligt, tror jeg ikke, de var forberedte på, at det var dét, jeg havde ment, da jeg sagde, at jeg dyrkede meget sport,” siger Daniel Pedersen og fortsætter:

”Selvom de ikke skulle betale elevløn, når jeg var væk til stævner, så manglede de jo stadig en mand, så vi endte med at afslutte samarbejdet,” siger han.

Siden da har Daniel Pedersen fundet en praktikplads, som er indforstået med, at han er elitesportsudøver. Men han har været heldig, understreger han.

”Det er allerede de færreste, der vil have en ny lærling, og når man så gør dem opmærksomme på, at man skal have fri cirka 10 uger om året, så springer 8 ud af 10 fra. Så det er svært, og man skal virkelig overbevise dem om, at det er et godt valg, og så må man give den en ekstra skalle, når man er der,” siger han.

Daniel Pedersen står ikke alene. Evalueringen fra 2020 viste netop, at flere atleter oplever, at det kan være svært at finde en praktikplads, som accepterer, at atleterne er meget væk. Evalueringen viste desuden, at praktikpladserne, som tager atleterne ind, ofte har en relation til enten atleten eller sporten i forvejen.

Det gælder ikke for Niels Astrup, der er tømrermester i AK Byg. Men trods det manglende kendskab til brydesporten valgte han alligevel at tage Daniel Pedersen ind som lærling, da han søgte en praktikplads hos tømrerfirmaet.

”For mig handler det om den person, jeg sidder overfor, når jeg skal rekruttere. I AK Byg har vi en filosofi om, at der skal være plads til forskellighed, og selvfølgelig skulle sådan en ung have muligheden for at gøre sin uddannelse færdig. Desuden har man ofte nogle særlige kvaliteter, hvis man dyrker sport på eliteplan - for eksempel et naturligt drive,” siger Niels Astrup om valget.

Men det er ikke alle, der kan se fordelene ved, at de kommende håndværkere også skal dyrke elitesport ved siden af uddannelsen. Inden Daniel Pedersen skiftede til Aarhus Tech og kom i praktik hos AK Byg, oplevede han en minimal opbakning.

”De havde den indstilling, at jeg ikke kunne gøre begge dele, men at jeg måtte vælge, om jeg ville være bryder eller tømrer, og det gjorde det særligt svært at falde til på skolen, hvor de også kun havde prøvet at stå med én anden end mig, der var på Team Danmark-ordningen, ” siger Daniel Pedersen.

Atleterne skal klædes bedre på af Team Danmark

Niels Astrup forstår godt, at det kan være svært for virksomhederne at se fordelene i at vælge en atlet, som kommer til at arbejde på nogle andre vilkår end de andre, og som i sidste ende kan have økonomiske konsekvenser.

”Som privat virksomhed, og særligt i denne tid, bliver vi nødt til at tænke det økonomiske aspekt ind, og når man i tømrerbranchen modtager praktikansøgninger hver uge, så skal der ikke meget til, før man bliver valgt fra,” siger han.

Derfor opfordrer han Team Danmark til at være bedre til at guide atleterne, så de er bedst muligt klædt på til at tage en snak med virksomhederne om en eventuel praktikplads og allerede har svarene på de spørgsmål, som er vigtige for virksomhederne.

Niels Astrup har været i kontakt med Aarhus Tech af flere omgange, fordi Daniel Pedersen på grund af rejseaktivitet har fået ekstraundervisning.

”Men så går det jo fra det arbejde, som han skulle have lavet herude hos os, og det er først i løbet af hans praktikperiode, at vi har fundet ud af, at han kan forlænge sin uddannelse, så han kan kompensere for den tid, han er væk,” forklarer han.

”Hvis atleterne nu kom til os og kunne sige, 'der er styr på det her, jeg har mulighed for at forlænge min uddannelse med et halvt år ekstra for at kompensere for de uger, jeg er væk, der er styr på refusion, hvis jeg skal på skole på grund af fravær og så videre' - så ville det være meget nemmere for dem at få en læreplads,” fastslår Niels Astrup.

Han foreslår, at Team Danmark laver en form for folder med de praktiske informationer, som er vigtige for virksomhederne.

”Det er vigtigt, at man får gjort det klart for os virksomheder, hvad det er, vi går ind til, hvordan det er at have en Team Danmark-elev i praktik og forbereder os på, hvor meget fravær de kommer til at have,” siger Niels Astrup.

Han foreslår desuden, at man kan gøre mere for at gøre atleterne opmærksomme på nogle af de kvaliteter, som mange elitesportsfolk også besidder, så de i højere grad kan italesætte dem over for de virksomheder, der skal vælge dem.

Faktisk har Team Danmark allerede lavet en folder med mange af informationerne, men noget kunne tyde på, at det ikke er en, som hverken atleten eller praktikvirksomheden har haft kendskab til.

”Denne folder skal sammen med anden kommunikation om ordningen udbredes mere, og det vil vi bl.a. gøre via målrettet kommunikation, informationsmøder og i samarbejde med erhvervsskoler” udtaler Christina Teller.